Italienske Delonghi laver espressomaskiner i alle prisklasser. Flagskibsmodellen Delonghi Maestosa koster næsten tre gange så meget som Delonghi Eletta Explore, der imponerede os i foråret.

Så hvad får man for de ekstra penge? Man får adgang til stort set alt, hvad Delonghi kan levere af udstyr. Så selv om maskinen ikke er helt ny på markedet, kan den stadig hamle op med konkurrenterne, når det gælder grej.

Iskaffe, varm kakao, dobbelt udløb til mælk, kopvarmer, temperaturkontrol og dobbelt bønnebeholder med hver sin kværn er blot nogle af de funktioner, Maestosa byder på. Den bruger 37 sekunder på at varme op og skylle systemet, og så er du klar.

Man er ikke i tvivl om, at det er topmodellen. Maskinen er STOR, og det rillede mønster får maskinen til at skille sig ud fra tech-monsteret Siemens EQ900 og konservative Jura Z10. Det italienske design er både festligt og uhøjtideligt. Især fra siden. Forfra dominerer den store, sorte front, hvor touchskærmen også bor.

Praktisk på kontoret, mindre i køkkenet

Maestosa er en maskine, der gerne vil fungere både derhjemme og på kontoret. Det kan den også, men hensynene til kontoret giver en dårlige oplevelse i hjemmet. Det kan blandt andet ses på den isolerede mælkekande, der fylder ekstremt meget i køleskabet, men til gengæld kan holde din mælk kold i flere timer! Den er heller ikke så nem at skille ad og rengøre som konkurrenternes. Eller de andre mælkekander fra Delonghi, for den sags skyld.

Fronten med touchskærmen fungerer som en dør, der skal åbnes, når man vil tilgå vandtanken og drypbakken. Der ser man heller ikke så tit på maskiner til hjemmet, og det er en del mere besværligt. Hvis man har en meget rolig hånd, kan man også fylde vand på gennem en lille faldlem i siden. Maskinen har generelt rigtig mange praktiske løsninger, som ikke er eksekveret på den bedste måde til hjemmet. Det er også tilfældet, når man bruger touchskærmen.

Som på Jura Z10 er skærmen både sløv og følsom, så man kan komme til at sætte en kaffebrygning i gang ved et uheld, mens man scroller i menuen. En frustrerende måde at starte sin dag på.

Når man skal ændre på sine opskrifter for at få mest mulig smag ud af dem, er det ikke altid nemt at tyde fagterminologien. Delonghi bruger ord som aroma og kvantitet til at beskrive, hvor meget vand og kaffe der skal brygges med. Man har en forholdsvis begrænset skala at arbejde med, og så må man selv smage sig frem til det bedste resultat. Man kan også manuelt indstille mængden af espresso, ved at trykke ”stop”, og gemme resultatet. En god løsning, som dog er for besværlig til, at jeg vil gøre det på alle mine opskrifter.

Med temperatur- og mælkeindstillinger må man leve med små skalaer, som ikke specificerer yderligere end mere eller mindre. Præcise tal er klart at foretrække!

Endnu mere irriterende er kværnen. Den er frustrerende at indstille, selv om det gøres elektronisk. Man kan ikke bare vælge den indstilling, man gerne vil have. Man kan nemlig kun ændre malingsgraden et enkelt hak ad gangen. Herefter skal man lave en eller to kopper kaffe, før den lader brugeren foretage endnu en mindre ændring. Med testbønnerne skulle begge kværne ned på den fineste indstilling, hvilket resulterede i et massivt spild af bønner. Brugervenligheden i Maestosa er ikke i top, og nyere modeller fra Delonghi virker allerede overlegne på dette punkt.

App’en er bedre end skærmen

Delonghis app Coffee Link byder på en blanding af klassisk fjernstyring og inspiration til nye opskrifter fra deres blog. Ligesom hos Siemens og Jura kan man også opbygge egne opskrifter fra bunden. Det er især brugbart med Maestosa. Ikke fordi man får mange nye funktioner, men fordi indstillingerne er mere gennemsigtigt opbyggede i app’en. Her kan man vælge den præcise mængde kaffe i milliliter, i stedet for på en lille skala. Man må dog stadig døje med skalaerne, når man indstiller intensitet, temperatur og mælkeskum. Du kan naturligvis få maskinen til at brygge din nye kaffeopskrift, ved at bruge app’en.

