TESTTop 10 soundbars efterår 2021

Hyg dig med god lyd i TV-sæsonen

Med en af disse soundbars er du sikret bedre film- og TV-oplevelser i efterårsmørket.
forfatter

Her kan du læse, hvad vi synes er de ti bedste soundbars i deres respektive prisklasser, som stadig er i handelen. Nogle af testene er taget ud af gruppetests, så derfor kan flere af dem have fået udmærkelsen “Bedst i Test”.

Vælg en soundbar af god kvalitet

Er du på udkig efter bedre lyd i TV-rummet? Køb ikke den første den bedste soundbar, du støder på, men vælg en af god kvalitet! Her er de bedste soundbars, vi har testet de sidste par år. De varierer i pris, fra 2.500 kroner for de billigste til over 10.000 kroner for de dyreste.

Den allerdyreste er Sennheiser Ambeo Soundbar til 19.000 kroner, men den er egentlig mest en kuriositet. Alligevel er det den bedste soundbar, vi nogensinde har testet, og så skal den jo tages med!

Uanset hvilken en du vælger, kan du hygge dig i efterårssæsonen med meget bedre lyd fra TV’et.

Black Friday: Lad dig ikke narre! Black Friday er lige på trapperne. Sådan passer du på dig selv, samtidig med at du sikrer dig de bedste køb.

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

TCL TS8132EU

Atmos surround-lyd på budget

TCL stiller op med en af de billigste soundbars, der kan tilbyde “ægte” Atmos-lyd med indbyggede højdekanaler. Og til prisen lyder den rigtig fint!

TCL TS8132 tegner et stort lydbillede op med en fin surround-følelse. Plus for god fjernbetjening og letlæseligt display.
Subwooferen hænger lidt bagefter og kan forvrænge ved høj volumen.

JBL Bar 5.0 MultiBeam

Næsten pletskud

JBL Bar 5.0 er en enkel og elegant soundbar, som ikke har brug for en subwoofer for at give bas nok.

Stor, fyldig lyd med rigelig bas, selv uden subwoofer. Meget nem i brug. Autokalibrering.
Farvet bas. Generelt lidt grov lyd. Virtual Dolby Atmos fungerer bedre på papiret end i praksis. Subwoofer kan ikke tilsluttes.

Samsung HW-Q610A

Imponerende lydbillede

Samsung HW-Q610A er en fremragende soundbar med stor, tredimensionel lyd, og Atmos-effekterne er til at tage og føle på.

Samsungs soundbar tegner et klart og tydeligt lydbillede op med præcise dialoger og velplacerede surround-effekter.
Samsung HW-Q610A mangler Wi-Fi-tilslutning. Der findes løsninger med endnu stærkere, mere hårdtslående bas.

Klipsch Cinema 600

Benhård bas

Med Klipsch ved roret kommer der liv i de små hjem, når kuglerne flyver, og eksplosionerne brager løs. Det her må være det mest intense, vi har hørt til denne pris!

Topsej lyd – og en krudttønde af en subwoofer! Imponerende kvalitetsindtryk.
Mangler Dolby Atmos, og den store subwoofer er det nok ikke alle interiørbevidste, der vil være lige glade for.

DALI Katch One

Soundbar til musik

Der er få soundbars, der lyder så musikalsk som DALI Katch One.

Musik gengives med en naturlig klangbalance og en mere fyldig bas, end man skulle tro. Både sangstemmer og dialoger er klokkeklare.
Til film og TV savner vi understøttelse af digital lyd fra Dolby og DTS. Lyder ikke så kraftigt som andre soundbars med ekstern subwoofer.

Sonos Arc

Sonos når nye højder

Endelig kommer Sonos med en stor soundbar. Arc understøtter Dolby Atmos og har desuden nogle smarte tricks oppe i ærmet.

Fin og åben lyd, meget imponerende surround-effekt – ikke mindst med Dolby Atmos. God brugervenlighed i vanlig Sonos-stil.
Dynamikken sprudler aldrig. Vi ville gerne kunne justere Trueplay-effekten.

Samsung HW-Q960A

Benhård biograflyd

Samsung HW-Q960A imponerer med en hårdtslående og helomsluttende surround-lyd, der lyder sejere end det meste, vi har hørt i prisklassen. Et rigtig godt køb!

Samsung HW-Q960A tegner et stort og præcist surround-lydbillede op, der er meget engagerende at lytte til. Helt klart en af de bedste Atmos-soundbars!
Displayet sidder oven på soundbaren og kan være svært at læse, når man sidder i sofaen.

Lemus Home Artistic

Minimalistisk retro på 1. klasse

Lemus Home Artistic er et dansk lydmøbel, der bejler til minimalistiske interiørbevidste. Og skyder papegøjen lige i halefjerene.

Formidabel lyd – meget bedre end nogen soundbar, vi har hørt. Lækkert møbelhåndværk samt rumkorrektion og alt, hvad man har brug for af streaming-muligheder.
Stereoperspektivet når ikke op på siden af separate højttalere.

Bowers & Wilkins Formation Bar

Soundbar i musikkens tjeneste

Formation Soundbar gør et lige så godt stykke arbejde på musik som på film. Opløst, varmt og vanedannende.

Lyden er forførende varm, fyldig og indbydende. Især musik lyder vanedannende. Subwooferen tilfører den savnede slagkraft i bassen.
Mellemtonen slår aldrig gnister. Sangstemmer og dialoger kunne komme endnu bedre ud. Baghøjttalere bør afgjort overvejes.

Sennheiser Ambeo Soundbar

Verdens bedste soundbar

Det er lykkedes Sennheiser at lave verdens bedste soundbar – i første forsøg! Men hvem i alverden er den beregnet til?

Vi har aldrig hørt bedre surround-lyd uden baghøjttalere! Lyden er stor og eksplosiv, og ved lav volumen har man slet ikke brug for en subwoofer.
Men hvem gider lav volumen med sådan en soundbar? Det betyder, at du alligevel skal have en subwoofer, og pludselig kommer vi op i en ret ekstrem pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Er det her lidt som gammel vin på nye flasker? Der er vist en del ældre tests, hvor vi mangler nogle af de nye modeller……