Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Kenwood Titanium Chef Patissier XL

Mere bagværk, mindre opvask

Kenwood forsøger at samle så meget opvask som muligt i samme gryde. Kenwood Titanium Chef Patissier XL er en dyr maskine, men billigere end sin storebror Cooking Chef XL. Er den et billigere alternativ eller et kompromis?

Skrevet af / 15/09/2023 - 09:00
Kenwood Titanium Chef Patissier XL
Lasse Torp Hansen

En røremaskine er ikke bare en røremaskine. Der er stor forskel på kvaliteten, og de bedste kan gives videre til dine børnebørn. Kenwood Titanium Chef Patissier XL er niveauet lige under Kenwood Cooking Chef XL, som vi testede for nylig. Kort fortalt bliver Patissier ikke lige så varm og kan derfor ikke bruges til at tilberede mad. Den kan stadig smelte, lune og veje og er derfor en maskine målrettet bagværk.

Du får kvalitet fra øverste hylde. Piskeris og dejkrog er ikke i aluminium, men i rustfrit stål. Alting er tungt på den gode måde og bør holde langt ind i det næste århundrede. Du har mulighed for tilslutning af udstyr ovenpå og foran på maskinen. Kenwood har udviklet mere end 25 maskiner, som kan tilsluttes motoren i Patissier, heriblandt blendere, kødhakkere og pastamaskiner.

Patissier har indbygget induktionsvarme og vægt. Du får også en lille skærm med i købet. På den kan du ændre indstillinger, varme, hastighed og timer. Der er et par indbyggede opskrifter, men i modsætning til Cooking Chef XL kan du ikke bruge Kenwoods app til maskinen.

Kenwood tilbehør
Disse indsatser er tilkoblet Kenwoods motor og drejer, når maskinen er tændt. (Foto: Lasse Torp)

Det virker måske, som om det er småt med smart-funktioner, sammenlignet med den større model. Men funktionerne er velvalgte. At kunne veje løbende er en praktisk opgradering, som sparer tid og opvask. Det samme gør varmen, som tillader dig at smelte smør eller chokolade direkte i skålen. Gærdej kræver ofte et lunt sted at hæve. Nu kan du bare lade det ligge i skålen.

Disse indsatser er tilkoblet Kenwoods motor og drejer, når maskinen er tændt. (Foto: Lasse Torp)

Skærm og interaktion

Skærmen er meget lille, men sammen med et enkelt drejehjul kontrollerer den hele maskinen. Det er en touchskærm, så hvis du er svagtseende eller har dårlig finmotorik, bliver det en ærgerlig brugeroplevelse. Styresystemet er simpelt. Skærmen har tre primære menuer. Én til de indbyggede opskrifter, én til vægten og én til at styre varme, hastighed og timer.

De indbyggede opskrifter fungerer mere som en introduktion til maskinen end som en guide til at lave noget lækkert. Du får ikke mål eller ingredienser listet op, men bare de korrekte indstillinger (ifølge Kenwood) for bl.a. piskning af æggehvider, hævning af brød eller pizzadej. Da man ikke kan tilslutte maskinen til Kenwoods app, er det heller ikke muligt at tilføje flere opskrifter til maskinen. Lidt en skam.

Drejehjulet fungerer fint, så når du har valgt noget, du vil ændre i menuen, er interaktionen med maskinen meget behagelig. Ser man bort fra skærmen, er der tale om en røremaskine, som de fleste kender dem. Du kan løfte den øverste del af mekanismen for nemmere at få skålene ind og ud. Foran og ovenpå finder du magnetiske dæksler, som skærmer tilslutningerne til tilbehøret.

Kenwood skærm 1 Kenwood skærm 2 Kenwood skærm 3 Kenwood skærm 4
<
>
Skærmen er diskret og inddelt i tre, men den kan vende sig diagonalt, når du har toppen hævet. (Foto: Lasse Torp)

Madlavning

Patissier er mere praktisk end intelligent. Den sløve touchskærm og de manglende tilslutningsmuligheder betyder, at den ikke laver alt tænkearbejdet for dig. I bytte klarer den til gengæld alt det manuelle arbejde for dig. Som andre Kenwoods er den en ægte arbejdshest.

Især dejkrogen sparer dine hænder for meget besvær. Sådan en krog er praktisk, ikke mindst når man arbejder med våde deje, som kan være svære at ælte i hånden. Den lavede også en solid pastadej, hvilket vi normalt er for dovne til at gøre. Mel og æg i skålen, og efter 10 minutter har man en færdigæltet dej, som er lige til at rulle ud. De fleste ejer en gryde og en digital vægt, så integrationen af disse ting handler mest om at spare opvask. Det er slut med at smelte smør i en kop i mikroovnen. Vi ville ønske, at Patissier blev varm nok til også at brune smørret, men desværre.

Patissier får hurtigt forvandlet kanelsnegledej fra en klistret masse til en smidig dej. Og så kunne den praktisk hvile i skålen, mens varmen var tændt på laveste indstilling, indtil den var tredoblet i størrelsen.

Motoren på 1.400 watt er vidunderlig og har moment nok til ælte en hård pastadej på laveste hastighed uden at stoppe eller brokke sig. Det er den slags, man ønsker sig af en maskine, som gerne skulle overleve i årtier.

