TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Se traileren til 2. sæson af Exit

Nu er traileren kommet til 2. sæson af Exit, en af Norges største seriesucceser. “Endnu mere fucked up” kalder seriens producer den.

Af / 05/02/2021 - 21:27
Se traileren til 2. sæson af Exit

Halvanden million nordmænd bænkede sig foran TV’et for halvandet år siden for at se, hvad finansfyrsterne på Aker Brygge i Oslo foretager sig.

Exit, der er skrevet og instrueret af Øystein Karlsen og baseret på interviews med fire fremadstormende finansakrobater, tog seerne med storm og slog også virkelig godt an hos bl.a. det svenske publikum.

Læs også Sex, drugs, money and more drugs! Et fascinerende indblik i macho- og røvhulskulturen i den norske finansverdens indercirkler.

Den nye sæson er indspillet midt under coronapandemien med de udfordringer, det har medført, men skulle byde på lige så mange heftige sex- og actionscener, som vi blev vant til med den chokerende 1. sæson. Serien blev solgt til utrolige 36 lande.

2. sæson af Exit har premiere på NRK den 5. marts, og i dag kom den første trailer:

Grådighed er godt!

Gordon Gekko (Michael Douglas) blev med Wall Street (1987) selve ikonet på den hensynsløse yuppie-æra. Med sit mantra “Greed is good!” blev han et forbillede for de selvcentrerede, kyniske finansspekulanter – stik imod Oliver Stones hensigt med filmen.

Annonce

Her 34 år senere ser verden ikke ud til at være kommet meget videre.

Jon Øigarden, Pål Sverre Hagen, Tobias Santelmann og Simon J. Berger i Exit, 2. sæson. (Foto: Stephen Butkus/Fremantle/NRK)

I 1. sæson af Exit mødte vi fire mænd, der har røven fuld af penge, har oplevet alt, før de fyldte 30, keder sig i deres blaserte tilværelse og tror, de ejer verden. Gordon Gekko er uden tvivl en mand, de forguder.

Adam (Simon J. Berger) elsker kokain, smarte ludere, dyre ure og Porscher. Henrik (Tobias Santelmann) er gruppens glade dreng med en plagsom kone og fire mulatbørn. Jeppe (Jon Øigarden) er Oslos Gordon Gekko. Og William (Pål Sverre Hagen) har slået sig op på ejendomme og kan ikke fordrage hverken sin bipolare kone eller deres irriterende møgunger.

Fælles for dem alle er, at de er blevet så usandsynlig rige, at de tror, de er guder i deres egen lille verden, hvor love, normer og etik er noget, der ikke længere angår dem. De nedværdiger sig ikke til at tage sig af, hvor man må og ikke må parkere, de forventer at få bord på de bedste restauranter til enhver tid, deres au pairs er slaver, og kvinder i øvrigt er brugs- og bollegenstande. Penge er Gud, og de er deres ypperstepræster.

Ine Marie Wilmann, Agnes Kittelsen og Sonja Wanda i Exit, 2. sæson. (Foto: Stephen Butkus/Fremantle/NRK)

2. sæson vil fokusere på, hvordan de fire finansfolk, som vi mødte i 1. sæson, tjener deres penge. På, hvordan korruption, insiderhandel og kammeratskab gør de allerrigeste i Norge endnu rigere.

Den viser sårbarheden hos de kvinder, der er økonomisk afhængige af deres ægtemænd. Hvad de må finde sig i for at kunne fortsætte deres livsstil og bevare facaden. Og hvad kan de blive tvunget til at gøre, hvis de pludselig står uden både mand og penge.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Blandt skuespillerne er Agnes Kittelsen, Simon J. Berger, Pål Sverre Hagen, Tobias Santelmann, Ine Marie Wilmann, Jon Øigarden, Anders Baasmo, Maria Bonnevie, Rolf Lassgård og Sofia Helin.

Til NRK siger serieskaber og instruktør Øystein Karlsen:

“2. sæson er en mørk, meget menneskelig, morsom, trist og indimellem galoperende vanvittig historie, der ligesom 1. sæson overvejende er baseret på virkelige begivenheder. Det er en historie om kapitalismens skyggeside. Om insiderhandel, hvidvask af penge, skatteparadiser, og hvad der sker, når profit er vigtigere end mennesker. Samtidig er det en slags graven i noget, vi alle har tilfælles: Forsøget på at finde mening i livet. Og den fortælles gennem et hold skuespillere, som måske det bedste, jeg nogensinde har fået lov til at fortælle en historie sammen med.”

x4 x5 x6
<
>
Serieskaber og instruktør Øystein Karlsen. (Foto: Stephen Butkus/Fremantle/NRK)

Producer Petter Testmann-Koch tilføjer:

“I 2. sæson er plottrådene mere komplicerede, dramaet mere intens og livet på solsiden endnu mere fucked up. Exit 2 synliggør i højere grad, hvordan store penge bliver tjent og omsat i det moderne samfund. Og hvordan dansen om disse penge skaber et parallelsamfund, som vi ikke troede eksisterede her i Norge.”

Lyd & Billede vender tilbage med en anmeldelse så hurtigt som muligt – og vi må indrømme, at vi glæder os som små børn til juleaften!

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu stiger prisen for Netflix

Bag kulisserne!

Kidman + Curtis!

Flere romantiske juleforviklinger i vente

Slut med gratis deling af Disney+

Richard Madden i Jo Nesbø-thriller!

Følelserne slippes løs på Disney+

Yellowstone-skaber klar med ny trailer

And the Emmy goes to...

Se ny CITADEL-trailer!

Is There Anybody Alive Out There?

Alt fra "Laksedronninger" til prinsesser dukkede op på den røde løber!

Scroll to Top