Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: 5 kaffekværne

Kværnet kaffe til alles behov

Fem kaffekværne har haft en måned til at vise os, hvad de kan. Opgaven består nemlig af meget mere end blot at kværne noget kaffe til koppen.

Skrevet af / 31/05/2024 - 08:53
5 kaffekværne
Natasja Broström

Produkter i denne test

Op af sengen og ud i køkkenet. Et tryk på kværnen og dagens vigtigste opgave er i gang: Maling af kaffe. Vågner du, ligesom mig, først efter mindst en kop i kroppen, ved du, hvor vigtig kaffe er. I hvert fald for at få en god start på dagen.

Globalt har vi fået et helt kaffe-community. Vi går op i aroma, bønnernes olieindhold og temperaturen på vandet, som kaffen brygges med. Nogle foretrækker det store espresso-udtræk. Andre dyrker 3-5 minutters ”french press” med stempelkande.

Hver testdeltager blev sat til at kværne et mål på 6 g bønner på tre forskellige kværngrader. Resultatet var langt fra det samme fra kværn til kværn. (Foto: Natasja Broström)

Kaffe handler om ristning og hvilke bønner, der fungerer godt til bestemte bryggemetoder. Bønnernes oprindelse, og hvordan de er blevet ristet, har betydning for, hvad du får ud af dem. Kort sagt, hvordan din kaffe smager.

I kaffens forunderlige verden er der identificeret over 800 smags- og aromabærende stoffer. Måske ikke lige det, du gider at forholde dig til om morgenen, eller hvornår din kaffetrang nu er størst. Antallet af stoffer siger blot noget om hvilken kompleks fødevare, vi har med at gøre. Derfor er en god kværn også vigtig.

Valget af bønner til test

80 lande producerer kaffe. Brasilien sidder på 35 procent af produktionen og er især kendt for sine arabica bønner. Typen er kendetegnet ved smagsnuancer af nød og chokolade.

Alle fem kaffekværne blev testet med mørkristede bønner fra samme pose, nemlig Melitta Barista Perfection. Vores test-bønne er 100 pct. arabica fra Brasilien og bliver af Melitta betegnet som nøddeagtig og intens i smagen.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at bønnerne kommer fra det sydlige område Sul de Minas og er dyrket i 500-1.200 meters højde.

Gruppetestens formål er dog ikke at afgøre, om Melitta sælger ordentlige, velsmagende bønner fra Brasilien, men om de fem kaffekværne i testen leverer et godt stykke arbejde. Bønne-typen er præcis den samme ved test af hver kværn.

Sådan testede vi

I denne test fokuserer vi på elektriske kaffekværne. Deltagerne har et kværnværk i stål, en bønnebeholder og kan indstilles på blandt andet kværngrad og tid.

Say cheese! Testens deltagere varierer i form, design og størrelse. De giver forskellige muligheder, men har også deres særheder. (Foto: Natasja Broström)

Kværnene har et bredt spænd af kværngrader, fra pulveragtig espresso til grov-maling af bønner til iblødsætning, også kaldet ”steap” eller ”steep”. En enkelt deltager kan anvendes med porta-filter til brug for espresso.

For at gøre testen ensartet har de fem kværne i løbet af en måned malet kaffe til brug i samme byggemetode kaldet ”pour over”. Metoden er valgt, fordi det er den, jeg (som tester) bedst kender og har erfaring med.

Læs også Hvordan smager kaffe til 20.000 kroner? Hvis penge ikke skal stå i vejen for din kaffeoplevelse, så har vi her testet nogle af de dyreste og vildeste espressomaskiner på markedet.

Test-bønnerne er ikke specifikt beregnet til metoden, hvor kogt vand langsomt hældes ud over malede bønner. Her ville en stempelkande eller espresso ifølge Melitta være bedre i forhold til smag og aroma.

Som sagt er testens formål et andet; nemlig at afprøve malingernes kvalitet og jævnhed. Udover daglige brygning har hver kværn malet bønner på tre forskellige kværngrader: grov, middel og fin.

Læs også Vi erstatter hele dit køkken Vi kommer hele vejen rundt i denne test, hvor vi anmelder fem smarte køkkenmaskiner, som alle forsøger at stege, bage, fryse eller koge sig til en plads i dit køkken.