Maestosa har desværre ikke adgang til Delonghis automatiske program Bean Adapt, som hjælper med at tilpasse indstillingerne til den konkrete type bønner. Det skyldes sikkert, at denne teknologi er nyere end maskinen, men det føles stadig som en mangel på en så dyr maskine.

App’en forbinder via Bluetooth, og man kan sagtens tænde og slukke maskinen via Coffee Link. Der er dog ingen mulighed for at forbinde til stemmestyring eller anden automatisering, hvilket er en skam. At vågne op til en opvarmet og klar maskine, er en luksus, man af uvisse årsager bliver nægtet hos både Delonghi, Siemens og Jura.

Skøn espresso

Selv om indstilling af både kaffeopskrift og kværn er utilfredsstillende, er det det hele værd, når man smager på den færdige espresso. Sød, kompleks, nuanceret og med god tekstur. Den kommer meget tæt på smagen fra Jura Z10. Så tæt, at der måske mere er tale om et præferencespørgsmål.

Smagsmæssigt virker det ikke, som om man på nogen måder er gået på kompromis. Især de billige bønner fra Lavazza får en ekstra luksuriøs og cremet tekstur, som er meget velkommen.

Smagen af bønnerne fra Kaffedepartementet er også i top. Sød som tørret frugt, appelsinskal og god chokolade. Der var en smule mere uønsket syre end hos Jura, hvilket nok er grunden til, Maestosa ikke vandt over Z10 i de komparative smagstests. Maestosa er også en sværere maskine at indstille, og dermed få det meste ud af, hvilket måske bidrager til resultatet. Den er ca. 90 sekunder om at brygge en latte, hvilket er 11 sekunder hurtigere end Siemens EQ900.

Alternativt mælkesystem

Den varme mælk fra Maestosa er sød og cremet, og skummet holder længere end hos Jura Z10. I den komparative test virkede Maestosa som det perfekte kompromis mellem smag, tekstur og skum. Men mælken er besværlig at indstille, medmindre man bruger app’en. Mælken her er dog bedre end fra Siemens EQ900 og Jura Z10. Kun Sage mestrer den unikke latte-tekstur, men Maestosa kommer tættere på end de to andre fuldautomatiske maskiner.

Mælkekanden på Maestosa er anderledes end dem, man finder hos både konkurrenterne og de andre espressomaskiner fra Delonghi. Den har to udløb, så man kan lave to mælkedrikke samtidig, men udløbene sidder fast på kanden, og mælken løber derfor ikke igennem maskinen. Det er ikke nogen dårlig ting, men det gør kanden mere besværlig at rengøre end andre mælkebeholdere.

Derudover er den isolerede mælkekande meget stor. Det er ikke særlig praktisk i hjemmet, hvor man sjældent lader mælkekanden stå ude i lang tid af gangen. Ønsker man koldt skum eller iskaffe, skal man bruge en helt anden medfølgende kande i stedet for den isolerede. Den anden kande har et lille indbygget piskeris. Først brygger man sin espresso ned i kanden. Herefter tilsluttes kanden det sted, man bruger til mælkekanden. Man tilføjer isterninger, og så piskes din kaffe eller mælk, til den er skummende og kold. En lidt besværlig løsning, som dog leverer et overbevisende resultat. Her skal iskaffe ikke forveksles med Cold Brew. Maestosa laver udelukkende varm espresso, som så derefter kan køles med isterninger.

Konklusion

På rigtig mange måder kombinerer Delonghi Maestosa kaffekvaliteten fra Jura Z10 og udstyret fra Siemens EQ900. Man får virkelig alt, hvad man ønsker sig af en maskine i denne prisklasse. Til gengæld må man leve med en maskine, der måske passer bedre ind på et kontor, hvor kværn og indstillinger kan tilpasses til at være bredt appellerende med én bønne, og ikke til at give en enkelt person den bedst mulige kaffe med mange skiftende bønner. Mælkekanden, touchskærmen og brugeroplevelsen er generelt frustrerende. Mere frustrerende end hos både Jura og Siemens. Men hvis man har brug for de mange funktioner, og kaffekvaliteten er det vigtigste, er den måske besværet værd!

Også i denne test:

4 espressomaskiner i særklasse