Børn elsker musik og underholdning lige så meget som voksne, og de fortjener selvfølgelig deres egne hovedtelefoner, som passer til deres små hoveder og ører. Men det er vigtigt at vælge de rigtige!
Børn i dag bruger hovedtelefoner mere end nogensinde – til spil, tablets, film og musik. Men små ører har brug for ekstra beskyttelse: Almindelige hovedtelefoner kan spille for højt, og det kan være skadeligt for hørelsen at lytte i længere tid.
Derfor findes der særlige hovedtelefoner, som er designet specielt til børn. De er mere kompakte, lette, fås i sjove farver – og har en indbygget volumenbegrænser, der beskytter børns følsomme ører.
Hovedtelefoner til børn: Stor lyd til små hoveder

Børnehovedtelefoner fås både med og uden ledning, men vi anbefaler at vælge de trådløse modeller med indbygget batteri. Det giver større bevægelsesfrihed og mindre risiko for sammenfiltring og tabte kabler. Tro os, vi taler af erfaring!
For nylig er børnehovedtelefoner også begyndt at have aktiv støjreduktion (ANC), som reducerer den omgivende støj. Som de fleste ved, er det en fordel, når man rejser med fly, tog eller bus. Det betyder også, at børnene ikke behøver at skrue så meget op for lyden for at overdøve baggrundsstøjen.
Man kan også argumentere for, at børnehovedtelefoner har endnu en “støjreducerende” funktion: For når børnene på bagsædet kan nyde deres yndlingsmusik, en Disney-serie eller en YouTube-video i fred og ro – ja, så bliver livet med garanti også lettere for resten af familien.
Det bør du tænke på
For at beskytte børns følsomme hørelse bør børnehovedtelefoner have en indbygget volumenbegrænser. Det maksimale lydniveau bør generelt ikke overstige 85 dB for at undgå høreskader ved længere tids brug – nogle anbefaler endnu lavere. Nogle produkter tilbyder at indstille lydstyrkegrænsen via en app.
Derudover skal hovedtelefonerne være lette og pæne i formen med en justerbar hovedbøjle, der passer til små hoveder. En god pasform er vigtig, så hovedtelefonerne ikke sidder for løst eller stramt. Rigelig polstring er en fordel for god bærekomfort over tid.
Priserne varierer
Ikke alle producenter af hovedtelefoner leverer deres egne modeller til børn, men der er et ret stort udvalg med varierende prisniveauer. For at give dig et godt indblik i markedet har vi medtaget modeller med priser fra ca. 250 kroner for de billigste til næsten 600 kroner for de dyreste. Det er et ret stort prisspænd, men på den anden side viser testen, at du kan få ret god lyd og praktiske funktioner for langt under en tusse.
Sådan testede vi
I denne test har vi samlet hovedtelefoner fra de mest kendte producenter. Vores krav er, at hovedtelefonerne skal være trådløse, og at de skal være designet specielt til børn. Vi har vurderet byggekvalitet, brugervenlighed som knapper og betjening, bærekomfort og batterilevetid.
I denne særlige test lagde vi ikke så stor vægt på lydkvaliteten, som vi gør med hovedtelefoner til voksne, men en klar og fyldig lyd er naturligvis en fordel. Både unge og gamle lyttere sætter pris på en stor og fyldig bas!
JBL Junior 320BT
Billige og børnevenlige hovedtelefoner
JBL's små hovedtelefoner er perfekte til mindre børn og byder på god lyd til en rimelig pris.


JBL Junior JR470NC
Tryg lyd med høj partyfaktor
JBL Junior JR470NC har masser af nyttige funktioner, som forældre vil elske, og en lydprofil, som børn vil elske. Og så er de støjreducerende!


Philips TAK5500
Til de "audiofile" børn
Hvis du har lidt ældre børn med kræsne ører, vil de helt sikkert sætte pris på lydkvaliteten i disse Philips hovedtelefoner, som leverer imponerende lyd til prisen.


Belkin Soundform Mini
Billig, men ikke komfortabel
Belkin Soundform Mini er en af de billigste muligheder for småbørnsforældre. Men lav pris kommer ofte med kompromiser - spørgsmålet er, om de er acceptable.


Sudio K1 Kidz
Lang batteritid, flad lyd
Sudio K1 Kidz koster ikke meget, men skiller sig ud med en imponerende batterilevetid på 60 timer. Er det nok til at kompensere for andre mangler?


JLab JBuddies Studio 2
Behagelige, men løse
JLab JBuddies Studio 2 har blødere puder og bedre lyd end de billigste modeller, men den løse pasform er et problem.


Happy Plugs Play
Stilfulde, men dyre
Happy Plugs Play henvender sig til børn og unge, som ønsker et mere voksent design, men prisen er høj og lydkvaliteten blandet.


Philips TAK4200
Kompakt kvalitet
Philips TAK4200 tilbyder både praktiske funktioner og afbalanceret lyd - alt sammen i en sammenklappelig pakke, der er nem at tage med på farten.

