TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Klipsch Cinema 600

Benhård bas

Med Klipsch ved roret kommer der liv i de små hjem, når kuglerne flyver, og eksplosionerne brager løs. Det her må være det mest intense, vi har hørt til denne pris!

Af / 21/06/2021 - 15:35
Klipsch Cinema 600

Lyd & Billede mener

  • Topsej lyd – og en krudttønde af en subwoofer! Imponerende kvalitetsindtryk.
  • Mangler Dolby Atmos, og den store subwoofer er det nok ikke alle interiørbevidste, der vil være lige glade for.

“Wow, det kan man da kalde en sub!” udbryder Audun, da han ser Geir pakke kassen fra Klipsch op.

På undersiden af Klipsch Cinema 600 sidder der nemlig en heftig 10-tommer, som får de andre testdeltagere til at blegne. Foran på soundbaren sidder der tre horndiskanter til henholdsvis venstre, center og højre kanal. Akkompagneret af ovale bas/mellemtoner, hvor centerkanalen har fået to styk. Her skal dialogerne rigtig ud!

Det er en ren 3.1-kanals soundbar uden hverken topmonterede højttalere til Dolby Atmos eller noget digitalt pseudo-Atmos. Der er dog surround-simulering, og Klipsch tilbyder desuden separate trådløse baghøjttalere (Surround 3) ved siden af.

Soundbaren kobles til TV’et via HDMI ARC, og det er alt, hvad man behøver. Alle andre kilder sluttes til TV’et, som så sender lyden direkte til soundbaren. Dermed kan man også bruge TV’ets fjernbetjening til at skrue op og ned for lyden.

Ligesom Panasonic SC-HTB490 og Yamaha ATS-2090 har Klipsch Cinema 600 ikke noget rigtigt display, men en række lysdioder foran gør det let at se volumen og subwoofer-niveau. Valg af indgange og surround-funktion vises øverst til højre på soundbaren sammen med betjeningspanelet, hvilket til gengæld virker lidt underligt.

Annonce
kl2
(Foto: Klipsch)

Klipsch Cinema 600 i praksis

Klipsch kører mere heftigt artilleri i stilling end de andre i klassen, og eksplosioner og skud i actionfilm gengives med en mægtig bas, der griber fat i dig og ikke giver slip.

Læs også 9 soundbars til de mørke vinteraftener Med en af disse soundbars bliver det garanteret en god jul foran TV’et.

Her buldrer det løs i en helt anden grad. Horndiskanterne er lynhurtige og kan tåle en hård medfart – uden at det lyder skarpt. Vores ankepunkt ved tidligere Klipsch-soundbars har netop været, at de lyder hårdt og skarpt, men det ser ud til at være en saga blot.

kl3
Klipsch Cinema 600 kan styres med en app. Her er der også EQ-indstillinger. (Foto: Klipsch)

Dialogerne i The Irishman er fyldige som bare pokker med masser af hår på brystet. Og hvor nogle soundbars deler arbejdet mellem soundbar og subwoofer, så dialogerne lyder fragmenteret, er sammenhængen rigtig god her. Lyden er til at tage og føle på, og Klipsch slår simpelthen konkurrenterne i gulvet!

Der er dog noget ved Atmos-effekten – især på Samsung HW-Q610A – som vi savner her. Lydbilledet hænger ikke lige så gasagtigt i luften. Til gengæld er Klipsch den, der kommer tættest på den eksplosive lyd, vi kender fra biografsalen.

Musik lyder rigtig godt, og især rytmisk popmusik får os næsten til at danse. Der er også god fylde og klang i akustiske instrumenter, men nogle vil nok synes, at det lyder lidt “PA-agtigt”.

kl4
Subwooferen til Klipsch Cinema 600 har en kraftig 10 tommers bas på undersiden. (Foto: Klipsch)

Konklusion

Endelig har Klipschs soundbars fået samme behandling som deres benhårde, men vellydende højttalere: Cinema 600 er et unikum af en soundbar i sin prisklasse. Her brager det løs, samtidig med at der er fuld kontrol over dialogerne. Intet lyder tilsløret eller unaturligt. Det fungerer fabelagtigt på film og også ret godt på musik.

Vi sidder og spekulerer på, om det ikke kunne være blevet endnu federe med Atmos-lyd. Så må man op i den meget dyrere Cinema 800. Og så tænker vi, at folk i denne prisklasse måske vil have noget lidt mere indretningsvenligt end en gigantisk subwoofer. Et display ville også have været rart.

Karakter
Klipsch Cinema 600
Basic

Også i denne test:

Panasonic SC-HTB490

Helt okay til prisen

Testens billigste soundbar vil give en klar lydforbedring, men viser også, at det kan betale sig at smide lidt ekstra penge på bordet.

Panasonic-soundbaren er nem at placere og kommer med en kompakt trådløs subwoofer.
Vi savner et bedre display, og lyden kunne afgjort have været klarere og mere dynamisk.
Læs hele testen

TCL TS8132EU

Atmos surround-lyd på budget

TCL stiller op med en af de billigste soundbars, der kan tilbyde “ægte” Atmos-lyd med indbyggede højdekanaler. Og til prisen lyder den rigtig fint!

TCL TS8132 tegner et stort lydbillede op med en fin surround-følelse. Plus for god fjernbetjening og letlæseligt display.
Subwooferen hænger lidt bagefter og kan forvrænge ved høj volumen.
Læs hele testen

Yamaha ATS-2090

Heftig nok

Yamahas soundbar underholder på film med klare dialoger og rimelig kraftig lyd. Men er den lige så god til musik?

Stor lyd, godt med punch. Okay klangbalance.
Farvet bas. 3D surround-effekt giver efterklang, som i en stor hal. Display mangler.
Læs hele testen

Samsung HW-Q610A

Imponerende lydbillede

Samsung HW-Q610A er en fremragende soundbar med stor, tredimensionel lyd, og Atmos-effekterne er til at tage og føle på.

Samsungs soundbar tegner et klart og tydeligt lydbillede op med præcise dialoger og velplacerede surround-effekter.
Samsung HW-Q610A mangler Wi-Fi-tilslutning. Der findes løsninger med endnu stærkere, mere hårdtslående bas.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars