TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Triangle Borea BR08

Underholdningsmaskine på budget

Gulvhøjttalerne Triangle Borea BR08 imponerer med en legende og energisk lydgengivelse, der giver masser af valuta for pengene.

Af / 16/05/2024 - 09:00
Triangle Borea BR08

Lyd & Billede mener

  • Engagerende, rytmisk og velklingende lyd. Letdrevne og med høj følsomhed.
  • Noget farvet basgengivelse, ikke den allermest homogene lyd.

De franske Triangle Borea BR08 er et par gulvhøjttalere, som ved første øjekast ser ret så ordinære ud. De enkle, relativt slanke kabinetter har den form, man normalt forbinder med et par helt almindelige gulvhøjttalere.    

Men selv om designet i sig selv er relativt anonymt, er kvalitetsindtrykket rigtig godt i denne prisklasse. Deres finish er i top, og du kan vælge mellem sort, valnød, hvid eller lys eg. Der er med andre ord noget for enhver smag og stue. 

TRIANGLE_BOREA_BR08_LIFESTYLE 4-resized
Foto: Triangle

Opbygning

BR08 er en af fire gulvstående modeller i Borea-serien og befinder sig i det nedre størrelsesspekter. Kun BR07 er mindre. Ikke desto mindre er BR08 et ægte trevejsdesign med to 16 cm basenheder i glasfiber samt en 16 cm mellemtone i cellulosepapir og en 25 mm silkedome-diskant på toppen.    

Højttalernes følsomhed er opgivet til 92 dB, hvilket betyder, at de nemt opnår højt lydtryk, selv med en relativt strømsvag forstærker. Den anbefalede maksimale effekt er 150 watt, men min erfaring er, at man sagtens kan fordoble den. Jo kraftigere forstærker, desto mere sjov, fest og ballade.

TRIANGLE_BOREA_BR08_drivers
16 mm mellemtone i cellulosepapir og 25 mm silkedomediskant. Foto: Triangle

Højttalernes frekvensrespons er opgivet til at spænde fra 40 Hz til 22 kHz. Ret gennemsnitligt for et par gulvhøjttalere. Men selv om du på papiret kan finde kompakte gulvhøjttalere med lige så dyb bas, kan du forvente en langt mere energisk bas og spillestil fra disse større gulvstående kabinetter.    

Annonce

Du kan vælge at skrue de medfølgende pigge (spikes) direkte på undersiden af højttalerne, eller du kan vælge at montere en medfølgende bundplade for at opnå bedre stabilitet. Sidstnævnte har gummiknopper limet på undersiden, som skal fjernes, hvis man vil bruge spikes. Jeg måtte selv bruge en tang til dette.     

Montering og tilslutning er en enkel affære takket være den letforståelige vejledning. Et enkelt par højttalerterminaler tillader ganske vist ikke biamping, men det er næppe et problem for ret mange i denne prisklasse. 

TRIANGLE_BOREA_BR08_BLACK-resized TRIANGLE_BOREA_BR08 WHITE-resized TRIANGLE_borea BR08_LIGHT-OAK-resized
<
>
Foto: Triangle

Lyden af Triangle Borea BR08

Vores 30 kvadratmeter store testrum viser sig at være perfekt til Borea BR08. Fra første tone er det tydeligt, at der her er meget at holde af.   

Det første, der slår mig, er den rytmiske spillestil. Basrig popmusik får en imponerende energi uden nogen åbenlyse skævheder i basregisteret. Den disco-inspirerede ørehænger About Damn Time af temperamentsfulde Lizzo gengives med et drive og en fysik, som det er længe siden, jeg har hørt i denne prisklasse. 

Læs også Elegant – både udenpå og indeni Franske Trianglé fejrer 40 år som højttalerproducent med den elegante Magellan Cello 40th Anniversary. Værdig til high-end-stemplet.

Mellemtoneområdet gengives med god dynamik og bid, og diskanten er tilsvarende frisk. Det kommer også akustisk musik til gode. For eksempel countryartisten Kacey Musgraves’ guitar på Deeper Well. Fingerarbejdet på guitaren skinner igennem med god dynamik, ligesom Kaceys stemme går klart igennem.  

Når det gælder drive og engagement, især til musik med masser af slagkraft, ligger højttalerne lunt i svinget, selv i forhold til de dobbelt så dyre Bowers & Wilkins 603 S3. Som lyder tamme og flade i sammenligning.  

TRIANGLE_BOREA_BR08 BLACK rear-resized
Et enkelt terminalpar sidder på bagsiden. Foto: Triangle

Nu har B&W’erne ganske vist nogle kvaliteter, som Triangle-højttalerne ikke besidder. Briterne har flere lag af detaljer i bassen, som lyder lidt mere hul og fremhævet på BR08. Derudover har de en delikatesse i mellemtonen og diskanten, der vidner om, at de befinder sig en kvalitetsklasse over. Men engagementet og spilleglæden kan man ikke tage fra Borea BR08.  

De franske højttalere går ikke meget dybt i bassen, selv om de altså er fysiske og underholdende i det register, de besidder. De er heller ikke de mest homogene højttalere, der findes, og der er en farvning i den øvre bas, som man ikke ville have tilgive dem, hvis de kostede mere. Men det vigtige mellemtoneområde er fri for maskeringer, så stemmer og instrumenter kommer ud, som de skal, uden at det på nogen måde lyder indestængt. Det er bare lidt mindre sirligt præsenteret, end man forventer længere oppe på prisstigen. 

TRIANGLE_BOREA_BR08_LIFESTYLE 1-resized
Foto: Trianglé

Konklusion

Trianglé Borea BR08 er et frisk pust af et par gulvhøjttalere, der gengiver musik med en spilleglæde, man skal lede længe efter – uanset om man leder i denne prisklasse eller lidt over, og som man i hvert fald ikke får fra et par kompakte trådløse højttalere. Sammen med en billig WiiM Amp lyder de latterligt meget bedre end et par Sonos Five til næsten samme pris. Og de lyder endnu bedre med en bedre forstærker. Som Primare I15 Prisma, NAD C3050 eller Hegel H95 

Er du en af dem, der har solgt dit gamle stereoanlæg til fordel for en soundbar eller et par billige, men »usynlige« trådløse højttalere? Trianglé-højttalerne bør få dig til at skifte mening igen.   

Karakter
Triangle Borea BR08
Basic
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars