TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: iRobot Roomba Combo J9+

iRobot har gearet op

En robotstøvsuger med en prisseddel, som får mig at dobbelttjekke informationen to gange. Det her skal bare være godt.

Af / 17/06/2024 - 08:56
iRobot Roomba Combo J9+

Home mener

  • Flot design. God til at undgå forhindringer. App på nordiske sprog.
  • Prisen. Mangler visse “selvfølgeligheder”.

I slutningen af 2023 lavede jag en gruppetest af robotstøvsugere, hvor iRobot Combo J5+ var en af deltagerne. Jeg var ikke imponeret.

Nysgerrigt tager jeg nu iRobot Combo J9+ op og installerer den for at se, hvordan udviklingen er gået.   

iRobot tillbehor
iRobot er generøse med tilbehøret. Jeg får to moppeklude, en ekstra sidebørste og et ekstra filter (Foto: Åsa Warme Hallén).

iRobot Combo J9+ er en fryd for øjet, bortset fra at selve støvsugeren ikke er så stilfuld som J5+, men ligner enhver anden støvsuger. Basestationen har derimod en stilfuld overside af træ, så den behøver ikke at skamme sig over sit udseende. Støvsugeren er så stilfuld, at den får navnet iSnygg (iLækker). Prisskiltet får mig dog til at få morgenkaffen galt i halsen – det her må virkelig være noget særligt!  

Læs også 10 råd og tips: Sådan køber du den rigtige robotplæneklipper Producenterne sender konstant nye og mere avancerede robotter på markedet, men hvilken er den rette for din have? Her er tjeklisten til dig, som er på jagt efter den perfekte robotplæneklipper.

At installere og komme i gang er enkelt og uproblematisk. iRobot Home-app’en er nem at forstå og bruge, selv om der stadig er plads til forbedringer, når det gælder tilpasningsmuligheder.  

iRobot Vardagsrum
En støvsuger med så stor en basestation kan ikke gemmes af vejen under et møbel. Den er ret stor og klodset, men heldigvis er den så stilfuld og flot, at det alligevel føles okay at have den stående i stuen. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Af en eller anden grund har iRobot valgt ikke at afsløre, hvilken sugestyrke deres støvsugere har. Lidt kryptisk siger de »x antal % mere end tidligere produkter«, men ingen af deres produkter har sugestyrke angivet i specifikationerne, og så virker det bare ret mærkeligt.     

Annonce

De vægrer sig også ved at oplyse, hvilket støjniveau produkterne har. Jeg husker, at jeg på et tidspunkt fik at vide, at det ikke betyder noget, fordi man alligevel ikke er hjemme, når robotstøvsugeren arbejder! Hvilket var en utrolig tåbelig forklaring i mine ører. Men det er i hvert fald den vej, iRobot har valgt at gå. 

iRobot lucka 1 iRobot lucka 2
<
>
De støvsugere, jeg har testet, og som har haft en vandtank i basestationen, har altid haft et låg, som skal løftes for at få adgang til tanken. iRobot har i stedet valgt en låge, som man åbner som en dør. Måske skyldes det et ønske om at være anderledes? Problemet med denne løsning er, at pasformen er meget vigtig. Og på mit eksemplar er det ikke helt godt, det er lidt tricky og kræver ekstra justering for at kunne lukke lågen. Nu burde det jo ikke være nødvendigt at åbne lågen mere end hver 60. dag, men alligevel. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Den daglige brug

Jeg er rigtig glad for, at man nu endelig kan tilføje no-go-zoner og virtuelle vægge, der hvor støvsugeren ikke må komme hen. Imidlertid er det stadig lidt udfordrende for min tålmodighed at lave mine egne ruminddelinger. Men der skal vel være noget for folkene i udviklingsafdelingen at udvikle på i fremtiden, tænker jeg.  

iRobot Stada specifikt omrade 1
Når jeg har fået organiseret mit kort, som jeg vil have det, kan jeg nemt gå ind i app’en og få iSnygg til at rengøre specifikke områder. Her vises også den omtrentlige tid, det tager, og den type rengøring, jeg har valgt. (Skærmbillede fra app)

I app’en kan jeg vælge, om iSnygg skal gøre rent i en eller to omgange, eller om den skal gøre rent efter rummets størrelse. iSnygg er smart, og jeg lægger mærke til, at den bliver hurtigere og mere effektiv ved hver rengøringsrunde.   

iRobot Avslutat jobb iRobot Avslutat jobb med hinder
<
>
Jeg får også information om, hvor stor en overflade, der er blevet rengjort, om der var ekstra beskidt nogle steder, hvor lang tid det har taget, og billeder af, hvilke forhindringer der var på vejen. (Skærmbillede fra app)

Her er der også forhindringsregistrering – som rent faktisk virker. Hurra! I tidligere tests er både kattenes madskåle og deres legetøj blevet kørt over, men iSnygg navigerer elegant mellem forhindringer, og selv om den nogle gange rammer en væg eller et stoleben, er det slet ikke med samme kraft som tidligere modeller. Herligt, når udviklingen går i den rigtige retning.    

