TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

anmeldelse: Ready Player One 3D

Nørdernes festaften

Steven Spielberg tager et nostalgisk dyk ned i 1980’ernes popkultur, med gaming-entusiaster som den røde tråd.

Af / 17/08/2018 - 13:57
Ready Player One 3D
Tor Aavatsmark

Peter Pan er historien om drengen fra London, som ikke ville blive voksen. I den virkelige verden befinder en af alle tiders mest succesfulde filminstruktører, Steven Spielberg, sig i samme kategori. Desuden har Spielberg en meget nostalgisk, næsten fanatisk fascination af 1980’erne. Som han udtalte til Empire, er Ready Player One den film, han altid har ønsket at lave.

I det Herrens år 2045 er Jorden nærmest forvandlet til en stinkende losseplads, så de fleste foretrækker at leve deres liv i en fantastisk virtuel verden med uendelige muligheder. Lidt ligesom i Nolans fascinerende Inception, bortset fra at her er det noget, alle gør. Den eneste tid, man ikke tilbringer virtuelt, er når man skal spise, sove og på toilettet; andre “mennesker” er noget, man møder i den virtuelle verden med VR-brillerne på hovedet.

Hjernen bag fantasiverdenen OASIS er programmeringsgeniet James Halliday (Rylance). Kort før sin død lagde han nogle elementer ind i spillet, hvor deltagerne skal finde tre nøgler i jagten på det ultimative “påskeæg”. Vinderen vil arve hele hans IT-imperium, hvilket vil være ligesom at kontrollere både Facebook, Amazon, Netflix og Google.

Idealisten Wade/Parzival (Tye Sheridan, der har en utrolig lighed med den unge Spielberg) fører an i jagten, men selvfølgelig vil den onde storkapital i skikkelse af CEO’en Nolan Sorrento (Mendelsohn) ikke lade chancen for verdensdominans gå sin næse forbi.

Ready Player One 3D 2 39513
(Foto: Fox/Paramount)

Ready Player One er en guldgrube af charmerende 80’er-referencer for os, der voksede op i 1970’erne og 80’erne – fra musik og frisurer over Atari-spil og dræberdukken Chucky til diverse John Hughes-film. Mange af referencerne vil sandsynligvis gå hen over hovedet på nutidens hjemmebiopublikum, men for spilnørder er der også masser af heftige, underholdende actionscener.

Annonce

Spielberg bruger lidt for meget tid i den virtuelle verden, som er imponerende nok, men efterhånden bliver det relativt kedeligt at sidde og kigge på et “computerspil”. Overgangene mellem den virkelige og den virtuelle verden fungerer godt, og de unge skuespillere leverer gode præstationer. Når det gælder følelser, maler Spielberg (endnu en gang) med bred pensel og aner ikke, hvordan han skal være subtil. Men med så meget charmerende retro-underholdning er den gamle mester tilgivet. Fire stærke stjerner.

Ready Player One er en film, der fortjener at blive set i 3D og byder på et væld af scener som “suger” dig ind i filmen og forstærker den virtuelle effekt. Det komplekse lydspor (Dolby Atmos) giver fremragende separeret surround-lyd, men skuffer med overraskende lidt punch i bassen. En herlig bag-om-filmen på en hel time og fem korte features udgør det omfattende bonusmateriale.

Ready Player One 3D 4 39515 Ready Player One 3D 5 39516 Ready Player One 3D 6 39517
<
>
(Foto: Fox/Paramount)

Karakter
Ready Player One 3D

Fakta:

Blu-ray Release: 9. august 2018 Instruktion: Steven Spielberg Med: Tye Sheridan, Olivia Cooke, Ben Mendelsohn, Lena Waithe, T.J. Miller, Simon Pegg, Mark Rylance Genre: Sci-fi Land: USA År: 2018 Tid: 2:20 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *