TEST: DALI Rubikore 2

DALI’s nye serie, Rubikore, er, som navnet antyder, et kærlighedsbarn mellem den 10 år gamle Rubicon-serie og high end-flagskibet DALI Kore, som vi kårede som årets højttaler i efteråret. Rubicon-modellerne sendes nu på pension, og erstattes af Rubikore.

Vi har – som det første medie på planeten – haft lejlighed til at teste den mindste model i serien, DALI Rubikore 2.

DALI Rubikore 2 ligner umiddelbart sin forgænger til forveksling. Det er ikke så mærkeligt, da det er samme kabinet, der bruges. Indmaden er til gengæld fuldkommen forandret. Og hvor den rødbrune (maroon) udgave tidligere var matlakret, fremstår den nu i højglans.

Det lyder som en lille ændring, men resultatet ligner en million. Og når vi taler højttalere, er det ikke kun en talemåde. Det ser simpelthen dødeksklusivt ud.

Den rødbrune udgave leveres med frontstof i en mørkegrå, groft vævet kvalitet, der ser rigtig nobel ud. Men stoframmerne får alligevel lov til at blive liggende i emballagen.

Bagpå kabinettet finder man basrefleksporten og fire solide terminaler, der giver mulighed for bi-wiring.

Højttalerenhederne, der består af en 6,5” bas/mellemtone og en 29 mm domediskant, ligner umiddelbart bestykningen fra Rubicon 2. Men de er helt nye.

Hvad er Clarity Cone?

Bas/mellemtoneenheden har såkaldt Clarity Cone. Bag det hjemmelavede og sikkert trademarkede udtryk er en membran i DALI’s træfiber/papirmasse, der presset i et særligt mønster. Udviklingsfolkene hos DALI opdagede, at opbrydninger og egensvingninger i højttalermembraner altid optræder i symmetriske mønstre – og dermed altid i et lige antal områder. Det pressede femtakkede mønster i membranen bryder og dæmper resonanserne.

Diskant uden olie

Siden 1970’erne har det været god latin i højttalerdesign at bruge magnetisk olie i svingspolegabet på diskantenheder i den bedre ende af skalaen. Olien dæmper resonanser og køler svingspolen – og så hjælper den i øvrigt med til at centrere spolen i svingspolegabet.

Ifølge folkene hos DALI har olien desværre også den egenskab, at den tyktflydende olie også bremser spolens bevægelser og dermed begrænser dynamikken. Derfor er man i den ambitiøse Kore gået væk fra magnetisk olie. Og det nedarves nu til Rubikore-serien i en nydesignet 29 mm diskantenhed.

Af andre finesser, der er lånt fra eller inspireret af Kore, er brugen af DALI’s SMC-magnetmateriale, der nedsætter forvrængningen, sammenlignet med konventionelle magnetmaterialer. SMC bruges i polstykket på basenhederne, men nyheden er, at SMC nu også bruges i spolekernerne i delefilteret. Delefilteret har i øvrigt kondensatorer fra Mundorf, hvilket plejer at borge for kvalitet. Basrefleksporten er såkaldt continuous flare, hvilket betyder, at den ikke er konventionelt rørformet, men har en blødt svungen afrunding i begge ender, der forhindrer turbulens.

Opsætning

DALI Rubikore 2 er en standerhøjttaler. Man kan også kalde den en reolhøjttaler, men få ikke ”gode” ideer af den grund! At placere højttalerne på en skænk, er muligt, men de befinder sig bedst på dertil egnede standere, trukket lidt ud fra væggen og hjørnerne. Hos mig gav en halv meters afstand fra bagvæggen en fornuftig balance, men her må man prøve sig frem.

De fleste højttalere giver det bedste resultat, når de vinkles ind imod lyttepositionen, men DALI insisterer på, at deres højttalere skal spille ret fremad i rummet. Da der ikke var repræsentanter fra DALI til stede i stuen under testen, tillod jeg mig at prøve begge muligheder. Resultatet er ikke entydigt. Spillende lige ud i rummet var balancen i diskanten bedst. Med en lille vinkling ind mod lyttepositionen opnåede jeg til gengæld et subjektivt lidt bedre perspektiv. Hvad der fungerer bedst, kommer sandsynligvis an på både indretning og smag. Og DALI Rubikore 2 præsenterede under alle omstændigheder en gengivelse og især et perspektiv, der er langt over forventning.

Fortjener en god forstærker

DALI Rubikore 2 har en følsomhed på 87 dB, hvilket er ret typisk for kompakte standerhøjttalere. DALI anbefaler selv, at de kombineres med forstærkere på 40-150 watt (i 4 ohms belastning). Jeg brugte dem med NAD C 298 effektforstærkeren, der yder 2 x 340 watt i 4 ohm, hvilket naturligvis var rigeligt, men fungerede glimrende.

