Anmeldelse: She-Hulk, sæson 1

I 2003 fik Eric Bana (Hulk, instrueret af Ang Lee) æren for at bringe Hulken, den vrede grønne mand, ind i vores moderne tid. Desværre blev Bana allerede fem år senere erstattet af Edvard Norton i The Incredible Hulk, som blev startskuddet for “Fase 1” i Marvel-universet.

Men Norton havde, ligesom den store, stærke mand han portrætterede på skærmen, sine personlige problemer med håndtering af vrede – og fik derfor sparket. Heldigvis erstattede Marvel ham med karakterskuespilleren Mark Ruffalo.

Siden The Avengers (2012) har Ruffalo spillet den grønne gigant i otte Marvel-film. Nu optræder han også i She-Hulk: Attorney at Law.

I den nye Marvel-serie får vi i hovedrollen fornøjelsen af at stifte bekendtskab med advokaten Jennifer Walters (fyrige Tatiana Maslany), der pludselig forvandler sig til en grøn, vred superheltinde.

Som de fleste Marvel-karakterer er også She-Hulken et foster af afdøde Stan Lee’s fantasi. Hun fik først sin tegneseriedebut i 1980. Hendes baggrundshistorie er, at Walters er kusine til Bruce Banner (Mark Ruffalo), og at hun under en dramatisk bilulykke får dråber af Bruces blod blandet med sit eget – og resten er historie.

Hun er dog ikke så hårdt ramt som Banner og bevarer (stort set) kontrollen over sin smarte advokat-personlighed, selv når hun forvandler sig til She-Hulk. Her må hun tackle en krævende advokatpraksis med sit nye, grønne alter ego på 320 kg og over 2 meters højde.

Efter en uheldig “hændelse” i retssalen, hvor hun skal håndtere Titania (Jameela Jamil), og derved afslører sin grønne hemmelighed, mister hun sit job hos statsadvokaten, men får hurtigt et nyt hos advokatfirmaet GLK&H i den nyoprettede afdeling for forsvar af superhelte. Hendes første klient bliver monsteret, der forsøgte at dræbe hendes fætter, Emil Blonsky/Abomination (Tim Roth).

Manuskriptforfatteren er Jessica Gao, og serien er instrueret af Kat Coiro og Anu Valia. Heldigvis har holdet bag gjort She-Hulk-historien til præcis det, den er: hæmningsløst letbenet underholdning med et stærkt komisk og selvironisk touch. Var du på udkig efter efterårets lille guilty pleasure-serie, behøver du ikke lede længere.

Balancegangen mellem action og letbenet komik ramte Marvel rigtig godt med juleserien Hawkeye. Denne gang har de skruet komedien et nøk op på et nyt (cheesy) niveau, hvor både handling, karakterer og skuespillere oser af selvironi og legesyge.

Ganske vist ser She-Hulk både kejtet, akavet og “mærkelig” ud – Walters føler sig tydeligvis ikke tilpas i sin nye krop (som får hendes designertøj til at revne). På den anden side giver hun os en usminket og lige på kornet analyse af selvfede superhelte og deres higen efter at “redde verden”. Walters ønsker kun at fortsætte med sit arbejde som advokat, og sit ubekymrede liv med online-dating og restaurantbesøg.

Hendes transformation fuldendes allerede i første afsnit, med en alt for pedantisk og unaturligt stiv “Smart” Hulk. Disney har været nærige med budgettet til special effect-afdelingen, for både bevægelse og ansigtsudtryk er noget staccato. Det bliver derimod meget sjovere med en absurd skøn Tim Roth i fri dressur, samt Wong (Benedict Wong) som den bekymrede overtroldmand.

Tatiana Maslany er et fund i hovedrollen, og ideen med at Walters hele tiden henvender sig direkte til seerne fungerer fremragende. Og selv om serien er fuld af referencer til håbløse mænd og sexisme, virker det aldrig påtaget eller kunstigt. Mere som et legende krydderi til den løsslupne og indimellem skøre historie.

Trods de korte episoder rammer dramaturgien og tempoet dog ikke altid plet. Der fyldes konstant på med velkendte Marvel-karakterer, men ikke alle virker lige nødvendige for at formidle She-Hulks historie. Instruktionen skulle have været strammet lidt op, og episoderne skulle have haft lidt mere luft. Men dette er bestemt et mere end godkendt første møde med en sprælsk og befriende afslappet Marvel-karakter. 4 stjerner.

Anmeldelsen er baseret på de første 4 (af 9) afsnit. She-Hulk: Attorney at Law har premiere på Disney+ den 18. august.