Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Anmeldelse: Exit, 2. sæson

Mere af det samme – stadig fucked up!

2. sæson af Exit følger i samme fascinerende fodspor som 1. sæson, og det er ikke så tosset.

Publiceret 19/03/2021 - 16:42
Exit, 2. sæson
Tor Aavatsmark

En af Norges største seriesucceser er det selveste den norske statskanal, Norsk Rikskringkasting (NRK), der står bag, og så er det ovenikøbet en temmelig kontroversiel serie.

Greed is (still) good!

1. sæson havde premiere i efteråret 2019, og ligesom tidligere er handlingen i fortsættelsen baseret på dybtgående interviews med fire finansfyrster fra Aker Brygge i Oslo, der med glæde har udbredt sig om deres outrerede, umoralske og kyniske livførelse til seriens skabere.

Læs også Sex, drugs, money and more drugs! Et fascinerende indblik i macho- og røvhulskulturen i den norske finansverdens indercirkler.

I en slags blanding af Billions og The Wolf of Wall Street møder vi Adam (Simon J. Berger), der elsker kokain, lækre ludere, dyre ure og Porscher; Henrik (Tobias Santelmann), gruppens glade dreng med en plagsom kone og fire mulatbørn; Jeppe (Jon Øigarden), bandens voldelige, men alligevel empatiske Gordon Gekko; og William (Hagen), der hverken kan fordrage sin bipolare kone eller sin patetiske livsstil – hvilket da også fik ham til at stikke et haglgevær i munden og trykke af i 1. sæson.

For at tage den mest åbenlyse konklusion med det samme: Hvis du var begejstret for 1. sæson om dette fucked-up firkløver, så vil 2. sæson garanteret også falde i din smag. Når det er sagt, så tilfører sæsonen desværre ikke meget nyt, hverken om det outrerede miljø, som gulddrengene opererer i, eller deres skamskudte personligheder og følelsesliv.

Pål Sverre Hagen, Jon Øigarden, Simon J. Berger og Tobias Santelmann i 2. sæson af Exit. (Foto: NRK)

Laksetip

Som instruktør og manuskriptforfatter Øystein Karlsen har udtalt, så er ca. 70 procent af historien nærmest en dokumentar baseret på, hvad han har fået fortalt af ægte Oslo-alfahanner, mens 30 procent er dramatiseret fiktion. Denne gang er det insiderhandel, der står i centrum for begivenhederne.

Gruppens åbenlyse psykopat, Adam, får et insidertip om et gigantisk opkøb inden for lakseopdrætsbranchen (det er jo Norge) og sætter hele sit netværk og sine partnere i gang for at profitere mest muligt på de ulovlige oplysninger, før købet offentliggøres.

Coronapandemien satte længe en stopper for produktionen af serien, men efter at have fået smitteforebyggelsen på plads stod man med den udfordring, at grænserne var lukket – især fordi meget af handlingen foregår på Manhattan. Overraskende nok nævnes corona et par gange, men pandemien må vi åbenbart have lagt bag os.

Med bluescreen og dele af Oslos nye skyline som stand-in har man løst problemet med rejsebegrænsningerne på overraskende vellykket vis. Her var planen, at universet skulle udvides, både geografisk og selve persongalleriet.

Derfor er det også skuffende, at man har fået så lidt ud af de nye personer, ligesom man har følt en totalt unødvendig trang til at moralisere over disse forkvaklede levemænds livsstil og deres gøren og laden i lovens (mildt sagt) økonomiske gråzoner.

Rolf Lassgård var langt mere interessant som finansboheme på Côte d’Azur, mens Sofia Helen som benhård mægler mangler både pondus og troværdighed, Anders Baasmo Christiansen går fra enfoldig hummerfisker til pengekurer, uden at hans potentiale udnyttes, og Maria Bonnevie er med fordi …?

(Foto: NRK)

Moralsk forkert?

Producent Petter Testmann-Koch har forud for premieren udtalt, at 2. sæson er “endnu mere fucked up”, men er det faktisk ikke helt rigtigt.

Hvor legepladsen var mere grænseløs for de fire sociopater i 1. sæson, har Karlsen denne gang givet dem lidt strammere rammer og følt behov for at forklare, både hvordan de opererer, og hvor moralsk forkert det, de gør, er.

Det første betyder, at serien virker lidt banal og på grænsen til belærende (“sådan-fungerer-aktieverdenen-og-insiderhandel”), mens hangen til at kritisere drengerøvenes egocentriske livsførelse virker påtrængende og fremmedgørende, og tager noget af det sjove ud af det hele. Det er jo – ligesom med den totalt umoralske Jordan Belfort i The Wolf of Wall Street – meningen, at vi skal sidde og “heppe” på finansskurkene (omend med en flov smag i munden).

Ine Marie Wilmann, Agnes Kittelsen og Sonja Wanda i 2. sæson af  Exit. (Foto: NRK)

Konerne slår igen

Kvinderne har fået en lidt mere fremtrædende rolle denne gang, men tro os, det er stadig primært mændenes verden.

Især Hermine – igen skræmmende dygtigt skildret af Agnes Kittelsen – får lejlighed til at stråle, idet hun gør sit bedste for at stå på egne ben og bryde alle bånd til Adam. Desværre går alt ikke efter planen, og hun får en brat opvågnen.

En glimrende Agnes Kittelsen i 2. sæson af Exit. (Foto: NRK)

Ligesom før er koner og børn mest hule trofæer for de kyniske og notorisk utro mænd, men idet forholdene går i stykker, prøver de forsmåede kvinder at forene deres kræfter. Det giver en interessant kontrast mellem den overfladiske Celine (Wilmann), der er hunderæd for, at børnene nu skal gå rundt i discounttøj, den altfortrængende Tomine (Wanda) og Hermine, der har mere ben i næsen.

Jeppes kone lærer vi aldrig rigtig at kende, men vi får dog en fantastisk scene, hvor han synes, det er en glimrende idé at tage en mandlig stripper med hjem midt om natten for at peppe sexlivet lidt op …

(Foto: NRK)

Herligt politisk ukorrekt

I et samfund præget af sociale medier og en diskurs, der alt for ofte tenderer imod politisk korrekthed, hvor gud og hvermand føler sig krænket, er der noget befriende over Karlsens manuskript, som kaster al politisk korrekthed over bord.

Her bliver østeuropæiske håndværkere karakteriseret som “Europas heste, mere muskler end hjerne”; de mange filippinske au pairs er ubegavede brugsgenstande, som ingen undtagen William kan huske navnene på; næsten alle af det “svage” køn betragtes som ludere/brug-og-smid-væk-genstande; og det er helt okay at rejse til Mozambique på trofæjagt, så man kan sømme et løvehoved op på væggen (selv om man kun kommer hjem med en gammel gnu).

(Foto: NRK)

Det er netop denne normløshed og finansfyrsternes forestilling om, at de er højt hævet over samfundets love og regler, der skaber den herlige dynamik i serien. De er selv fuldt ud klar over, at de tænker og agerer sådan – og praler endda af det.

Karlsen skriver rigtig godt og lige på kornet om følelsesmæssigt afstumpede kynikere og har også tidligere skrevet forbilledlig ægte og varmt om mellemmenneskelige relationer i TV-serien Dag.

