Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Jaybird Vista

Sportshørepropper med tryk på i bassen

Jaybird Vista er stabile og har masser af bas-energi! Men der er også taget nogle underlige valg her.

Skrevet af / 26/06/2020 - 10:15
Jaybird Vista
Geir Gråbein Nordby

Sportshørepropperne Jaybird Vista er lidt specielle, idet de vinger, der fæstner hørepropperne i det ydre øre, sidder fast i øredutterne. Tre størrelser medfølger: Mellemstore dutter uden vinger, mellemstore dutter med mellemstore vinger og store dutter med store vinger. Mine ører burde nok have haft mellemstore dutter med store vinger, men den største type sad stadig godt og gik ikke løs under brug.

Jaybird har opgivet rækkevidden til 10 meter, men udenfor i fri luft målte jeg godt 50 meter, før lyden faldt ud. Det er rigtig godt, men typisk for den nyeste Bluetooth-version 5.0, som bruges her.

Den store fordel ved Vista – ud over at de er IPX7-certificerede, hvilket vil sige helt vandtætte ned til en meter – er at de kan brugertilpasses med app’en. Der sidder en knap på hver høreprop, som lader dig bladre i spillelister, indstille lydniveau, aktivere stemmeassistent og besvare opkald, afhængigt af hvilken knap og hvor mange gange der trykkes på den.

Nyt er, at knapperne nu kan programmeres individuelt for højre og venstre høreprop.

Der er også en personlig EQ-funktion, hvor Vista justerer lyden efter en hurtig høretest. Jeg kørte testen et par gange, og resultatet blev stort set det samme hver gang: For meget bas og diskant, og i det store og hele bare et underligt lydbillede.

Jaybird Vista case
(Foto: Jaybird)

Lyden af Jaybird Vista

Lige ud af æsken har de en mørk klangbalance. Der er en pukkel i bassen og desuden en meget mellemtonefokuseret gengivelse. Der er ikke mange detaljer eller meget luft i toppen, hvilket gør, at akustisk musik ikke er deres livret. Kacey Musgraves’ stemme er for skarp på country-balladen “Slow Burn”, og den akustiske guitar klinger temmelig hårdt.

Når andre journalister har skrevet, at der er for lidt bas, har jeg undret mig over, hvad de mener. Jeg har spurgt mig selv, hvorfor folk foretrækker Signature-indstillingen, som man kan vælge i app’en. Efterhånden er det gået op for mig, at der er for meget af det øverste basregister og ikke så meget kraft nede i dyb- og mellembassen. Det får hørepropperne til at lyde mørkt, men også fladt og tamt.

Med Signature bliver bassen mere fyldig, også i bunden, og diskanten får et tiltrængt løft. Men jeg holder på, at det er bedre at skrue ned for det øvre basregister og op for diskanten, hvis målet er et velafbalanceret lydbillede. Selv om jeg kan se, at Signature-lyden fungerer godt, når man træner, da der er mere fokus på rytmerne.

Rytmisk musik fungerer godt til formålet. Sam Feldts “Post Malone” kommer fint frem med hurtigt leverede rytmer, der gør det let at holde takten, når man er ude og løbe.

Der mangler dog generelt opløsning og dynamik i Vista, som heller ikke understøtter hverken aptX eller i hvert fald AAC, som man burde kunne forvente af et par hørepropper til 1.400 kroner.

Som musikhørepropper findes der bestemt bedre valg, og som træningshørepropper må Vista se sig slået af Jabra Elite Active 75t.

Konklusion

Jaybird Vista er et par pålidelige helt trådløse hørepropper til træning. Først og fremmest sidder de godt, batterilevetiden er rigtig god, og de kan tåle alt, hvad der hedder vand og sved. Den trådløse forbindelse er meget stabil, og udendørs kan man bevæge sig langt væk fra mobilen og stadig høre musikken.

Svagheden ved Vista er lydkvaliteten. Selv med deres heftige bas og seje rytmer mangler der luft og åbenhed, og det lyder skarpt indimellem. Det kan til dels fikses i app’en, men den grovkornede lyd kan man ikke gøre noget ved. Det fungerer til træning, men der findes andre træningshørepropper, der lyder mindst lige så godt, til lavere pris.

Karakter
Jaybird Vista
Premium

Lyd & Billede mener

Den trådløse forbindelse er meget stabil. Brugeren kan tilpasse både lyd og funktioner. Lyden er noget mørk med lidt for meget bas og en temmelig skarp mellemtone. At der kun er Sub Band Codec (SBC), begrænser lydkvaliteten.

Også i denne test:

11 helt trådløse hørepropper

Skullcandy Sesh Evo

Gjør det den skal

Skullcandys billigste helt trådløse hørepropper har rytmisk bas og lyder ganske godt. Når de er indstillet rigtigt.

Energisk bas, duer til træning. Film-lydindstillingen lyder ret godt.
Mangler detaljer, især i overtonerne. Standard-indstillingen lyder uldent. Elendig samtalekvalitet.
Læs hele testen

Creative Outlier Gold

God idé, dårligt udført

Der er nogle smarte ting ved Creative Outlier Gold, men lyden kan ikke godkendes.

Fyldig og rytmisk bas, interessant Super X-Fi-funktion til holografisk lyd. Fantastisk batterilevetid!
Skarp diskant, for svag mellemtone. Meget “hængekøjeagtig” lyd! EQ-funktion duer ikke uden for app’en.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-CK3TW

Godt og billigt fra Audio-Technica

Audio-Technica er endelig kommet med nogle helt trådløse hørepropper, der sidder godt i ørerne. Lyden vil mange også kunne lide.

Fyldig bas, klare overtoner og god samtalekvalitet. Bedre pasform end tidligere hørepropper fra samme producent.
Mellemtoneområdet er for tilbageholdende, og instrumenter og sangstemmer mangler tryk her.
Læs hele testen

Klipsch T5 True Wireless

Energisk fra kongen af hornhøjttalere

Klipsch kan bedst lide, at musikken smides lige i fjæset på lytteren. Det sker også her, men vi har nogle forbehold.

Energisk mellemtone, masser af power og dynamik. Fantastisk lade-etui.
Grovkornet og temmelig skarp lyd.
Læs hele testen

Panasonic RZ-S500W

Spækket med teknologi

Måske den bedste støjreduktion, der er at finde i et par hørepropper, kombineret med god talelyd og neutral musikgengivelse. Hvorfor er det ikke nok?

God støjreduktion, neutral lyd.
Mangler dynamik, lyder fladt og tamt.
Læs hele testen

Beats By Dre Powerbeats Pro

Stadig blandt vores favoritter

Trådløs rækkevidde i top, helstøbt pasform – og meget fængende lyd.

Meget medrivende lyd og en pasform, der gør, at de aldrig falder ud. Sømløs integration med Siri. Klasseledende trådløs rækkevidde.
Der findes hørepropper med bedre opløsning helt i toppen. Mangler nogle funktioner i forhold til AirPods Pro.
Læs hele testen

Technics EAH-AZ70W

Prikken over det teknologiske i

Technics AZ70 har alt, hvad man kan ønske sig af teknologi i et par hørepropper, og desuden glimrende lyd med flot opløsning.

God støjreduktion, neutral og opløst lyd.
Vi savner mere gnist og tryk på i rytmisk musik.
Læs hele testen

Sennheiser Momentum True Wireless 2

Vores nye favorit

Sennheiser når helt til tops med deres nye udgave af Momentum True Wireless.

Glimrende lydkvalitet, forbedret betjening, god pasform og – omsider – lang spilletid! Aktiv støjreduktion er praktisk i nogle situationer.
Udgående samtalelyd er lidt mere indelukket end på forgængeren. Lydforsinkelsen er lidt stor til actionspil og film.
Læs hele testen

Bang & Olufsen Beoplay E8 3rd Generation

Luksus der endelig sidder

Bang & Olufsen har prøvet og fejlet nogle gange med deres helt trådløse Beoplay E8. Den tredje udgave er den bedste hidtil.

Fin lyd med masser af detaljer. Omgivelseslyd, der lukkes ind, lyder naturligt. Den trådløse rækkevidde er langt om længe god, og mulighed for trådløs opladning er fint.
Lyden kunne have været kraftigere. Touch-funktionerne er temmelig bøvlede, og Bluetooth-tilslutningen kunne have været mere intuitiv. Ikke NFC.
Læs hele testen

Jabra Elite Active 75t

Overlegne træningshørepropper

Jabra Elite Active 75t er måske de bedste trådløse træningshørepropper, man kan købe for penge.

Effektiv “passiv” støjreduktion, fremragende og solid lyd samt glimrende batterilevetid. De er vandtætte og sidder godt fast i ørerne og er derfor også perfekte til træning.
Den effektive støjreduktion kan skabe en slags osteklokke-følelse. Betjening direkte via propperne er lidt besværligt.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top