TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Anmeldelse: Red Notice

Efterårets guilty pleasure

Efterårets første guilty pleasure er her! Lad dig skamløst og lattervækkende forføre af en veloplagt stjernetrio.

Af / 11/11/2021 - 15:41
Red Notice
Tor Aavatsmark

Dwayne “The Rock” Johnson er ikke ligefrem kendt for dybe karakterstudier a la Hamlet eller King Lear, men indimellem leverer han særdeles underholdende letbenet humor – således også med Red Notice.

Trioen Dwayne Johnson, Ryan Reynolds og fyrrige Gal Gadot byder her på et gennemført skamløst frieri til fans af letbenede komedier, sovset ind i referencer til filmklassikere som Indiana Jones, James Bond og Ocean’s Eleven.

Det er hverken nyskabende eller originalt, men til gengæld simpel, effektiv komik leveret af drevne skuespillere, der formår at underholde dig en efterårsmørk aften.

Plottet er såre simplet og fuld af huller og usandsynligheder. Ryan Reynolds spiller den rapkæftede Nolan Booth, verdens næstmest kendte kunsttyv. Efter et spektakulært tyveri af et af Cleopatras gyldne æg får han CIA-agenten John Hartley (Johnson) i hælene.

En anonym, styrtende rig kunstsamler er villig til at betale store penge for at fuldende sin samling med alle tre Cleopatra-æg – så nu begynder kapløbet om at stjæle det tredje. Her møder Booth hård konkurrence fra den kløgtige og gådefulde The Bishop (Gadot), verdens mest kendte kunsttyv.

Annonce
Læs også Someone please call 911! Remake af intenst onemanshow er en vanskelig øvelse, men er blevet en vellykket film.

I velkendt stil for kupfilm er alt ikke, som det ser ud, og det bliver høg over høg, hvor alle narrer alle. Aldrig chokerende overraskende eller særligt originalt, men det holder fint en grå efterårsaften med en stor pose popcorn og en sixpack øl.

Red Notice 5 scaled 1
(Foto: Netflix)

Det, der bærer filmen, er det fornøjelige samspil mellem Johnson, Reynolds og Gadot. Slapstick-vitserne falder tæt som regn, og det er bestemt ikke alle, der sidder lige godt, men få er så gode som Reynolds til at lire småpinlige jokes af med en drenget charme – også selv om der bliver ironiseret lidt for meget over Johnsons blanke isse.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Den spændstige Gadot har mere end én gang overbevist med sine actionfærdigheder, og selv om Wonder Woman 1984 var en kedelig oplevelse, så var det ikke på grund af frk. Gadots manglende actionfærdigheder. Hun har et skælmsk smil og herlig komisk timing, idet hun spiller de to testosteronstruttende alfahanner op mod hinanden.

RED NOTICE RED NOTICE RED NOTICE RED NOTICE RED NOTICE Red Notice_12 Red Notice_15 Red Notice RED NOTICE Red Notice_14 Red Notice_10 Red Notice_13 Red Notice
<
>
(Foto: Netflix)

Vi tvivler på, at der er meget fra Red Notice, som permanent vil brænde sig ind i din hjerne, men i små to timer kan du sætte hovedet på pause og lade dig charmere af dette fjollede stykke virkelighedsflugt. Fire stjerner.

Red Notice kan streames på Netflix fra den 12. november.

Red Notice 2 scaled 1
(Foto: Netflix)

Karakter
Red Notice

Fakta:

  • Netflix
  • Release: 12. november 2021
  • Instruktion: Rawson Marshall Thurber
  • Med: Ryan Reynolds, Dwayne Johnson, Gal Gadot, Ritu Arya, Chris Diamantopoulos, Ivan Mbakop, Vincenzo Amato, Rafael Petardi
  • Genre: Actionkomedie
  • Land: USA
  • År: 2021
  • Tid: 1:55 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *