Anmeldelse: Westworld, 2. sæson

Det kunstige univers ekspanderer – og imploderer

Den fascinerende tv-serie Westworld opretholder sine premiumkvaliteter.
Karakter
Sci-fi
Westworld, 2. sæson
Annonce
Annonce
forfatter

Det var en varm martsdag i Austin, Texas, ved SXSW 2016, da vi i sin tid blev introduceret til Westworld af selveste J.J. Abrams. Det lille klip, vi fik at se af den (dengang) ufærdige serie, gav os skyhøje forventninger – forventninger, der faktisk blev overgået, da 1. sæson blev lanceret. Velfortjent kårede vi Westworld til Årets Bedste tv-serie 2016-2017.

Kombinationen af et innovativt og banebrydende plot, mesterlig fotografering og klipning, et visuelt festfyrværkeri, dybtgående dialoger, et enormt budget til set design og kostumer plus skuespillerpræstationer i top var et ægte pletskud. Meget at leve op til, med andre ord, men den svære 2. sæson skuffer bestemt ikke!

https://www.youtube.com/watch?v=qUmfriZoMw0

Elitens legeplads

Kort fortalt kan de rigeste af de rige boltre sig i en overdådig, realistisk “forlystelsespark”, der til forveksling ligner Det Vilde Vesten, og hvor alle værterne er androider – kunstige mennesker så realistiske, at det er umuligt at se forskel på dem og ægte mennesker.

I parken kan man udleve sine vildeste, men også mørkeste og mest outrerede lyster, f.eks. have sex med en lang række værter og derefter pløkke dem til plukfisk – just for the fun of it! Gæsterne kan ikke skades, og dagen efter er værterne repareret og deres “hjerne” nulstillet, klar til endnu en dags forlystelser.

Annonce

Mellem ledelsen, den egenrådige grundlægger dr. Robert Ford (Hopkins) og bestyrelsen hersker der en magtkamp om parkens udvikling og ikke mindst om forholdet til og brugen af værterne. Desuden ligger der et slør over Fords eventuelle andre motiver (han endte 1. sæson med en kugle gennem hovedet) og skjulte videreudvikling af parken.

(Foto: HBO)

Hvad er virkeligt?

I en tid, hvor Elon Musk og nu afdøde Stephen Hawking har advaret om, at kunstig intelligens kan betyde enden for menneskeheden, kommer Westworld som en knytnæve ind i debatten.

1. sæson bød på mange dybtgående debatter mellem værter og skabere, og en gennemgående filosofisk undertone om, hvad der definerer et rigtigt menneske. En tematik, der også har været i fokus i bl.a. A.I., Prometheus og senest Blade Runner 2049.

I serien, der er baseret på filmen fra 1973 af samme navn – skrevet og instrueret af Michael Crichton (som også har skrevet bogen bag Jurassic Park) – oplever vi, som det ofte tilfældet – at teknologien ikke altid spiller sammen med os, og at fiflen med naturen kan have uanede konsekvenser.

Noget er nemlig gået frygtelig galt, og flere af værterne – anført af den ambitiøse Maeve (Newton) – begyndte i 1. sæson en gradvis opvågning og selvrealisering, hvor de begyndte at stille de store spørgsmål: Hvad er virkeligt, hvad er drøm, og hvad definerer egentlig et menneske? Da det går op for Maeve, hvad hun og de andre værter er, går hun nærmest i chok – før hun beslutter sig for at bryde ud af det mønster, skaberne har lagt for hende.

Annonce

Børnene dræber deres skabere

Et af vores gentagne ankepunkter mod mange serier er deres ofte manglende evne til at forny sig, så vi mere eller mindre ses den samme sæson (med lidt anderledes handling) igen og igen. Den fælde falder Westworld bestemt ikke i. Handlingen, plottet og figurerne udvikler sig og ændres radikalt fra 1. til 2. sæson.

Efter at skaberne har mistet kontrollen over robotterne, kan alt ske. Den tvetydige tagline for den nye sæson lyder da også: “Chaos takes control.” 1. sæson kulminerede i et decideret blodbad, som fortsætter og eskalerer i 2. sæson. Sæsonen er både mørkere, mere dyster og mere actionfyldt, men samtidig forsvinder noget af dybden og den intense dialog, der prægede 1. sæson.

