I dag er dagen, hvor vi skal hylde dem, der egentlig styrer det hele – kvinderne!
Uden dem flakkede vi mænd hjælpeløst rundt på Jorden og ledte forgæves efter en dybere mening med tilværelsen. Kvinderne vejleder os, støtter os, leder os, og drager endda omsorg for os (det sårbare køn).
Sammen komplementerer vi heldigvis hinanden.

Også i filmens verden har Hollywood traditionelt mænd i højsædet – maskuline, muskuløse, handlekraftige mænd i heftige actionroller. Vi nævner i flæng Terminator, Die Hard, Rambo, Fast & Furious, Rocky, Indiana Jones, James Bond, Gladiator, Mission: Impossible, Bourne, Dødbringende Våben, Bullitt og Ben-Hur.
Men film- og serie-historien er faktisk spækket af stærke, modige, handlekraftige, herligt underfundige og skønne kvinder.
Og hvad mere er, de kvindelige helte (også i actionfilm) spiller som oftest på et langt større register end deres (ofte endimensionelle) mandlige modparter.
Fra actiongenren fik kvindelige heltinder deres absolutte gennembrud med benhårde Sigourney Weaver (som Ripley) i Ridley Scotts uforglemmelige klassiker Alien (1979), efterfulgt af James Camerons actionbombe Aliens (1986).
Siden har filmhistorien budt på masser af kvindelige actionhelte som Tomb Raider, Black Widow, Resident Evil, Wonder Woman, Edge of Tomorrow og sågar en kvindelig, fransk version af Indiana Jones: Louise Bourgoini i Adelé and the Secret of the Mummy (Luc Besson, 2010).

Men som sagt, kvinderne har et større register (både på film og i det virkelige liv) at spille på. De er mere komplekse og kan andet end at grynte uforståelige lyde a la Rambo og skyde vildt omkring sig som Terminator.
De kan både være mentalt benhårde og stærke, men samtidig omsorgsfulde og eftertænksomme.
Som i nogle af nyere tids stærke kvinderoller, f.eks. Elsa Dutton (Isabel May) i serien 1883 og Cara Duttton (Helen Mirren) i den efterfølgende serie 1923.
Eller de kan være dybt sårbare og gådefuldt komplekse, som Ana de Armas i den stærke historien om Marilyn Monroe i sidste års pinefulde Blonde.
Når benene skal op efter en forhåbentlig vellykket kampdag, er her en række serier og film, som har det til fælles, at de har stærke, kvindelige hovedroller. Listen er på ingen måde fyldestgørende, og den er meget broget og varieret, lige fra dybe, sårbare dramaer til heftige actionfilm.
Kvinder: Tak for jer; uden jer havde vi mænd været fortabt. Selv om vi ofte ikke forstår jer – så er I i den grad værdsat. 🙂
God kampdag!

Disse serier og film anbefaler L&B som en hyldest til stærke kvinderoller:
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Frances McDormand brillerer som resolut selvtægtskvinde i redneck-land.
The Marvelous Mrs. Maisel, 4. sæson
Rapkæftede Maisel vender tilbage!
I fjerde sæson begynder en af vores favoritserier at vise tegn på træthed.
Alien: Covenant
Klassisk Alien
Ridley Scott giver os endnu et solidt (og blodigt) gys fra Alien-universet.
The Hunger Games
Kan drab og nogle gange nedslagtning af unge være god underholdning? Med The Hunger Games forsøger instruktør Gary Ross at overbevise os om netop det. Vi tillader os at tvivle.
Mad Max: Fury Road
Visuelt vanvid
Det går ikke stille for sig, når George Miller genopliver sin klassiske filmserie om landevejskrigeren Max Rockatansky. Mad Max: Fury Road er en visuel orgasme af en endeløs biljagt, der dog bliver lidt for monoton indimellem.
Stranger Things, 4. sæson – Del I
Er den forvoksede 4. sæson god?
Få serier har vist en vildere udviklingskurve end Stranger Things – til glæde for de fleste, men sikkert også til forargelse for nogle.
Black Widow
Sommer-blockbusteren er tilbage!
Scarlett Johansson står sikkert på egne ben i actionmættet, herligt letbenet sommerunderholdning.
Cruella
Flamboyant og dekadent
En outreret Emma Stone gør rebootet af 101 dalmatinere til en sand fornøjelse.
Wonder Woman 3D
Fantastisk tegneserie-eventyr
Kvindelige superhelte er langt sjovere end deres svulstige mandlige modstykker.
The Handmaid's Tale, 5. sæson
Men Rødhætte var ikke færdig endnu!
