TEST: Yamaha YH-E700B

Vi blev meget positivt overraskede over Yamaha YH-E700A, da modellen vandt vores gruppetest mod flere store konkurrenter. Efterfølgeren YH-E700B har et nyt udseende og siges blandt andet at have forbedret støjreduktion og stemmekvalitet.

Den nyeste udgave har en oval pasform, hvor forgængeren var cirkulær. Stængerne, der holder enhederne fast til hovedbøjlen, ligner indbyggede mikrofoner. Det giver YH-E700A et lidt specielt look.

Vægten er næsten 100 gram mere end Bose Ultra Headphones og Sony WH-1000XM5, som begge hører til blandt de konkurrenter, Yamaha skal konkurrere med i prisklassen.

Bedre samtalelyd

YH-E700B har Qualcomms Clear Voice Capture-teknologi, som annullerer ekko og undertrykker baggrundsstøj gennem mikrofonen under opkald. Med andre ord – bedre opkaldslyd.

YH-E700B har også fået en mere avanceret form for det, de kalder Listening Care, som giver fyldigere lyd, når man spiller stille. Lydindstillingen (EQ) er nu mere intelligent, så den gengiver flere nuancer i lydbilledet, uanset lydniveauet.

Støjreduktion

Støjreduktionen er forbedret i forhold til forgængeren med en mere effektiv undertrykkelse af lavfrekvent støj. Men hvor mange konkurrenter nu bruger mikrofoner på både ydersiden og indersiden, bruger Yamaha kun mikrofoner på ydersiden af hver ørekop.

I stedet håndterer Yamaha støjreduktion og omgivende lyd med en bedre algoritme i signalprocessoren (DSP), så støj kan annulleres uden at påvirke musikken.

Pasform

Hvor forgængeren sad både tæt og behageligt omkring mine ører, er det desværre ikke tilfældet med disse. I stedet for at smyge sig om ørerne, er begge ørekopper denne gang krympet og med så tykke puder, at de bliver siddende uden på ørerne. I dette særlige tilfælde er tykkere puder derfor ikke en fordel.

Yamaha har på forunderlig vis formået at kombinere en pasform, der klemmer ret hårdt mod ørerne – især når man bærer briller – med en meget løs pasform, når man bevæger hovedet. Faktisk er de så vakkelvorne, at de let falder af ved en let rysten på hovedet. Det tager ikke mange minutter, før mine ører begynder at gøre ondt.

Lyden af Yamaha YH-E700B

Musikken lyder energisk nok. Men hvor forgængeren var saftig og rig på bas, har Yamaha nu trukket det øverste basområde for meget op i disse hovedtelefoner. Heldigvis har de en god EQ i app’en. Ingen af forudindstillingerne fungerer godt i mine ører, så jeg går direkte til User1 og indstiller den der, på en 5-bånds equalizer.

Jeg sænker det øverste basområde en smule, mens jeg booster den nederste bas tilsvarende. Ved at flytte energien ned i frekvens får jeg den fylde, jeg manglede, samtidig med at jeg undgår den grimme misfarvning i det øverste område. Ved samtidig at trække midten af mellemtonen lidt op, kommer stemmer og instrumenter klarere ud. Jeg trækker også diskanten lidt op, som ellers er for behersket.

Lyden er nu helt i orden, hvor Kacey Musgraves’ guitar på den nye sang Deeper Well går fra at lyde fastlåst til at lyde helt ok. Jeg kan dog aldrig helt få den til at lyde, som jeg vil have den. Den er heller ikke særlig sprød. Sia og Kylie Minogues duet Dance Alone er en typisk elektronisk dancepop-sang, men den får ikke helt dansemusklerne i gang.

Støjhåndtering og samtalekvalitet

Jeg faldt ikke helt for støjdæmpningen i YH-E700A. Det er blevet noget bedre i YH-E700B. Især i de lave frekvenser. Men den ligger stadig midt i feltet i forhold til konkurrenterne og må se sig slået af de bedste fra Bose, Sony og Sennheiser.

Omgivelsestilstanden fungerer derimod rigtig godt. Lyde udefra kommer meget tydeligt igennem, og det er især rart at være ude i skoven og lytte til fuglekvidder, som kan høres tydeligt – selv gennem musikken, hvis du ikke spiller den for højt.

Jeg vil også fremhæve samtalekvaliteten som et plus. Når jeg bruger Yamaha-hovedtelefonerne, kan modtageren høre mig tydeligere end gennem mange andre hovedtelefoner. Inklusive Bose QuietComfort Ultra Headphones, vil jeg sige. Ud over at lyde klart, er stemmen naturlig. Noget, man ikke kan sige om Bose-modellen.

Konklusion

Yamaha YH-E700B er et par hovedtelefoner, der gør nogle ting godt, men også nogle ting knap så godt.

Opkaldslyden er meget god, og det samme er den omgivende lyd. Støjreduktionen fungerer godt nok, og lyden ændrer sig ikke væsentligt, når du aktiverer støjstyring.

Det, der trækker ned, er lyden af musik, som er både farvet og uengagerende, indtil man går ind i appen og indstiller EQ. Så kan det gøres meget bedre, men det er stadig aldrig helt der, hvor journalisten vil have det.

Et andet irritationsmoment er pasformen. For en så vakkelvorn pasform må jeg sige, at ørekopperne presser hårdt på. Brillebærere, vær advaret.