(Foto: HBO)

Kompleks handling

I 1. sæson tog det lidt tid at forstå, hvad det var, vi rent faktisk var vidne til – hvad der var drøm, hvad der var fiktion, hvem der var androider, og ikke mindst hvilken tidslinje vi til enhver tid befandt os i. 2. sæson er i den henseende mindst lige så kompleks.

Nu hvor værterne får mere og mere selvbevidsthed, udspiller der sig et mangefacetteret handlingsmønster med forskellige sidehistorier i forskellige dele af parken – stadig i forskellige tidslinjer. I Westworld får vi heldigvis ikke handlingen serveret med teske.

Personernes udvikling er også kompleks. Ikke mindst er Dolores’ (Rachel-Wood) forvandling slående. Fra at være en yndig og venlig bondepige, der ikke kunne gøre en flue fortræd, men samtidig var i en “opvågningsproces”, har hun nu fået øjnene vidt åbne og reagerer i den grad mod sine kyniske skabere. Evan Rachel-Wood formår på forbilledlig vis at fremstille denne komplekse figur og hendes radikale personlige udvikling.

Annonce

Dolores forsøger nu at overbevise den noget simple og godtroende Teddy (Marsden) om, at de befinder sig i en fiktiv verden som halvt mennesker/halvt maskiner – og vi kan love, at han får en brat opvågnen og aha-oplevelse.

(Foto: HBO)

Udvider horisonten

Uden at spoile for meget kan vi også afsløre, at parken indeholder mere end bare en western-del. Den seje nykommer Grace (Herbers) er en handlekraftig kvinde, der havner midt i kaos i parken – i kolonitidens Indien. Og det viser sig, at hun har en relation til en anden central person i serien. Hendes karakter har vi store forhåbninger til.

Har man har set traileren, så aner man også et asiatisk indslag i denne fascinerende verden …

Med det kraftige fokus på action i begyndelsen af 2. sæson forsvinder mange af de stilfærdige filosofiske dybder desværre. Ikke mindst savner vi de fascinerende samtaler mellem værterne og skaberne om, hvad der er virkeligt, og hvordan de opfatter virkeligheden. Når det er sagt, så er Westworld stadig et karakterdrevet drama med fascinerende personer, der engagerer os med deres fortid og komplekse historier.

Dolores var en særdeles interessant person i 1. sæson, mens hun nu er vokset til førstedame i seriens mest fascinerende rolle – fuldt på højde med vores fremmeste actionheltinder. I Westworld konkurrerer hun mod selveste Ed Harris, “The Man in Black”, som var sej i første runde, men nu er gået flere gear op. En underfundig karakter, som gradvis får skrællet lag af sin personlighed og sin skjulte fortid. En fornøjelse at se på.

Annonce
(Foto: HBO)

Noget af det bedste i tv lige nu!

Westworld er stadig en fantastisk serie og en herlig fusion af sci-fi, action og mellemmenneskeligt drama. Serien ser ud, som om den har kostet et mellemstort lands statsbudget – her er ikke sparet på noget – og har manuskripter og skuespillere i topklasse.

Lidt for meget fokus på action i første halvdel af 2. sæson, hvor noget af den mystik, vi oplevede i 1. sæson, er væk, betyder at topkarakteren ryger. Men du får stadig ikke meget bedre og mere heftig underholdning i dag, og Westworld formår fortsat at overraske. Fem bundsolide stjerner! (Anmeldelsen er baseret på de første fem af ti episoder).

HBO leverer meget tilfredsstillende lyd- og billedkvalitet. 2. sæson af Westworld kan streames fra den 23. april med en ny episode hver uge.

Fakta

HBO Nordic
Release: 23. april 2018
Instruktion: Lisa Joy m.fl.
Med: Evan Rachel-Wood, Ed Harris, Thandie Newton, James Marsden, Jeffrey Wright, Katja Herbers
Genre: Sci-fi
Land: USA
År: 2018
Tid: 12:50 timer

IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Amazons streaming-tjeneste vil tilbyde mere eksklusivt indhold til de nordiske kunder og lancerer et samarbejde med ErosSTX.
Efter en lang coronapause er ventetiden (snart) forbi – se traileren til 4. sæson her.
Den nye, internationale streaming-tjeneste Paramount+ kommer snart til Norden. Nu er prisen (og noget af indholdet) klar.
Med lanceringen af Star kan Disney+ tilbyde 300 “nye” film- og serietitler – inklusive Die Hard og Big Sky.
Hvad nu hvis det var Sovjetunionen, der først fik sat en mand på Månen?
Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.
Michael J. Fox brillerer i lidt uddateret “klassiker”.