Efter klimakset i fjerde sæson troede vi, at vi var færdige med Offred & co. – men der er stadig saft og kraft i serien.
Jessica Jones
Jackpot med Jones
I strømmen af film og serier baseret på historier fra Marvel-universet er Jessica Jones et frisk pust. Den nye Netflix-serie er en flot hybrid af tegneserie-elementer, noir og hårdhændet action.
Homeland, 8. sæson
Det er nok nu, Carrie!
Claire Danes runder Homeland af med en actionfyldt finalesæson, men personerne og plottet holder ikke længere mål.
House of the Dragon, sæson 1
Dragens tidsalder
HBO Max satser stort på, at prequel-serien til Game of Thrones vil løfte streaming-tjenesten til gamle højder. Det tror vi, den vil!
1923, 1. sæson
Sheridan gør det igen!
Med Taylor Sheridan som showrunner, og duoen Harrison Ford og Helen Mirren i hovedrollerne, var forventningerne til 1923 skyhøje.
Carnival Row, 1. sæson
Fantasy-cocktail med alfer, sex og bestialske mord
Narnia møder Penny Dreadful i Amazons nye storsatsning.
Game of Thrones, 3. sæson
Den bedste sæson hidtil
Endelig er Game of Thrones blevet “voksen”. Tredje sæson er klart den bedste indtil videre.
The Girl With the Dragon Tattoo
Da Columbia Pictures skulle begynde genindspilningen af deres første af tre film over kassesuccesen Millenium-trilogien af Stieg Larsson, så havde de et godt udgangspunkt med den solide Mænd som hader kvinder fra 2008. Og det blev ikke værre af, at de fik følgeskab af Steve Zaillian som manuskriptforfatter og David Fincher som instruktør.
The Queen’s Gambit
Skakmat!
At skak kunne være så fascinerende og spændende, havde vi faktisk ikke troet!
The Crown, 1. sæson
Dronning Elizabeths liv er et glimrende udgangspunkt for en dramatisk tv-serie, som lykkes godt for Netflix.
The Crown, 3. sæson
Sæt dem fri!
Nye skuespillere kaster nyt lys over den sagnomspundne Windsor-familie i en storslået 3. sæson af The Crown.
Orange Is the New Black, 4. sæson
Successerien Orange Is The New Black går ind i sin fjerde sæson med hele tre mere undervejs. Men hvis vores interesse skal fastholdes, må der ændringer til.
Sky Rojo, sæson 3
Damer, kokain og hurtige penge. What’s not to like!
De tre livsglade ex-prostituerede med bagagen fuld af dæmoner gør et sidste desperat forsøg på at undslippe fortiden. Og vi hænger fortsat på.
Hustlers
Doesn’t money make you horny?
Friske, frække glædespiger bedøver og berøver slikkede Wall Street-slyngler. Hvad mere kan man bede om?
The English
Blunt ud af komfortzonen
Actionvante Emily Blunt imponerer i sin første - komplekse - western.
1883, 1. sæson
Det herlige, smukke, brutale Vilde Vesten
Prequel-serie til Yellowstone overgår sin moderserie.
Watchmen, 1. sæson
Antiheltetriumf!
Damon Lindelof rebooter og redefinerer de sære Watchmen, sætter dem ind i en stærk politisk kontekst og giver os en af årets bedste TV-serier!
Kamikaze
På jagt efter mening
En skelsættende oplevelse sender Julie på jagt efter en mening med det meningsløse liv i den første danske originalserie fra HBO Max.
Bridgerton, 2. sæson
Mere pomp, pragt og opspændte bryster
Bridgerton er afgjort blandt de mest potente kostumedramaer.
Anna
Hofteholder, stilethæle og cirkelspark
Luc Besson gør det igen og transformerer en “almindelig” ung kvinde til den ultimative dræbemaskine.
Mulan
Blandt Disneys bedste live-action-film
Mulan er i toppen af Disneys live-indspilninger af tegnefilmsklassikere.
Snow White and the Huntsman
Nyindspilningen af Snehvide fik stor pressedækning – ikke så meget for filmen selv, men på grund af det mildt sagt delikate forhold mellem Stewart og instruktøren. Det er synd, for den spektakulære film fortjener virkelig opmærksomheden på sine egne præmisser!
Lucy
God Besson-film
Den særdeles aktive filmskaber Luc Besson har hovedsagelig produceret film de sidste 15 år. Nu har han både skrevet manuskript til og instrueret sin egen vellykkede film for første gang i lang tid. Lucy er god underholdning, men kunne have været endnu bedre.
Mare of Easttown
Kate Winslet brillerer
Lilleby i Pennsylvania rystes af bortførelser og mord på teenagepiger, mens Kate Winslet er tabt i mørket.