iRobot Skapa Zon
Her har jeg spildt min kaffe. Og for at iSnygg kan hjælpe mig, skal jeg gå ind i app’en og oprette og navngive zonen og derefter gemme den. Det er rigtig fint, at iRobot har taget skridtet mod faktisk at kunne oprette mindre zoner, men det er stadig unødigt besværligt. (Skærmbillede fra app)

En af USPerne (salgsargumenterne) for robotstøvsugere har været, at man kan sende dem ud for at støvsuge (og moppe, hvis de har den funktion), når uheldet er ude, og man f.eks. har tabt en pose sukker på gulvet. Til forskel fra f.eks. J5+ kan man faktisk her oprette specifikke rengøringszoner, men det er hverken særligt nemt eller hurtigt klaret. 

iRobot Jobb pagar
Når støvsugeren arbejder, kan jeg gå ind i app’en og se, at den bevæger sig, og hvilket rum den befinder sig i. Derimod kan jeg ikke følge den i realtid på kortet. Det behøver ikke at være et problem, men jeg sætter pris på at kunne se, hvor den arbejder, og hvor den har været. (Skærmbillede fra app)

Støvsugning

iRobot Troskel
Dørtærskel-testen giver ikke det absolut bedste resultat, men bestemt heller ikke det værste. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Når det gælder sugestyrke, kan jeg vælge mellem lav, mellem eller høj i app’en. Der er ikke noget specifikt boost til tæpper, men jeg kan høre, at støvsugeren skifter tilstand afhængigt af underlaget, og jeg har ikke noget at udsætte på resultatet.   

iRobot Horna
I begyndelsen var hjørner generelt et problem for robotstøvsugere, men det føles som et fjernt minde, når det gælder de nyeste modeller. iSnygg klarer hjørner med bravour. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Mopning

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: En fugtig klud, der trækkes hen over gulvet, er ikke gulvvask – det er kun en opfriskning af gulvet. Hvor gerne producenten end vil understrege, at det er tid til at smide gulvskrubben ud, så ville jeg ikke gøre det. Hvis du ikke kan eller vil vaske dine gulve manuelt, er det selvfølgelig bedre end ingenting, men så vil jeg anbefale Ecovacs Deebot X1 Omni, som du nu kan finde til en betydeligt billigere pris.   

iRobot mopp 1 iRobot mopp 2
<
>
Jeg gør moppekluden fast på undersiden af et lille låg, der sidder oven på selve støvsugeren. Når iSnygg derefter skal moppe, løfter to små arme låget og roterer det, så moppen ender på undersiden. Et nyt fænomen for mig, men det ser ud til at virke. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Jeg vil ikke klage over opfriskningen af gulvene. Men jeg gør det helt sikkert bedre selv.   

iRobot Kaffeflack
Resultatet kalder ikke ligefrem på jubel og fanfarer, men i betragtning af at iRobot kun har en lille klud, som trækkes på undersiden, er resultatet forbavsende godt! Ifølge informationsmaterialet skulle der være en »Dirt Smart Scrub«, som får moppen til at efterligne frem- og tilbagebevægelsen fra en almindelig moppe for at fjerne vanskelige pletter fra gulvet. Dette var dog ikke noget, jeg formåede at aktivere i løbet af testen, og jeg fandt heller ingen indstilling i app’en. (Foto: Åsa Warme Hallén)

I app’en kan jeg vælge, om jeg vil have mængden af væske til at være øko, standard eller ultra. 

30 dages hands-free rengøring

På sin hjemmeside lover iRobot 30 dages handsfree-rengøring, og efter endt støvsugning tømmer støvsugeren snavset ned i posen, der er fastgjort til basestationen. Og løftet holder fornuftigt nok i de tilfælde, hvor jeg ikke bruger moppefunktionen. Basestationen har ganske vist en stor vandtank, som automatisk fylder en mindre op, som sidder i støvsugeren. Men moppen rengøres ikke automatisk. Jeg skal selv fjerne den, vaske den af og holde den frisk. 

Læs også Sov godt takket være teknologien For at vågne frisk og veludhvilet har du brug for at sove godt og fredfyldt. Og det kan være lettere sagt end gjort.

Til forskel fra f.eks. Ecovacs Deebot X2 Omni, som faktisk vasker og tørrer mopperne med varm luft efter brug. Og jeg vil gerne have en ren moppe på mine gulve.   

Konklusion

iRobot Roomba Combo J9+ er en rigtig god robotstøvsuger, men moppefunktionen lader bestemt meget tilbage at ønske, og prisen er nærmest latterlig. I mine øjne mangler der stadig nogle grundlæggende funktioner, som f.eks. at kunne følge støvsugerens vej i app’en, når den arbejder, og selv om det nu er muligt at sætte no-go-zoner op, er der andre indstillinger, som er lidt for tålmodighedskrævende til, at det føles helt okay.   

Karakter
iRobot Roomba Combo J9+
High End
Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten