Blev dine ferieplaner saboteret af SAS-strejken, eller drukner du i regn i sommer? Eller måske ønsker du bare et lille afbræk fra overfyldte badestrande, klistrende solcreme og skrigende unger?
Det er uden tvivl dejligt med sommersol, dovne dage, summende bier og en svalende dukkert – gerne efterfulgt af grillmad og en kold øl (eller tre) på terrassen. Men selv med eviglange skandinaviske sommerdage kan det være godt at krybe sammen i sofaen, trække gardinerne for og se en letfordøjelig serie eller romantisk komedie en sen sommeraften.
L&B har taget et lille tilbageblik på nyere serie- og filmanmeldelser samt noget gammelt guld fra arkivet, som formodentlig vil sikre familiehyggen sommeren igennem.
Hvad enten du har en forkærlighed for romantisk drama eller foretrækker action, så findes der en serie eller film til at skabe den helt rette sommerstemning.
Der udgives næsten 200 serie-episoder og film hver måned fra de syv (Netflix, Disney+, Amazon Prime Video, HBO Nordic, Apple TV+, Paramount+, Viaplay) førende streaming-tjenester!
L&B anbefaler følgende serier og film til en hyggelig aften indenfor i sommervarmen – foran TV’et:
The White Lotus, 1. sæson
Stakkels rige, privilegerede hvide!
HBO-serie tager et fascinerende kig på virkelighedsfjerne riges forhold til deres medmennesker og til samfundet generelt.
Extraction
Actionfest a la Thor
Chris Hemsworth kan mere end at kaste en stor hammer. Han er også meget kapabel med store skydevåben.
Black Widow
Sommer-blockbusteren er tilbage!
Scarlett Johansson står sikkert på egne ben i actionmættet, herligt letbenet sommerunderholdning.
Velkommen til Utmark, 1. sæson
Uimodståelig udørk
Velkommen til Utmark er en af de underligste nordiske serier nogensinde – men også en af de bedste, absurd morsomste og mest rørende.
No Time to Die
Ud med et brag!
Efter fem film takker Daniel Craig af som Agent 007 – og sikke en spektakulær exit han leverer.
Luca
Bella Italia
Pixar byder på klassisk og rimelig harmløs Disney-sjov i en billedskøn sommerfilm.
Red Notice
Morsomt tant og fjas
Efterårets første guilty pleasure er her! Lad dig skamløst og lattervækkende forføre af en veloplagt stjernetrio.
Generation 56K, 1. sæson
Italienske charmetrolde
Amerikanske romantiske serier burde skamme sig efter at have set, hvad italienerne kan diske op med.
Post Mortem: Ingen dør i Skarnes, 1. sæson
Sort norsk humor
Du behøver ikke at være fan af vampyrserier for at finde den sorte humor i Post Mortem dødhyggelig!
Lupin, 1. sæson del 2
Flere franske fristelser
Den ærkefranske gentlemantyv charmerer os endnu en gang – omend ikke lige så elegant som i 1. del af sæsonen.
The Flight Attendant, 1. sæson
Buckle up!
En hyperaktiv, stærkt alkoholiseret og vanvittig charmerende stewardesse kan der virkelig komme god underholdning ud af.
Stranger Things, 4. sæson – Del I
Er den forvoksede 4. sæson god?
Få serier har vist en vildere udviklingskurve end Stranger Things – til glæde for de fleste, men sikkert også til forargelse for nogle.
1883, 1. sæson
Det herlige, smukke, brutale Vilde Vesten
Prequel-serie til Yellowstone overgår sin moderserie.
Bloodline 1. sæson
Tre etablerede søskende genforenes med familiens sorte får, og gamle sår rives op, mens familien er ved at blive slidt i stykker. Endnu et pletskud fra Netflix!
Bloodline, 2. sæson
Nettet strammes
Efter broderdrabet i sidste sæson må de tilbageværende Rayburn-søskende forsøge at dække over deres forbrydelse.
Bloodline, 3. sæson
Waist Deep in the Big Muddy
Sublim afslutning på sagaen om the Rayburns – en familie med flere mørke hemmeligheder, end der er stjerner på himmelhvælvingen.
Borgen, 4. sæson
Dansk politisk thriller-dynamit
Adam Price genopliver Borgen og serverer en drivende god, højaktuel, politisk drama-thriller af internationalt format.
Westworld, 4. sæson
Mere skøn forvirring fra Westworld
Efter en langvarig coronapause er Westworld tilbage på sporet – og i højere grad tilbage til sine rødder.
Clark
Manden bag Stockholm-syndromet
Serien om den notoriske kriminelle bag fænomenet Stockholm-syndromet er blevet en fornøjelig gangsterkomedie.
The Offer
Se hvordan The Godfather blev til
Historien om den spegede proces bag en af filmhistoriens største skatte er blevet et fascinerende, men noget ujævnt drama. Et must for filmelskere.
Pam & Tommy
Med på en kigger
Verdens mest berømte celebrity-sexvideo er blevet til herlig underholdning på Disney+, dog med en markant bismag.
Døden på Nilen
Premiere på Disney+ i dag
Kenneth Branagh giver os en perfektioneret version af Agatha Christie-klassikeren.
Bridgerton, 2. sæson
Mere pomp, pragt og opspændte bryster
Bridgerton er afgjort blandt de mest potente kostumedramaer.
Lust, 1. sæson
Den svenske synd
Hvad skete der egentlig med den svenske synd? Og hvordan står det til med (lettere frustrerede) midaldrende svenske kvinders sexliv?
Sex Education, 2. sæson
Topliderlige teenagere
Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.
The Adam Project
Ryan Reynolds imponerer
Rapkæftede og vittige Ryan Reynolds er i sit es som tidsrejsende familiemand.
Western Stars
The Boss’ personlige og selvudleverende triumf
Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!
Once Upon a Time… in Hollywood
Tarantino-festaften
Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.
Pørni, 2. sæson
Tragikomedie-dronningen
Endnu en gang byder Henriette Steenstrup på fortræffeligt, hjertevarmt tragikomisk hverdagsdrama.
Reacher, 1. sæson
Testosteron-action
Prime Video genopliver Jack Reacher, men gør ikke noget forsøg på at modernisere Lee Childs karikerede macho-man.
Sky Rojo, 2. sæson
Tarantino à la España
Skydegale spanske ludere på desperat jagt efter en vej ud – og en fremtid.
Nine Perfect Strangers, miniserie
Lad mig uddrive dine indre dæmoner!
Nicole Kidman sætter sig for at redde ni “fortabte” mennesker i strittende drama-mysterie.
Top Gun: Maverick
Premiere i dag!
Tom Cruise beviser endnu en gang, hvorfor han er klodens største garant for actionfilmsucceser.
Bosch, 7. sæson
En af de bedste sæsoner
Den dedikerede LA-efterforsker takker af med en bundsolid afslutningssæson.
Druk
Alkoholens glæder og forbandelser
Thomas Vinterberg giver et yderst fascinerende indblik i vi skandinavers komplicerede forhold til alkohol.
Exit, 2. sæson
Sociopaternes legeplads
2. sæson af Exit følger i samme fascinerende fodspor som 1. sæson, og det er ikke så tosset.
Soul
Vores nye sjæleven
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.
The Queen’s Gambit
Skakmat!
At skak kunne være så fascinerende og spændende, havde vi faktisk ikke troet!
Tehran, 2. sæson
Mere spionthriller fra Mellemøsten
Mossads intrikate skyggekrig mod ærkefjenden Iran giver os fortsat en af de absolut bedste spionserier lige nu.