TEST : Technics EAH-AZ70W

Prikken over det teknologiske i

Technics AZ70 har alt, hvad man kan ønske sig af teknologi i et par hørepropper, og desuden glimrende lyd med flot opløsning.

Technics EAH_AZ70W
Technics EAH-AZ70W

Lyd & Billede mener

God støjreduktion, neutral og opløst lyd.
Vi savner mere gnist og tryk på i rytmisk musik.
  • Type: Helt trådløse hørepropper
  • Bluetooth: 5.0
  • Vandtæthed: IPX4
  • Codecs: AAC, SBC
  • Batteritid: 6,5 timer + 13 timer ekstra fra etui
  • App: Technics Audio Connect
  • Vægt: 2 x 7 g + etui 45 g
  • Ladekabel: USB-C
  • Antal øredutter i æsken: 6 par
  • Web: technics.com
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 1995 kr

Technics EAH-AZ70W, også bare kaldet AZ70, er en mere raffineret version af Panasonic RZ-S500W. Bl.a. med større drivere (10 mm) beklædt med grafén for lavere forvrængning og mere luftig overtoner. Hvor Panasonic bruger plast, er der mere aluminium på Technics. Ellers er det den samme teknologi indeni, såsom avanceret aktiv støjreduktion med både analog og digital processering af signalet.

Beam-teknologi i mikrofonerne opfanger mere af stemmen og mindre omgivelsesstøj, og giver dermed klarere samtalekvalitet. Og det fungerer.

Som et alternativ til at undertrykke støj udefra kan man lukke den ind, og det fungerer også godt. Omgivelserne gengives så med en fin mellemtone, og det lyder aldrig skarpt.

En overdimensioneret Bluetooth-antenne indeni skal give bedre stabilitet. Batterilevetid er bedre end hos Panasonic med seks en halv time i hørepropperne og 13 timer ekstra i lade-etuiet. Der medfølger to par ekstra øredutter, seks i stedet for fire, så der er større chance for, at nogle af dem passer. For mig fungerer det med de mellemstore dutter, der sidder på i æsken, og pasformen er fin.

I app’en kan man vælge forskellige EQ-indstillinger eller lave sine egne. Her kan man også vælge, om man vil have støjreduktion (som udgangspunkt er den tændt) og hvor meget, med en trinløs skydeknap. Alternativt kan man vælge Ambient-mode, som gør det modsatte, nemlig lukker omgivelseslyd ind, så man kan høre, når man bliver talt til. Man kan også finde mistede hørepropper med app’en.

Technics kan også hente stemmeassistenterne Alexa, Google Assistant og Siri frem med et knaptryk.

Lyden af Technics EAH-AZ70W

Hvor Panasonic S500W lyder fint og afbalanceret, men mangler lidt opløsning helt i toppen, tager Technics det et skridt længere. Her er der ekstra nuancer i toppen, som får Eric Lus hænder til at danse hen over klaviaturet med en fantastisk overtonestruktur fra flygelet.

Akustiske guitarer har også en mere naturlig klang end på Panasonic, selv om de begge giver en neutral fremstilling af instrumenter. Det lyder bare mere autentisk med Technics, som også overgår B&O’s Beoplay E8 i denne disciplin. B&O lyder lidt hårdere i toppen.

Bassen på Technics er meget velafbalanceret og stikker aldrig for meget ud eller stjæler plads fra mellemtonen. Mandestemmers resonansrum kommer godt frem uden at blive overskygget af unoder i bassen.

Med Panasonic savnede vi også dynamik og underholdningsfaktor. Technics er bedre her, selv om de heller ikke har det sidste ord at skulle have sagt i denne disciplin.

Hvis jeg hører Lady Gaga eller Ariana Grande, foretrækker jeg at aktivere Bass Boost-funktionen, men heller ikke her udretter det mirakler i rytmesektionen. Når det lyder så godt, som det gør her på moderat volumen, vil man have mere. Og det fungerer at skrue op for lyden, men Technics mangler lidt i forhold til Sennheiser Momentum True Wireless 2.

De ekstra klangstrukturer, der kommer frem med Technics sammenlignet med Panasonic, sender den dyrere tvilling op i en højere kvalitetsklasse. Absolut prisforskellen på 500 kroner værd. Den øgede kvalitetsfølelse giver mere ejerglæde, men det er først og fremmest den bedre lyd og ikke mindst den længere batterilevetid, der gør, at jeg ville vælge Technics.