Exit, sesong 1_23 Exit, sesong 1_58 Exit, sesong 1_55 Exit, sesong 1_60 Exit, sesong 1_59 Exit, sesong 1_56 Exit, sesong 1_54 Exit, sesong 1_50 Exit, sesong 1_49 Exit, sesong 1_48 Exit, sesong 1_47 Exit, sesong 1_45 Exit, sesong 1_43 Exit, sesong 1_42 Exit, sesong 1_41 Exit, sesong 1_40 Exit, sesong 1_39 Exit, sesong 1_38 Exit, sesong 1_37 Exit, sesong 1_36 Exit, sesong 1_35 Exit, sesong 1_33 Exit, sesong 1_32 Exit, sesong 1_30 Exit, sesong 1_29 Exit, sesong 1_28 Exit, sesong 1_27 Exit, sesong 1_26 Exit, sesong 1_25 Exit, sesong 1_24 Exit, sesong 1_22 Exit, sesong 1_21 Exit, sesong 1_20 Exit, sesong 1_19 Exit, sesong 1_18 Exit, sesong 1_17 Exit, sesong 1_16 Exit, sesong 1_15 Exit, sesong 1_14 Exit, sesong 1_13 Exit, sesong 1_12 Exit, sesong 1_11 Exit, sesong 1_10 Exit, sesong 1_9 Exit, sesong 1_8 Exit, sesong 1_7 Exit, sesong 1_6 Exit, sesong 1_5 Exit, sesong 1_3 Exit, sesong 1_2 Exit, sesong 1_1 Exit, sesong 1_46 Exit, sesong 1_44
<
>
Fra 2. sæson af Exit. (Foto: NRK)

Røvhuller som vi bryder os om

Trods alle deres menneskelige svagheder, mangler og fuldstændig retningsløse moralsk kompas kan vi føle med og have (en vis grad af) empati for firkløveret.

Med undtagelse af psykopaten Adam – “Et kneppeforhold er også et forhold!” – har de en række forsonende menneskelige træk. Jeppe (endnu en stjernepræstation af Jon Øigarden) er en horebuk af rang og bryder regler og love efter forgodtbefindende, men gør alligevel sit bedste for at forsone sine forældre, der har været skilt i årtier.

William (en intens Hagen), der for nylig er vendt tilbage efter et længere ophold på psykiatrisk hospital og i rehab, opfører sig iskoldt og røvhulagtigt over for sin kone, mens han ømt tager vare på familien au pair og forsøger at gøre det rigtige samt få sit liv på ret køl.

Henrik er afgjort den mest kyniske af dem alle, men inderst inde er han bare en lille dreng, der gerne vil blive set og elsket (dog helst af en ukompliceret prostitueret). Desuden har han nu en akut angst for at have fået AIDS og spekulerer på, om livsglæde er noget, man kan få på recept …

“Djævelen? Mig?” Exit, 2. sæson. (Foto: NRK)

Alle livets sorger og problemer druknes i en endeløs strøm af øl og spiritus, kokain (lejlighedsvis serveret af løbske høns!), ludere, Viagra, store gevinster og ekstravagant livsførelse. Eksemplificeret ved den livsløgn, de fortæller sig selv: “Jeg har vundet i lotteriet: Rig hvid mand i verdens rigeste land – det chokerende er, hvor hurtigt man vænner sig til det!”

Det er personernes kompleksitet, der giver serien liv, fascinerer os og trækker os ind i handlingen, og det er her, Karlsen lykkes bedst. Vi tror virkelig på den gode kemi og sammenholdet mellem de fire. Så må vi leve med, at han denne gang føler trang til at rette en moralsk pegefinger mod deres forkvaklede livsstil og ikke giver os en lige så skarp og original historie. Fem svage stjerner.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?
Karakter
Exit, 2. sæson

Fakta:

  • NRK
  • Release: 19. marts 2021 (DR)
  • Instruktion: Øystein Karlsen
  • Med: Simon J. Berger, Pål Sverre Hagen, Jon Øigarden, Tobias Santelmann, Agnes Kittelsen, Ine Marie Wilmann, Maria Bonnevie, Sofia Helin, Rolf Lassgård, Anders Baasmo Christiansen, Sonja Wanda
  • Genre: Drama
  • Land: Norge
  • År: 2021
  • Tid: 4:40 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top