TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Delonghi Maestosa

Kan det hele, men hører den til i et køkken?

Maestosa byder på skøn espresso og masser af udstyr, men man får en snigende fornemmelse af, at den hører hjemme på kontoret, ikke i køkkenet.

Af / 04/11/2023 - 10:02
Delonghi Maestosa

Home mener

  • På mange måder kombinerer den kaffekvaliteten fra Jura Z10 med udstyrslisten fra Siemens EQ900. To bønnebeholdere med hver sin kværn er en luksusløsning. Kopvarmeren er værdsat. App’en tilføjer et par nye, brugbare indstillinger. Kaffekvaliteten er høj.
  • Den er svær at indstille korrekt. Brugervenligheden er ikke i top. Især giver det kvaler at justere kværnen. Skærmen er lige så sløv som på Jura Z10. Den virker mere skabt til et kontor end hjem til køkkenet.

Italienske Delonghi laver espressomaskiner i alle prisklasser. Flagskibsmodellen Delonghi Maestosa koster næsten tre gange så meget som Delonghi Eletta Explore, der imponerede os i foråret.

Så hvad får man for de ekstra penge? Man får adgang til stort set alt, hvad Delonghi kan levere af udstyr. Så selv om maskinen ikke er helt ny på markedet, kan den stadig hamle op med konkurrenterne, når det gælder grej.

Iskaffe, varm kakao, dobbelt udløb til mælk, kopvarmer, temperaturkontrol og dobbelt bønnebeholder med hver sin kværn er blot nogle af de funktioner, Maestosa byder på. Den bruger 37 sekunder på at varme op og skylle systemet, og så er du klar.

Man er ikke i tvivl om, at det er topmodellen. Maskinen er STOR, og det rillede mønster får maskinen til at skille sig ud fra tech-monsteret Siemens EQ900 og konservative Jura Z10. Det italienske design er både festligt og uhøjtideligt. Især fra siden. Forfra dominerer den store, sorte front, hvor touchskærmen også bor.

Delonghi Maestosa anmeldelse
Maskinen er stor, og designet skiller sig ud. Den ligner ikke andre maskiner fra Delonghi. Foto: Lasse Torp Hansen

Praktisk på kontoret, mindre i køkkenet

Maestosa er en maskine, der gerne vil fungere både derhjemme og på kontoret. Det kan den også, men hensynene til kontoret giver en dårlige oplevelse i hjemmet. Det kan blandt andet ses på den isolerede mælkekande, der fylder ekstremt meget i køleskabet, men til gengæld kan holde din mælk kold i flere timer! Den er heller ikke så nem at skille ad og rengøre som konkurrenternes. Eller de andre mælkekander fra Delonghi, for den sags skyld.

Annonce

Fronten med touchskærmen fungerer som en dør, der skal åbnes, når man vil tilgå vandtanken og drypbakken. Der ser man heller ikke så tit på maskiner til hjemmet, og det er en del mere besværligt. Hvis man har en meget rolig hånd, kan man også fylde vand på gennem en lille faldlem i siden. Maskinen har generelt rigtig mange praktiske løsninger, som ikke er eksekveret på den bedste måde til hjemmet. Det er også tilfældet, når man bruger touchskærmen.

Som på Jura Z10 er skærmen både sløv og følsom, så man kan komme til at sætte en kaffebrygning i gang ved et uheld, mens man scroller i menuen. En frustrerende måde at starte sin dag på.

Når man skal ændre på sine opskrifter for at få mest mulig smag ud af dem, er det ikke altid nemt at tyde fagterminologien. Delonghi bruger ord som aroma og kvantitet til at beskrive, hvor meget vand og kaffe der skal brygges med. Man har en forholdsvis begrænset skala at arbejde med, og så må man selv smage sig frem til det bedste resultat. Man kan også manuelt indstille mængden af espresso, ved at trykke ”stop”, og gemme resultatet. En god løsning, som dog er for besværlig til, at jeg vil gøre det på alle mine opskrifter.

Med temperatur- og mælkeindstillinger må man leve med små skalaer, som ikke specificerer yderligere end mere eller mindre. Præcise tal er klart at foretrække!

Endnu mere irriterende er kværnen. Den er frustrerende at indstille, selv om det gøres elektronisk. Man kan ikke bare vælge den indstilling, man gerne vil have. Man kan nemlig kun ændre malingsgraden et enkelt hak ad gangen. Herefter skal man lave en eller to kopper kaffe, før den lader brugeren foretage endnu en mindre ændring. Med testbønnerne skulle begge kværne ned på den fineste indstilling, hvilket resulterede i et massivt spild af bønner. Brugervenligheden i Maestosa er ikke i top, og nyere modeller fra Delonghi virker allerede overlegne på dette punkt.