Konklusion

Technics EAH-AZ70W er et par meget veldrejede hørepropper. God batterilevetid, solidt kvalitetsindtryk og fin samtalekvalitet trækker op. Det samme gør aktiv støjreduktion, som fungerer fornemt. Når lydkvaliteten så ovenikøbet kan konkurrere med de allerbedste, bliver det et meget spændende alternativ.

Det eneste, vi savner ved Technics, er mere tryk på, lidt mere volumen og engagement i rytmesektionen. Akustiske instrumenter lyder fantastisk, men der er ikke meget at komme efter, når der er party-musik på playlisten.

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Skullcandy sesh evo blue
    Skullcandy Sesh Evo - Gjør det den skal
    Skullcandys billigste helt trådløse hørepropper har rytmisk bas og lyder ganske godt. Når de er indstillet rigtigt.
    Creative Outlier Gold - God idé, dårligt udført
    Der er nogle smarte ting ved Creative Outlier Gold, men lyden kan ikke godkendes.
    Audio Technica ATH-CK3TW
    Audio-Technica ATH-CK3TW - Godt og billigt fra Audio-Technica
    Audio-Technica er endelig kommet med nogle helt trådløse hørepropper, der sidder godt i ørerne. Lyden vil mange også kunne lide.
    Klipsch T5 True Wireless
    Klipsch T5 True Wireless - Energisk fra kongen af hornhøjttalere
    Klipsch kan bedst lide, at musikken smides lige i fjæset på lytteren. Det sker også her, men vi har nogle forbehold.
    Jaybird Vista - Sportshørepropper med tryk på i bassen
    Jaybird Vista er stabile og har masser af bas-energi! Men der er også taget nogle underlige valg her.
    Panasonic S500W black
    Panasonic RZ-S500W - Spækket med teknologi
    Måske den bedste støjreduktion, der er at finde i et par hørepropper, kombineret med god talelyd og neutral musikgengivelse. Hvorfor er det ikke nok?
    Beats By Dre Powerbeats Pro - Stadig blandt vores favoritter
    Trådløs rækkevidde i top, helstøbt pasform – og meget fængende lyd.
    Sennheiser Momentum True Wireless 2 with case
    Sennheiser Momentum True Wireless 2 - Vores nye favorit
    Sennheiser når helt til tops med deres nye udgave af Momentum True Wireless.
    Bang & Olufsen Beoplay E8 3rd Generation - Luksus der endelig sidder
    Bang & Olufsen har prøvet og fejlet nogle gange med deres helt trådløse Beoplay E8. Den tredje udgave er den bedste hidtil.
    Jabra Elite Active 75t - Overlegne træningshørepropper
    Jabra Elite Active 75t er måske de bedste trådløse træningshørepropper, man kan købe for penge.

    Læs også

    Hvilket gaming-headset skal ligge under juletræet i år? Læs vores store test af 12 af markedets mest interessante modeller.
    Der findes mange gode små højttalere, men ingen som disse.
    Den mest kompakte smartphone i iPhone 12-serien er også den billigste. Faktisk er iPhone 12 mini lidt af en genistreg.
    Ring Alarm Security Kit er et fremragende komplet alarmsystem til hjemmet, som er lige til at tage ned fra hylden.
    Sennheisers støjreducerende PXC 550 har fået nyt liv under danske EPOS. Det fulde navn er EPOS Sennheiser Adapt 660, hvor endnu bedre talelyd er den største forskel.
    Den første helelektriske SUV fra BMW har alt, hvad man behøver – bortset fra én ting.
    Apple Watch Series 6 er måske nok det bedste smart-ur, men Apple Watch SE er det bedste køb.
    Apples egen processor har gjort MacBook Pro til den sejeste 13 tommers bærbare, vi har testet.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Jabra Elite 85t

    Vejl.pris 1999 kr Lillebitte ANC-luksusmodel

    Philips Fidelio X3

    Vejl.pris 2790 kr Til dem der elsker musik

    De 10 bedste støjreducerende hovedtelefoner

    Vejl.pris kr De bedste støjdræbere

    Bang & Olufsen Beoplay H95

    Vejl.pris 6000 kr Fornemme støjdæmpere fra B&O
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.