TEST: JBL Authentics 200

De klassiske JBL-højttalere i 70’erne blev leveret med en karakteristisk frontgrill som gik under navnet Quadrex på grund af mønsteret af udskårne firkanter i skumgummiet. Den nye Authentics-serie har det samme mønster i grillen, men ellers er der få ligheder.

Authentics-serien består af tre trådløse bordhøjttalere, dog med stereolyd, og Quadrex-gitre, men det er også det hele.

Den mindste hedder Authentics 200 og har lige den rigtige størrelse til en køkkenbordplade eller en IKEA-hylde, men den er ikke bærbar. Højttaleren har ikke indbygget batteri og skal tilsluttes 230 volt. Hvis du vil have en bærbar højttaler fra JBL, skal du betale 1.000 kroner for den lidt større Authentics 300 eller en JBL Charge 5.

Authentics 200 hører til JBL’s nyeste generation af trådløse højttalere. Det betyder, at den kombinerer Bluetooth 5.3 og WiFi. Du kan således vælge, hvordan du vil streame musik til højttaleren. Hvis du vælger WiFi, kan du streame direkte fra din mobiltelefon i højere kvalitet, og den kan tilsluttes direkte til dit netværk med et Ethernet-kabel.

Højttaleren understøtter også parring af flere højttalere, enten via Bluetooth eller WiFi, og både AirPlay 2 og Google Chromecast er understøttet.

Den understøtter også stemmestyring via Google eller Alexa.

Hemmelig baseffekt

Højttaleren er fremstillet af genbrugsmaterialer både indvendigt og udvendigt. Der er ingen plastik i emballagen, bortset fra et par stykker tape. De er tilmed farvet med sojafarve.

Lyden styres fra toppen af højttaleren eller JBL One-app’en, som også bruges til at parre flere højttalere sammen, opdatere firmware og justere eq – selvom det med kun bas, mellemtone og diskant næppe kan kaldes eq. Tonekontrol, tror jeg, vi skal kalde det, og bas/diskant kan også justeres fra toppen af højttaleren.

Hvis du forsigtigt piller det sorte Quadrex-gitter af, kan du se en 5-tommers bas flankeret af to 25 mm diskanter. Det, man ikke ser, er den ovale basradiator, som sikrer, at bassen overgår højttaleren i volumen. Den er passiv, men kan tydeligt mærkes, når du skruer op for lyden.

Fyldig og afbalanceret

Højttaleren er nok lille, men den lyder ikke sådan, når du tænder for musikken. Det første man lægger mærke til er, hvor fyldig lyden er. Basgengivelsen er ikke ligefrem stram og superdefineret, men den gør et godt stykke arbejde med rytme og drive, og da du kan skrue ned for basniveauet, er det nemt at justere balancen i lyden til højttalerens position.

JBL siger, at Authentics 200 justerer lyden med en slags kalibrering, hver gang du tænder for den. Hvis det er tilfældet, er det godt skjult, for lyden blev meget bedre, da jeg brugte tonekontrollerne i app’en.

En liveoptagelse af Weather Report (New York 1976) lød virkelig live fra den lille højttaler. En smule forvrængning sneg sig ind, da jeg skruede op for lyden, men ikke værre, end at jeg kunne leve med det. Højttaleren leverer måske ikke alle klangfarver, og klaverlyden på Keith Jarrett-trioens Bluenote-koncerter lød lidt flad og blodfattig, men bassen og percussionen skabte et godt drive i rummet.

Med Monica Zetterlunds Here’s to Life i app’en skabte højttaleren et stort lydbillede med en flot vokallyd. Der er ikke så meget dybde i lydbilledet som fra en Audio Pro C5, som jeg også oplever som bedre fokuseret. Til gengæld er der mere punch og dynamik i JBL-højttaleren.

Konklusion 

JBL’s Authentics-serie har ikke andet med klassikerne at gøre end de karakteristiske Quadrex-gitre. Authentics er ikke engang autentiske, men de gør et overbevisende stykke arbejde med at foregive at være det. Den lyd er på en måde klassisk JBL. Den mindste i serien – Authentics 200 – kunne have nydt godt af batteridrift og et håndtag, som ville have gjort den endnu mere anvendelig. Men lyden er over al forventning, og den kan parres med andre og forbindes til dit hjemmenetværk. Det gør den nyttig nok for de fleste, som næppe bliver skuffede over lydkvaliteten.