Maestosa2 Maestosa3 Maestosa4
<
>
Maestosa går sine egne veje med en spøjs mælkekande og en upraktisk låge, der skal åbnes, før man kan tømme drypbakken eller tage vandtanken ud. Foto: Lasse Torp Hansen

App’en er bedre end skærmen

Delonghis app Coffee Link byder på en blanding af klassisk fjernstyring og inspiration til nye opskrifter fra deres blog. Ligesom hos Siemens og Jura kan man også opbygge egne opskrifter fra bunden. Det er især brugbart med Maestosa. Ikke fordi man får mange nye funktioner, men fordi indstillingerne er mere gennemsigtigt opbyggede i app’en. Her kan man vælge den præcise mængde kaffe i milliliter, i stedet for på en lille skala. Man må dog stadig døje med skalaerne, når man indstiller intensitet, temperatur og mælkeskum. Du kan naturligvis få maskinen til at brygge din nye kaffeopskrift, ved at bruge app’en.

Maestosa har desværre ikke adgang til Delonghis automatiske program Bean Adapt, som hjælper med at tilpasse indstillingerne til den konkrete type bønner. Det skyldes sikkert, at denne teknologi er nyere end maskinen, men det føles stadig som en mangel på en så dyr maskine.

App’en forbinder via Bluetooth, og man kan sagtens tænde og slukke maskinen via Coffee Link. Der er dog ingen mulighed for at forbinde til stemmestyring eller anden automatisering, hvilket er en skam. At vågne op til en opvarmet og klar maskine, er en luksus, man af uvisse årsager bliver nægtet hos både Delonghi, Siemens og Jura.

Maestosa7 Maestosa5 Maestosa6
<
>
App’en tilføjer faktisk nye funktioner. Hvilket ikke burde være en sjældenhed i denne prisklasse. Foto: Lasse Torp Hansen

Skøn espresso

Selv om indstilling af både kaffeopskrift og kværn er utilfredsstillende, er det det hele værd, når man smager på den færdige espresso. Sød, kompleks, nuanceret og med god tekstur. Den kommer meget tæt på smagen fra Jura Z10. Så tæt, at der måske mere er tale om et præferencespørgsmål.

Smagsmæssigt virker det ikke, som om man på nogen måder er gået på kompromis. Især de billige bønner fra Lavazza får en ekstra luksuriøs og cremet tekstur, som er meget velkommen.

Smagen af bønnerne fra Kaffedepartementet er også i top. Sød som tørret frugt, appelsinskal og god chokolade. Der var en smule mere uønsket syre end hos Jura, hvilket nok er grunden til, Maestosa ikke vandt over Z10 i de komparative smagstests. Maestosa er også en sværere maskine at indstille, og dermed få det meste ud af, hvilket måske bidrager til resultatet. Den er ca. 90 sekunder om at brygge en latte, hvilket er 11 sekunder hurtigere end Siemens EQ900.

Maestosa8 Maestosa9 MaestosaVid1
<
>
Den byder på nogle alternative menuer og løsninger, men espressoen fejler absolut intet. Heller ikke, når den er iskold. Foto: Lasse Torp Hansen

Alternativt mælkesystem

Den varme mælk fra Maestosa er sød og cremet, og skummet holder længere end hos Jura Z10. I den komparative test virkede Maestosa som det perfekte kompromis mellem smag, tekstur og skum. Men mælken er besværlig at indstille, medmindre man bruger app’en. Mælken her er dog bedre end fra Siemens EQ900 og Jura Z10. Kun Sage mestrer den unikke latte-tekstur, men Maestosa kommer tættere på end de to andre fuldautomatiske maskiner.

Mælkekanden på Maestosa er anderledes end dem, man finder hos både konkurrenterne og de andre espressomaskiner fra Delonghi. Den har to udløb, så man kan lave to mælkedrikke samtidig, men udløbene sidder fast på kanden, og mælken løber derfor ikke igennem maskinen. Det er ikke nogen dårlig ting, men det gør kanden mere besværlig at rengøre end andre mælkebeholdere.

Derudover er den isolerede mælkekande meget stor. Det er ikke særlig praktisk i hjemmet, hvor man sjældent lader mælkekanden stå ude i lang tid af gangen. Ønsker man koldt skum eller iskaffe, skal man bruge en helt anden medfølgende kande i stedet for den isolerede. Den anden kande har et lille indbygget piskeris. Først brygger man sin espresso ned i kanden. Herefter tilsluttes kanden det sted, man bruger til mælkekanden. Man tilføjer isterninger, og så piskes din kaffe eller mælk, til den er skummende og kold. En lidt besværlig løsning, som dog leverer et overbevisende resultat. Her skal iskaffe ikke forveksles med Cold Brew. Maestosa laver udelukkende varm espresso, som så derefter kan køles med isterninger.

