Nyhed

Serie- og filmtips: Kvindernes Kampdag

Vi fejrer kvindernes internationale kampdag - og giver dig i dagens anledning nogle gode tips til fabelagtige serier og film med stærke kvinder!

I dag er dagen, hvor vi skal hylde dem, der egentlig styrer det hele – kvinderne!

Uden dem flakkede vi mænd hjælpeløst rundt på Jorden og ledte forgæves efter en dybere mening med tilværelsen. Kvinderne vejleder os, støtter os, leder os, og drager endda omsorg for os (det sårbare køn).

Sammen komplementerer vi heldigvis hinanden.

Nomadland (Foto: Walt Disney)

Også i filmens verden har Hollywood traditionelt mænd i højsædet – maskuline, muskuløse, handlekraftige mænd i heftige actionroller. Vi nævner i flæng Terminator, Die Hard, Rambo, Fast & Furious, Rocky, Indiana Jones, James Bond, Gladiator, Mission: Impossible, Bourne, Dødbringende Våben, Bullitt og Ben-Hur.

Men film- og serie-historien er faktisk spækket af stærke, modige, handlekraftige, herligt underfundige og skønne kvinder.

Og hvad mere er, de kvindelige helte (også i actionfilm) spiller som oftest på et langt større register end deres (ofte endimensionelle) mandlige modparter.

Fra actiongenren fik kvindelige heltinder deres absolutte gennembrud med benhårde Sigourney Weaver (som Ripley) i Ridley Scotts uforglemmelige klassiker Alien (1979), efterfulgt af James Camerons actionbombe Aliens (1986).

Siden har filmhistorien budt på masser af kvindelige actionhelte som Tomb Raider, Black Widow, Resident Evil, Wonder Woman, Edge of Tomorrow og sågar en kvindelig, fransk version af Indiana Jones: Louise Bourgoini i Adelé and the Secret of the Mummy (Luc Besson, 2010).

En kvindelig udgave af Indiana Jones? Se Luc Bessons stærkt underholdende ‘Adelé and the Secret of the Mummy’. (Foto: Universal)

Men som sagt, kvinderne har et større register (både på film og i det virkelige liv) at spille på. De er mere komplekse og kan andet end at grynte uforståelige lyde a la Rambo og skyde vildt omkring sig som Terminator.

De kan både være mentalt benhårde og stærke, men samtidig omsorgsfulde og eftertænksomme.

Læs også Det herlige, smukke, brutale Vilde Vesten Prequel-serie til Yellowstone overgår sin moderserie.

Som i nogle af nyere tids stærke kvinderoller, f.eks. Elsa Dutton (Isabel May) i serien 1883 og Cara Duttton (Helen Mirren) i den efterfølgende serie 1923.

Eller de kan være dybt sårbare og gådefuldt komplekse, som Ana de Armas i den stærke historien om Marilyn Monroe i sidste års pinefulde Blonde.

Når benene skal op efter en forhåbentlig vellykket kampdag, er her en række serier og film, som har det til fælles, at de har stærke, kvindelige hovedroller. Listen er på ingen måde fyldestgørende, og den er meget broget og varieret, lige fra dybe, sårbare dramaer til heftige actionfilm. 

Læs også Kvindelig The Irishman Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.

Kvinder: Tak for jer; uden jer havde vi mænd været fortabt. Selv om vi ofte ikke forstår jer – så er I i den grad værdsat. 🙂

God kampdag!

1923, sæson 1. (Foto: SkyShowtime)

Disse serier og film anbefaler L&B som en hyldest til stærke kvinderoller:

Les videre
Exit mobile version