Hver grad er testet med samme mængde bønner, nemlig 6 g. Det er den mængde, som kan være i mit bønnemål af metal. Resultatet er efterfølgende blevet nærstuderet på hjemmets skærebræt.

Design og hastighed

En kværn skal være brugervenlig og have et gennemtænkt design. Her må vi nok konstatere, at testens resultat blev lige så forskelligartet som det enorme udbud, der findes af kaffetyper og smagsvarianter. Flere af de testede kværne gjorde det godt på hver deres måde. En enkelt faldt dog helt igennem.

En kaffekværn skal rengøres fra tid til anden. Nogle testdeltagere var nemme at håndtere, andre smed om sig med smulder og løbske bønner. (Foto: Natasja Broström)

Kværnene er også blevet målt på, hvor hurtigt de maler. Hastighed er ikke automatisk et tegn på kvalitet, men giver en idé om, hvad du i det daglige kan forvente af kværnen. Ikke alle gider vente over 60 sekunder på en maling.

Produkter i denne test

Baratza Encore ZCG485BLK4FEU1A

Kikset kværn sløser med bønnerne

Amerikanske Baratza vil gerne være optakten til en lækker kaffebryg, men høj larm og tåbelige designvalg skæmmer oplevelsen.

Effektiv børste til rens af kværnenes knive. Enkelt, ydre design. Bøtten til malet kaffe er i antistatisk plastmateriale.
Larmer markant, og bønneholderen ryster. Hele bønner falder ved siden af kværnen. Skal vippes sidelæns for at tømme beholderen, hvis du for eksempel vil rense kværnværket.
Læs hele testen

Melitta Calibra MEL22156

Simpel frihed uden finesser

Melittas kværn arbejder jævnt og trofast, men er ingen skønhed på køkkenbordet. Til gengæld får du lov til selv at styre styrken på din kaffe.

Nem og hurtig at sætte op. Mulighed for at vælge mængde efter antal kopper, vægt eller ved hjælp af manuel indstilling.
Virker plasticagtig. Malede bønnerester har tendens til at hobe sig op i beholderen. Trinvælger til formalingsgrader afviger fra den lille markeringspil.
Læs hele testen

Sage Smart Grinder Pro SCG 820 BSS

Godt design i en lækker kværn

Sages alsidige kaffekværn er en 4 kilo tung maskine fuld af gode design-idéer. Langt de fleste fungerer fremragende i praksis.

Hurtig og med et funktionelt design. Kopmål på beholder. Indre lås i lufttæt bønnebeholder og mulighed finjustering af kværnblad.
Ingen mål i gram. Brugeren skal prøve sig frem til kaffemængde pr kop eller shot. Rund beholder med tendens til smulder.
Læs hele testen

Wilfa Aroma CGWS-130B

Tæt på topform

Wilfas Aroma-kværn maler til perfektion. Resultatet er fint forarbejdede kaffebønner, som desværre sviner overalt.

Testens mest ensartede maling. Har en længere kværnetid for at undgå varmeudvikling, hvilket kan skade bønnernes aroma.
Tendens til opsamling af malet kaffe i bøtten. Den kværnede kaffe sætter sig overalt og efterlader smulder. Ledning i siden og ikke bagtil.
Læs hele testen

Wilfa Uniform Black WSFBS-200B + Scale

Solid kværn vil det hele selv

Wilfa laver roste maskiner til kaffebrygning. Topmodellen Uniform WSFBS-200B overtager dog nemt styringen og levner ikke meget plads til brugerens ønsker.

Nem og enkel app. Kværner jævnt. Praktisk med automatisk stop. Antistatisk metal sørger for, at kværnet kaffe ikke hober sig op i bøtten.
Ingen mulighed for selv at vælge kaffe-styrke per kop eller at kunne kværne et bestemt antal kopper ad gangen.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Endelig en elektrisk grill, som ikke er kedelig

Trådløs overvågning af hjemmet

Smid en hel pizza i airfryeren

Hold små pilfingre fra flaskerne

Effektiv klipning af store haver

Når du vil se godt ud

Lysmagi til husfacaden

Sodastream i nye japanske klæder

Bliver bedre og bedre

Smart pengeskab med mangler

Hurtigere og nemmere støvsugning

Kaffekværne med ambitioner

Scroll to Top