Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Skullcandy Sesh Evo

Gjør det den skal

Skullcandys billigste helt trådløse hørepropper har rytmisk bas og lyder ganske godt. Når de er indstillet rigtigt.

Skrevet af / 26/06/2020 - 10:15
Skullcandy Sesh Evo
Geir Gråbein Nordby

Når man kommer under 700 kroner for et par helt trådløse hørepropper med god batterilevetid, begynder det at ligne noget. Desuden er Skullcandy Sesh Evo vand- og støvbeskyttede med IP55-certificering, hvilket betyder, at man kan træne med dem – også i kraftigt regnvejr.

Skullcandy har noget, de kalder Fearless Use Promise, som betyder, at hvis man ødelægger eller mister en del, der ikke er dækket af garantien, og returnerer propperne, så vil man modtage nye hørepropper, hvor man kun betaler for den del, der er ødelagt eller bortkommet.

Batterikapaciteten er opgivet til fem timer i hørepropperne, mens lade-etuiet giver yderligere 24 timer.

Sesh Evo er kompatible med Tile-app’en, som giver mulighed for at spore dem med Tile, hvis man mister dem. Smart.

Hørepropperne understøtter ikke Skullcandy-app’en, men der er nogle EQ-indstillinger at vælge imellem. Hvis man trykker fire gange på kranielogoet på en af propperne, kan man vælge en af tre forskellige EQ-funktioner: Musik, Podcast og Film. Musik-indstillingen er forhåndsvalgt. Styr uden om Podcast-indstillingen til alt andet end ren tale, da den fjerner al bas. Om du skal vælge Musik eller Film, afhænger af dine egne præferencer.

Man styrer musik og samtaler ved at trykke på kranielogoet på hver høreprop, og de fungerer som de skal. Men vær opmærksom på, at samtalekvaliteten er sørgelig. For modparten vil du lyde indelukket og hul.

Lyden af Skullcandy Sesh Evo

Til at begynde med bliver jeg imponeret af den heftige bas fra Sesh Evo. Man kan mærke det i hovedet, hver gang stortrommen slår, og elbassen fylder godt. Men den fylder også for meget og overskygger sangstemmers resonansområde. Det lyder for uldent og bliver alligevel ikke specielt medrivende.

Hvis man skifter fra Musik- til Film-lydindstillingen, flytter energien i basområdet sig fra mellembassen ned til subwoofer-området. Det gør, at stemmerne får mere plads og kommer klarere frem. Det bliver også klarere i toppen af registeret, og samlet set lyder det noget bedre i mine ører.

Man mister lidt af party-basfaktoren, og nu rumler det lidt for meget nede i basregisteret. Det lyder ikke så rytmisk. Men jeg foretrækker denne indstilling, da jeg kan godt lide at lytte til sangstemmer og også få de forskellige klanglag i instrumenter frem.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, er Skullcandy Sesh Evo for grovkornede. De lyder ikke så medrivende som Supra Nero-TX, der til samme pris har mindst lige så meget bas som Sesh Evo og desuden har en kraftigere forstærker, der kan spille højere. Uden at det lyder uldent i toppen.

Hvis det er træningshørepropper, du leder efter til denne pris, ville jeg snarere se på Kygo E7/900.

Konklusion

Skullcandy Sesh Evo er en billig indgangsbillet til helt trådløse hørepropper, og desuden kan de tåle vand og sved og bruges til træning.

Den forudindstillede EQ lyder for uldent med for meget mellembas. Tryk fire gange og derefter fire gange mere for at skifte til Movie-indstillingen, og det lyder straks bedre. Det er stadig lidt for grumset nederst i bassen, og det bliver lidt grovkornet. Men det er ikke længere nogen krise.

Der findes endnu bedre hørepropper til prisen, også til træning, men med den rigtige lydindstilling gør Sesh Evo, hvad de skal.

Karakter
Skullcandy Sesh Evo
Basic

Lyd & Billede mener

Energisk bas, duer til træning. Film-lydindstillingen lyder ret godt. Mangler detaljer, især i overtonerne. Standard-indstillingen lyder uldent. Elendig samtalekvalitet.

Også i denne test:

11 helt trådløse hørepropper

Creative Outlier Gold

God idé, dårligt udført

Der er nogle smarte ting ved Creative Outlier Gold, men lyden kan ikke godkendes.