Om den indbyggede vægt og varme er pengene værd, sammenlignet med de billigere og lige så robuste røremaskiner, er op til den enkelte. Vi nød at have mindre opvask, men der er penge at spare, hvis man vælger en maskine uden. Vi ville derfor være fristet af Kenwoods andre maskiner, hvor man i stedet for vægt og varme får mere ekstraudstyr med i prisen. På den anden side er det jo meningen, at man skal have maskinen i mange år, og så giver det pludselig meget god mening at bruge lidt ekstra på luksus.

Kenwood mad 1 Kenwood mad 2 Kenwood mad 3 Kenwood mad 4 Kenwood mad 5
<
>
Røremaskinen gør kort proces med enhver type dej, der krydser dens vej. (Foto: Lasse Torp)

Konklusion

Kenwood Titanium Chef Patissier XL er en værdig lillebror til den større Cooking Chef XL. Hvis du udelukkende bruger maskinen til bagværk, er der ingen grund til at bruge penge på flere features, end du får med Patissier. Den er først og fremmest en robust køkkenmaskine, og sekundært et smart produkt. Præcis, som det skal være. Man kunne sagtens ønske sig flere tilslutningsmuligheder, så den er mere fremtidssikret og kan bruge Kenwood-app’en.

Vælg Patissier, hvis du hader opvask og ikke gider at have vægtskål og gryde frem, når du skal bage. Den gør alt, hvad man beder den om, og hvis man vil have mere, sælger Kenwood også maskiner, som kan det.

Karakter
Kenwood Titanium Chef Patissier XL
High End

Home mener

Materialerne er solide og langtidsholdbare. Det sparer på opvasken, at du kan veje, smelte, hæve og ælte i én og samme maskine. Det meste kan gå i opvaskemaskinen. Nogle opskrifter kræver virkelig en røremaskine. Den varmer ikke nok til at brune smør. Den større Kenwood Cooking Chef XL er måske en bedre handel, og så kan den bruges til mere end bagværk.

Også i denne test:

5 smarte køkkenmaskiner

Instant Pot Pro Crisp & Airfryer

Airfryer, ovn, sous vide, trykkoger og pande i én maskine!

Multicooker er næsten en underdrivelse, for Instant Pot kan så meget, at der nærmest ikke findes noget udstyr, den ikke kan erstatte!

Den kan reelt fungere som et helt køkken samlet i én maskine. Den fylder ikke særligt meget. Prisen er rimelig. Du får både de praktiske og de blærede funktioner med i pakken. Det meste udstyr kan gå i opvaskemaskinen.
Den laver mange irriterende bip-lyde. Du skal opbevare 2 forskellige låg, som passer til forskellige funktioner. Som rendyrket airfryer er den ikke bedst på markedet.
Læs hele testen

L’Or Barista Sublime

Er to kapsler bedre end en?

L’Or udfordrer de etablerede Nespresso-maskiner med deres nye kapselmaskine, som både tager de kapsler, du kender, og de nye XXL kapsler fra L’Or.

Ideen om at kunne bruge flere størrelser kapsler i samme maskine er virkelig god. Prisen er lav.
Byggekvaliteten er dårligere end konkurrenternes. Irriterende, at der ikke er nogen tænd/sluk-knap. Der er ikke plads til andet end espressokopper. Det er kun L’Or, der laver de store kapsler, og de er svære at finde.
Læs hele testen

OBH Nordica Optigrill+

Du er en bedre kok end denne bordgrill

Hvis du har svært ved at stege en perfekt bøf, tilbyder OBH Nordica Optigrill+ en nem løsning. Men måske du er bedre tjent med bare at øve dig.

Rigeligt varm til at skabe en overbevisende grilloplevelse. Pladerne kan gå direkte i opvaskemaskinen.
De automatiske funktioner er ikke specielt sofistikerede. Pladernes skrånen gør det svært at placere visse råvarer, uden at de ruller væk. Prisen er høj. Konstruktionen kunne være mere robust.
Læs hele testen

Steba IC 110

Hvorfor skal ismaskiner være så dyre?

Vi valgte at teste netop denne ismaskine af én simpel grund: Det var den billigste ismaskine med indbygget kompressor, vi kunne finde. Måske den alligevel var lidt for billig.

Billig for en maskine med indbygget kompressor. Den fylder ikke særligt meget, hvilket er en stor fordel for et produkt, som ofte gemmes væk i et skab vinteren over. Kan også lave yoghurt.
Den er meget lang tid om at køle isen. Den larmer. Isen bliver blødere end forventet og kan knap nok serveres, uden at den har været i fryseren først.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Eltandbørster i kamp: Smart, smartere og endnu bedre

Et rigtigt familiekøleskab

Rummelig vaskemaskine med mange funktioner

Massage når og hvor du vil

Kan du klare trykket?

Hjertet på rette sted

Hjemmets vinkælder forkæler druerne

Find dine ejendele

Kraftværket du ikke vidste du havde brug for

Ny Nespresso er en dyr fornøjelse

Ding dong! Er der nogen hjemme?

Sæt blus på vinterlyset

Lyd & Billede
Scroll to Top