MaestosaVid2

Delonghi mælkeskummer
Mælkesystemet er et af de mest besværlige, jeg har oplevet. Nyere maskiner fra Delonghi har langt simplere løsninger. Foto: Lasse Torp Hansen

Konklusion

På rigtig mange måder kombinerer Delonghi Maestosa kaffekvaliteten fra Jura Z10 og udstyret fra Siemens EQ900. Man får virkelig alt, hvad man ønsker sig af en maskine i denne prisklasse. Til gengæld må man leve med en maskine, der måske passer bedre ind på et kontor, hvor kværn og indstillinger kan tilpasses til at være bredt appellerende med én bønne, og ikke til at give en enkelt person den bedst mulige kaffe med mange skiftende bønner. Mælkekanden, touchskærmen og brugeroplevelsen er generelt frustrerende. Mere frustrerende end hos både Jura og Siemens. Men hvis man har brug for de mange funktioner, og kaffekvaliteten er det vigtigste, er den måske besværet værd!

Karakter
Delonghi Maestosa
High End

Også i denne test:

Jura Z10

Den konservative tilgang til espresso

Jura Z10 byder på luksus og kvalitet. Det gælder både byggekvaliteten og espressoen. Udstyrslisten er kortere end hos andre maskiner i dette prisleje, men Z10 byder på velkendte traditioner frem for det nyeste nye.

Materialerne er luksuriøse, og der er lækre detaljer overalt i designet. Kaffen er bedre end fra andre fuldautomatiske maskiner. Det er nemt at ramme plet med indstillingerne, så man får mest muligt ud af maskinen.
Der er mindre udstyr end hos konkurrenterne. Touchskærmen er på ingen måde moderne. To bønnebeholdere og en kopvarmer forventes til denne pris. App’en er mest til pynt. Man kan ikke lave to mælkedrikke på samme tid. Mælkebeholder købes separat.
Læs hele testen

Sage The Oracle Touch

Den nemmeste vej til traditionel espresso

Sage forsøger at gøre ægte, gammeldags espresso nemt. Det gør testens fuldautomatiske espressomaskiner også, men i modsætning til dem nægter Sage The Oracle Touch at gå på kompromis med styrken, teksturen og smagen af klassisk espresso.

Sage formår at gøre det nemt at lave ægte, gammeldags, traditionel espresso. På trods af den øgede arbejdsindsats, sammenlignet med fuldautomatiske maskiner, kan man sagtens leve med den hver dag. Den gør det nemt at starte en hobby som espressoentusiast. Maskinen kan opgraderes løbende, hvis man ønsker pænere eller bedre udstyr. Mælken er i verdensklasse.
Det er besværligt at tilpasse nye bønner. Man kommer nemt til at lave udrikkelig kaffe, mens man lærer den at kende. Der er ingen app. For nogle vil den ikke være automatisk nok. For entusiaster vil den være for begrænset.
Læs hele testen

Siemens EQ900

Består teorien - fejler i praksis

Den højteknologiske EQ900 kan kontrollere stort set alle aspekter af espressobrygning. Den vinder over konkurrenterne på udstyr og pris, men taber på den vigtigste egenskab: Smagen.

Designet er vellykket, og skærmen er bedre end konkurrenternes. Det samme er den dertilhørende app. Der er nok valgmuligheder til at tilfredsstille selv de mest nørdede kaffedrikkere. To bønnebeholdere med hver sin kværn er en luksusløsning. Det er en nem maskine at leve med hver dag.
Espressoen er simpelthen ikke på niveau med konkurrenternes. Både som espresso, americano og cappuccino er kvaliteten under middel, hvilket er et stort kompromis i en så dyr maskine. Man kan ikke programmere maskinen til at tænde på et bestemt tidspunkt hver dag.
Læs hele testen
Lasse Torp Hansen
(f. 1996): Journalist på L&B Home. Lasse er udgivet i bl.a. Bil Magasinet, Børsen Pleasure, Brugte Drømmebiler og Filmmagasinet Ekko. Lasse viste sig desværre at være en ret tarvelig akademiker, men til gengæld vældig god til at videreformulere de universelle sandheder, som holder ham vågen om natten: Såsom det faktum, at elbiler tit deler designfilosofi med gamerudstyr, og at Erna i krig har samme plot som Find Nemo. Hans primære besættelser er biler, kaffe, tech, design, og film.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten