Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: JBL Bar 5.0 MultiBeam

Næsten pletskud

JBL Bar 5.0 er en enkel og elegant soundbar, som ikke har brug for en subwoofer for at give bas nok.

Skrevet af / 16/02/2021 - 09:10
JBL Bar 5.0 MultiBeam
Geir Gråbein Nordby

JBL’s nyeste soundbar, Bar 5.0 MultiBeam, er en lille sag, hvor der heller ikke følger nogen subwoofer med. Den har samme bredde som et 32 tommers TV og tager dermed direkte kampen op med den klasseledende Sonos Beam. Som koster omtrent det samme. Men i modsætning til Sonos-soundbaren kan man ikke købe en subwoofer til Bar 5.0.

Læs også Den mest anvendelige soundbar Beam er Sonos’ billigste soundbar hidtil, men alligevel kan den flere tricks end sine storebrødre.

Bar 5.0 har en HDMI-indgang, der understøtter 4K-video med HDR (også Dolby Vision), og HDMI-udgangen, som kobles til TV’et, har desuden udvidet lydreturkanal (eARC), der understøtter højopløst lyd fra TV’et.

(Foto: JBL)

Rumkalibrering

Ligesom Sonos Beam har Bar 5.0 indbygget rumkalibrering, så højttaleren automatisk justerer lyden til rummet. På Sonos gøres dette i app’en, mens man hos JBL skal holde HDMI-knappen på fjernbetjeningen inde i fem sekunder. Smid ikke brugsanvisningen væk, med andre ord.

Selv om JBL ikke kan prale af Sonos’ multirumsfunktionalitet, har Bar 5.0 MultiBeam indbygget Chromecast, hvor enkle funktioner kan styres fra en Google Home eller Nest smart-højttaler. Såsom at starte et musiknummer og skrue op eller ned for lyden. Den har også både Alexa Multi-Room Music (MRM), Apple AirPlay 2 og Bluetooth, så der er en del muligheder.

Opkobling til Wi-Fi-netværket gøres let via Google Home-app’en eller Hjem-app’en på iPhone. Man kan også bruge Ethernet-kabel.

Næsten-surround-sound

Soundbaren er meget enkel at forholde sig til, hvad angår lydindstillinger – der er nemlig ikke nogen. Det eneste, man kan gøre, er at aktivere eller deaktivere Smart Mode, som er det navn, JBL bruger til deres næsten-surround-sound. Brug gerne funktionen på film, især film med Dolby Atmos, for det giver lidt ekstra.

Selv om jeg ikke vil påstå, at det skaber noget indtryk af lyd fra oven, ej heller nogen særlig surround-effekt, trækker det lydbilledet pænt ud til siderne og lidt opad også. Dermed føler man, at rummet i lydbilledet er større end normalt.

Jeg kan også godt lide at bruge surround-effekten, når der er klassisk musik på programmet, så orkesteret får lidt mere plads at boltre sig på. Men til det meste anden musik, især med trommer og elbas, foretrækker jeg at deaktivere den. Ren stereolyd giver bedre rytme og timing.

(Foto: JBL)

Lydkvalitet

Efter at være blevet lidt skuffet over den velklædte Samsung HW-S67T – også kaldet HW-S66T, hvis man vælger sort i stedet for lysegrå – blev jeg tilsvarende positivt overrasket, da det var JBL, der stod for lyden.

Dialogerne i Spielberg-filmen Ready Player One lyder meget større – der er klart mere “hår på brystet” på de store drenge i den actionfyldte, semi-computeranimerede film. Der mangler luft helt i toppen, men sammenhængen er fin. Bassen er farvet og skygger noget for mellemtoneområdet, hvilket især høres på hovedpersonens veninde Helen Harris’ store, stovte spil-avatar Aech. Det rumler for meget.

Jeg aktiverer rumkalibreringen, soundbaren sender nogle testsignaler, som den så måler responsen på, og straks bliver det mere velordnet. Bassen er mere naturlig nu, men uden at miste sin fylde. Det er pænt med tryk på, når King Kong kommer op fra broen og knuser Art3mis alias Samantha Cooks motorcykel. Underholdningsværdien her er meget større end med Samsung-soundbaren.

Musik i stereo lyder også meget mere medrivende med JBL-soundbaren. Popmusik har mere rytme, mellemtonegengivelsen er større og mere naturlig. Jeg nævnte klassisk musik, som bør have surround-sound aktiveret. Men jeg glemte at nævne, at det stadig ikke er denne soundbars livret.

Klassisk har brug for mere opløsning, selv om der er okay tryk på de større messingblæsere. Helt naturligt lyder det dog aldrig. Der skal da også noget til, for at en billig soundbar kan få det bedste ud af den sværeste musik at gengive.

Jeg synes, at JBL Bar 5.0 MultiBeam lyder mere sprudlende og energisk end Sonos Beam på både film og musik, men samtidig er den en tand mere grovkornet og mindre luftig i toppen. Sonos Beam er også mere lineær i bassen – selv om den ikke har lige så meget af slagsen. Beam er bedre i de fleste discipliner. Men også lidt mere kedelig.

(Foto: JBL)

Konklusion

JBL Bar 5.0 MultiBeam er en meget simpel soundbar at håndtere. Sæt den op, slut den let til Wi-Fi-netværket og start filmen eller musikken. Den understøtter både Chromecast, AirPlay 2 og Bluetooth.

Den er tilpas fyldig i bassen til, at man ikke savner en subwoofer, og hvis man aktiverer den indbyggede rumkalibrering, fjernes meget af den farvning, der kan være generende. Dialogerne åbner sig mere, og lydbilledet bliver lidt større.

Med næsten-surround-sound-funktionen Smart Mode aktiveret lyder filmlyd større, men selv om soundbaren understøtter Dolby Atmos, får man ikke ligefrem indtryk af lyd fra oven. Man mærker lidt af den virtuelle effekt, men Atmos er ikke altafgørende i denne klasse.

En overraskende kapabel soundbar, som bare mangler det sidste lille ekstra for virkelig at ramme plet.

Karakter
JBL Bar 5.0 MultiBeam
Basic

Lyd & Billede mener

Stor, fyldig lyd med rigelig bas, selv uden subwoofer. Meget nem i brug. Autokalibrering. Farvet bas. Generelt lidt grov lyd. Virtual Dolby Atmos fungerer bedre på papiret end i praksis. Subwoofer kan ikke tilsluttes.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Tag billedet med dig overalt

Scroll to Top