Fyldig og rytmisk bas, interessant Super X-Fi-funktion til holografisk lyd. Fantastisk batterilevetid!
Skarp diskant, for svag mellemtone. Meget “hængekøjeagtig” lyd! EQ-funktion duer ikke uden for app’en.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-CK3TW

Godt og billigt fra Audio-Technica

Audio-Technica er endelig kommet med nogle helt trådløse hørepropper, der sidder godt i ørerne. Lyden vil mange også kunne lide.

Fyldig bas, klare overtoner og god samtalekvalitet. Bedre pasform end tidligere hørepropper fra samme producent.
Mellemtoneområdet er for tilbageholdende, og instrumenter og sangstemmer mangler tryk her.
Læs hele testen

Klipsch T5 True Wireless

Energisk fra kongen af hornhøjttalere

Klipsch kan bedst lide, at musikken smides lige i fjæset på lytteren. Det sker også her, men vi har nogle forbehold.

Energisk mellemtone, masser af power og dynamik. Fantastisk lade-etui.
Grovkornet og temmelig skarp lyd.
Læs hele testen

Jaybird Vista

Sportshørepropper med tryk på i bassen

Jaybird Vista er stabile og har masser af bas-energi! Men der er også taget nogle underlige valg her.

Den trådløse forbindelse er meget stabil. Brugeren kan tilpasse både lyd og funktioner.
Lyden er noget mørk med lidt for meget bas og en temmelig skarp mellemtone. At der kun er Sub Band Codec (SBC), begrænser lydkvaliteten.
Læs hele testen

Panasonic RZ-S500W

Spækket med teknologi

Måske den bedste støjreduktion, der er at finde i et par hørepropper, kombineret med god talelyd og neutral musikgengivelse. Hvorfor er det ikke nok?

God støjreduktion, neutral lyd.
Mangler dynamik, lyder fladt og tamt.
Læs hele testen

Beats By Dre Powerbeats Pro

Stadig blandt vores favoritter

Trådløs rækkevidde i top, helstøbt pasform – og meget fængende lyd.

Meget medrivende lyd og en pasform, der gør, at de aldrig falder ud. Sømløs integration med Siri. Klasseledende trådløs rækkevidde.
Der findes hørepropper med bedre opløsning helt i toppen. Mangler nogle funktioner i forhold til AirPods Pro.
Læs hele testen

Technics EAH-AZ70W

Prikken over det teknologiske i

Technics AZ70 har alt, hvad man kan ønske sig af teknologi i et par hørepropper, og desuden glimrende lyd med flot opløsning.

God støjreduktion, neutral og opløst lyd.
Vi savner mere gnist og tryk på i rytmisk musik.
Læs hele testen

Sennheiser Momentum True Wireless 2

Vores nye favorit

Sennheiser når helt til tops med deres nye udgave af Momentum True Wireless.

Glimrende lydkvalitet, forbedret betjening, god pasform og – omsider – lang spilletid! Aktiv støjreduktion er praktisk i nogle situationer.
Udgående samtalelyd er lidt mere indelukket end på forgængeren. Lydforsinkelsen er lidt stor til actionspil og film.
Læs hele testen

Bang & Olufsen Beoplay E8 3rd Generation

Luksus der endelig sidder

Bang & Olufsen har prøvet og fejlet nogle gange med deres helt trådløse Beoplay E8. Den tredje udgave er den bedste hidtil.

Fin lyd med masser af detaljer. Omgivelseslyd, der lukkes ind, lyder naturligt. Den trådløse rækkevidde er langt om længe god, og mulighed for trådløs opladning er fint.
Lyden kunne have været kraftigere. Touch-funktionerne er temmelig bøvlede, og Bluetooth-tilslutningen kunne have været mere intuitiv. Ikke NFC.
Læs hele testen

Jabra Elite Active 75t

Overlegne træningshørepropper

Jabra Elite Active 75t er måske de bedste trådløse træningshørepropper, man kan købe for penge.

Effektiv “passiv” støjreduktion, fremragende og solid lyd samt glimrende batterilevetid. De er vandtætte og sidder godt fast i ørerne og er derfor også perfekte til træning.
Den effektive støjreduktion kan skabe en slags osteklokke-følelse. Betjening direkte via propperne er lidt besværligt.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top