The Favourite
Forfriskende vitalt kostumedrama
Med The Favourite får den pompøse kostumedrama-genre et foryngende skud adrenalin.
Jolt
Kate kicks ass!
Kate Beckinsale beviser endnu en gang, at hun kan sine action-moves.
Tomb Raider
Nogle filmserier fortjener absolut ikke et reboot – Tomb Raider er dog ikke blandt dem.
Troll
Norsk trold-folklore!
Katastrofefilm med trolde i hovedrollen er en sjælden vare. Det er dog lykkedes Netflix med en overraskende underholdende eventyrfilm.
Alaska Daily, sæson 1
Swank graver dybere!
En graverjournalist fra New York bliver stillet overfor helt nye udfordringer og må justere kursen i mødet med USA’s største stat.
Pørni, 3. sæson
Stærkeste sæson hidtil!
Med tredje runde af det socialrealistiske komediedrama Pørni, leverer Steenstrup sin stærkeste sæson.
The Last of Us, 1. sæson
Positiv zombie-overraskelse!
Pedro Pascal tilfører noget forfriskende nyt til en (relativt) nedslidt genre.
Beforeigners, 1. sæson
Indvandrerne kommer!
Den første norske HBO-serie er en sci-fi-komedie med et meget originalt koncept, der til dels indfrier.
Quicksand – Størst af alt, 1. sæson
Skræmmende nutidsdrama
Rystende drama bringer den amerikanske våbenkultur ind i vores egen trygge baggård.
Døden på Nilen
Premiere på Disney+ i dag
Kenneth Branagh giver os en perfektioneret version af Agatha Christie-klassikeren.
Blonde
Groft udnyttet?
Sværter instruktør Andrew Dominik alle tiders mest berømte sexbombe på det groveste?
She-Hulk, sæson 1
En kvindelig Hulk kan da umuligt være god?
Der er mange dyr i Arken – og åbenbart endnu flere i Marvel-universet. She-Hulk er faktisk et frisk pust indenfor genren.
Westworld, 2. sæson
Den fascinerende tv-serie Westworld opretholder sine premiumkvaliteter.
Borgen, 4. sæson
Dansk politisk thriller-dynamit
Adam Price genopliver Borgen og serverer en drivende god, højaktuel, politisk drama-thriller af internationalt format.
Kærlighed og anarki, 2. sæson
Sverige leverer varen!
2. sæson af den svenske charmebombe skifter retning – men er tro mod sit oprindelige koncept.
Lust, 1. sæson
Den svenske synd
Hvad skete der egentlig med den svenske synd? Og hvordan står det til med (lettere frustrerede) midaldrende svenske kvinders sexliv?
Tehran, 2. sæson
Mere spionthriller fra Mellemøsten
Mossads intrikate skyggekrig mod ærkefjenden Iran giver os fortsat en af de absolut bedste spionserier lige nu.
Raised by Wolves, 2. sæson
Ulvebarnet vender tilbage
HBO Max leverer en kanonstærk 2. sæson af en af de mest fængende sci-fi-serier.
Nine Perfect Strangers, miniserie
Lad mig uddrive dine indre dæmoner!
Nicole Kidman sætter sig for at redde ni “fortabte” mennesker i strittende drama-mysterie.
Wild
Den canadiske instruktør Jean-Marc Vallée har fået æren af at fortælle historien om Cheryl Strayeds tunge liv. Udførelsen er god, men spørgsmålet er, om historien er stærk nok til en tilfredsstillende filmatisering.
Big Little Lies, 2. sæson
Problemer i Paradis
De stærke kvinder i rigmandsbyen Monterey må nu tage konsekvenserne af 1. sæsons brutale begivenheder.
Snabba Cash, 1. sæson
Hurtige narkopenge
Serieversionen af den svenske filmsucces Snabba Cash byder på mere af det samme i et hæsblæsende, men efterhånden repetitivt tempo.
Nomadland
Oscar: Årets bedste film
Frances McDormand spiller sit livs rolle i årets store Oscar-vinder.
Enola Holmes
Millie B. redder dagen – og filmen
Netflix lykkes kun delvis med deres feministiske twist på Sherlock Holmes-universet.
Pieces of a Woman
En familietragedie
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
I’m Your Woman
Kvindelig The Irishman
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Marriage Story
Johansson og Driver imponerer
Scarlett Johansson og Adam Driver giver alt i en oprivende skilsmissefilm, som kun amerikanerne kan gøre det.
Exit, 2. sæson
Sociopaternes legeplads
2. sæson af Exit følger i samme fascinerende fodspor som 1. sæson, og det er ikke så tosset.