Rubikore 2 burde i kraft af et kontrolleret impedansforløb være en forholdsvis nem belastning for de fleste forstærkere. Men ud over de rene effektkrav fortjener de en god forstærker. Jeg har brugt NAD-sættet i mange tests, men DALI Rubikore 2 præsterede at afsløre nuancer i gengivelsen, som jeg ikke har hørt på andre højttalere.

Lyden af DALI Rubikore 2

For at sige det kort: DALI Rubikore 2 er forbandet gode!

Rubikore 2 er ikke svaret på alle spørgsmål, de passer ikke i alle stuer og alle anlæg, og jeg har hørt mange højttalere, der ud fra det ene eller det andet kriterium var bedre. De var også alle sammen meget dyrere.

Men det hører til sjældenhederne at opleve et så stort og åbent lydbillede fra en kompakt standerhøjttaler. DALI Rubikore 2 tegner et akustisk scenerum, der er både bredt og dybt og højt – langt ud over både højttaleropstillingen og lytterummets dimensioner. Hvis altså der er ruminformation på optagelsen.

Det flotte perspektiv kommer ikke kun akustisk koncertoptagelser til gode. Kunstigt tilført rumklang gengives lige så fascinerende og med en god fornemmelse af både dybde og højde. På et nummer som Fishing Junks at Sunset fra Jean-Michel Jarres Concerts in China, hvor et stort orkester er på scenen, blandes den ægte koncertakustik med synthesizerklange. Jeg har brugt det nummer mange gange til at teste dybde- og højdeperspektiv. Men jeg har ikke før oplevet de kunstige klange stå så næsten håndgribeligt i luften over orkesteret.

Dynamisk – også når det er stille

Og det handler ikke kun om størrelsen på rummet, men i lige så høj grad om opløsning og detaljer. Gang på gang opdager jeg små finurligheder i de numre, som jeg mente at kende til bunds, men som bare ikke var blevet afsløret i lytningen. Dynamik handler ikke kun om et stykke udstyrs evne til at gengive de største spidser i musikken, men også om at sænke det akustiske ”støjgulv,” der normalt maskerer de mindste lydinformationer.

Rubikore 2 har en meget detaljeret og præcis lydgengivelse, men de er ikke skabt som et værktøj for fejlfindere og pindehuggere. Selv om musikken gengives med flere detaljer, end de fleste højttalere i mit testrum, handler det først og fremmest om musikken.  Højttalerne har en voicing (tonal balance), som man godt kan vove at kalde populær. Det handler om en vis varme i det øvre basområde, der giver lidt mere krop til stemmer og akustiske instrumenter.

Det handler om musik

Der er på ingen måde tale om en ”discopukkel” – blot en smule fylde, der gør det lidt sjovere at lytte til sine yndlingsnumre. Og da basgengivelsen stadig er præcis og ren, er det let at tilgive det. Faktisk er bassen virkelig ren og nuanceret, og der er ikke den mindste antydning af ”one-note-bass”. På Telarc-udgaven af Johann Strauss’ Banditen Galop lyder paukedrønene oftest som en ubestemt buldren i koncertsalen. Men på Rubikore 2 kan man tydeligt høre, at der en tale om stemte instrumenter. På samme måde kan man på min kollega Lasse Svendsens yndlingsalbum, Köln Koncert, med total tydelighed høre Keith Jarreths trampen i gulvet, ligesom der ikke kan være tvivl om, at det er et Bösendorfer-piano, og ikke et Steinway, klaverguden improviserer på.

Konkurrenter

DALI Rubikore 2 befinder sig i en prisklasse, hvor man kan tillade sig at forlange en hel del, og hvor der ikke er mangel på konkurrenter. Buchardt Audio S400 MKII rækker næsten en oktav dybere i bassen, men selv om dybdeperspektivet er flot, er det ikke på niveau med DALI’erne.

Går præferencerne mere i retning af monitorlyd, er Revival Audio Atalante 3 en nærliggende kandidat, der er bedre til at afsløre de sidste detaljer, men ikke formår at tegne et helt så stort perspektiv.

Konklusion

Den gamle Rubicon-serie var stod for rigtig god lyd på niveauet lige under high end. Og med Rubikore er ambitionerne hævet betragteligt. Rubikore 2 er ganske enkelt den bedste tovejs-kompakthøjttaler i prisklassen, jeg har hørt. Som tester kunne jeg måske ønske en lidt mere monitoragtig klang i den øverste bas. Men til musiknydelse fungerer det perfekt. Og al kritik forstummer, når man oplever den akustiske scene, de små højttalere tegner op: Klar og tydelig og fyldt med detaljer. Hvis de større medlemmer af serien er lige så gode, bør den blive en succes.