TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Sonos Beam

Den mest anvendelige soundbar

Beam er Sonos’ billigste soundbar hidtil, men alligevel kan den flere tricks end sine storebrødre.

Af / 04/09/2018 - 10:36
Sonos Beam

Lyd & Billede mener

  • Kan styre det smarte hjem med stemmen, og endelig har et Sonos-produkt fået HDMI. Giver tv-lyden en ny dimension med fin og naturlig klang.
  • Der findes kraftigere sager, vi savner DTS-understøttelse, og den trådløse subwoofer fordobler prisen – og lidt til.

Sonos står højt på must-have-listen for mange, men nogle synes, at det er lige lovlig dyrt. For dem har Sonos nu lanceret soundbaren Beam, som med en pris på 3.400 kroner næsten halverer prisen på soundbaren Playbar og lydsoklen Playbase. Den kan ikke desto mindre prale af samme praktiske brugervenlighed og multirumsfunktionalitet, som Sonos er kendt for. Ja, faktisk kan den flere tricks end noget andet Sonos-produkt til dato.

Stemmestyring

Med Beam kan du nemlig bruge din stemme til at styre både den og andre smarte dimser i dit hjem, takket være indbygget understøttelse af Amazons stemmeassistent Alexa.

Google Assistant er også på vej, hvilket vil åbne en helt ny verden, hvad angår stemmestyring, da det er den smarteste og mest sofistikerede af slagsen på markedet lige nu.

Desuden er der AirPlay 2, som giver iPhone-brugere mulighed for at styre Beam via stemmeassistenten Siri – og dermed bliver den en reel konkurrent til Apples smart-højttaler HomePod. Brugere af streaming-tjenester som Tidal og Spotify vil derimod få mindre glæde af Siri, da man hverken kan navigere i musikbiblioteket eller justere volumen. Til det kræves Apple Music, iTunes eller musik lokalt på iPhone.

Sonos Beam HDMI port 41084
Beam er Sonos’ første produkt med HDMI-stik. (Foto: Sonos)

HDMI og fjernbetjening

Beam er Sonos’ første produkt med HDMI, i form af en udgang. Alle videokilder kobles til tv’et, som så sender lyden til Beam via lydreturkanalen (ARC). Tidligere brugte man et optisk digitalkabel til dette – med risiko for, at lip-sync ikke blev optimalt. Hvis dit tv ikke har HDMI med ARC, har Sonos vedlagt en optisk-til-HDMI adapter. Dolby Digital understøttes, men stadig ikke DTS, som må konverteres til kompatibel lyd (PCM) i kilden.

Annonce

HDMI-stikket understøtter simple kommandoer fra tv’ets fjernbetjening, takket være CEC (Consumer Electronics Control). Dermed kan du skrue op og ned for lyden, og tænde og slukke soundbaren med tv’ets remote. Andre Sonos-produkter kan lære at “forstå” tv’ets fjernbetjening via IR, men på de stadig flere tv’er, der får Bluetooth-fjernbetjening, virker det ikke, og så er det en klar fordel at kunne gøre det via HDMI.

Sonos Beam touchpanel 41089
Et touch-panel på toppen lader dig styre volumen og starte/pause musikken. (Foto: Sonos)

Baghøjttalere og sub?

Sonos Beam har ikke subwoofer, men kan ligesom sine storebrødre parres med Sonos’ trådløse Sub for heftigere baseffekter, og et par Sonos-højttalere kan bruges som baghøjttalere, så man får omsluttende surround-lyd. Her er den mindste, Play:1, det mest naturlige valg.

Prisen bliver uanstændigt meget højere med subwooferen (som koster ca. 6.000 kroner), mens Beam sammen med to styk Play:1 kun koster lidt mere end Playbar eller Playbase alene.

Rumkorrektion

Ligesom på storebrødrene kan lyden af Beam tilpasses det miljø, den står i. Ganske vist kun for brugere af iPhone og iPad. Sonos anvender nemlig iOS-enheden som målemikrofon, og ved at bevæge den rundt i rummet, mens højttaleren afspiller forskellige testlyde, optimeres Beam til rummet.

I praksis fungerer det rigtig godt. Beam ændrer ikke klangkarakter i nævneværdig grad, og det fjerner problemfrekvenser, der ellers kan få stemmer til at lyde indelukket, og giver generelt et større og mere luftigt lydbillede. Faktisk løfter rumkorrektionen lydstyrken så meget, at jeg vil anbefale Android-brugere at låne en iPhone til lejligheden (det skal kun gøres én gang).

Sonos Beam front 41085 scaled
Sonos Beam i sort. (Foto: Sonos)

Beam i praksis

Opsætningen af Sonos Beam er nem. Slut den til tv’ets HDMI ARC-port, og download og åbn Sonos Controller på mobilen. Tryk på knappen på bagsiden af Beam, og følg de korte instruktioner i app’en.

Korrigeret i forhold til rummet giver Beam rigtig god lyd. Dialoger på film står tydelig frem fra lydbilledet takket være en centreret diskant-enhed, som bidrager til at give mere luft i centerkanalen, end fuldtone-enhederne på siderne formår på egen hånd.

De tidsforskudte sidehøjttalere bidrager til et stort lydbillede, der til en vis grad giver en illusion af surround-sound. Beam klarer sig rigtig godt alene, hvis man ikke har en stor stue. Det store, luftige lydbillede på Blade Runner 2049 skildres godt, og især hvis du sidder midti, vil du næsten tro, at du har højttalere bag dig.

Lyden er først og fremmest naturlig og smagfuld snarere end udfordrende og eksplosiv. En bil lyder som en bil og ikke som en monstertruck. Den “larger than life”-følelse, man får i biografen, kræver kraftigere sager og som minimum en ekstern subwoofer.

Til sammenligning har Yamaha YSP-207 – der til omtrent samme pris som Beam inkluderer en subwoofer – kraftigere lyd med mere tryk på. Men den lyder også skarpere og hårdere, og når vi ved, at Yamaha er blandt de bedste soundbars i sin prisklasse, er der ingen tvivl om, at Beam et meget vellydende valg til prisen.

Hvad angår musik, så lyder det også ganske godt. Vokaler og instrumenter har deres naturlige klang intakt. Men til dette formål ville jeg gerne kunne slå den simulerede surround-lyd fra, da det bliver lidt for meget. Det kan man ikke, så Beam giver uanset hvad det store, rumlige – og lidt falske – lydbillede.

Skal du først og fremmest høre musik, så findes der bedre alternativer. Hvis du lægger et par tusind oveni, kan du få Samsung HW-N660, som giver endnu bedre lyd end Beam på både musik og film, og også inkluderer subwoofer for kraftigere lyd. Men den mangler netværksunderstøttelse og multirum.

Sonos Beam surround 41088 scaled
Hvis du vil have ordentlig surround-lyd, kan du f.eks. parre Sonos Beam med et par Play:1 som baghøjttalere. (Foto: Sonos)

Konklusion

Med Beam har Sonos ramt hovedet på sømmet, idet de har pakket et væld af funktioner – såsom stemmestyring og multirum – sammen med god lyd ind i en soundbar til under 3.500 kroner. Vi savner bare at kunne slukke for surround-simuleringen, når man hører musik i stereo. DTS-dekodning havde også været rart.

HDMI-stikket byder vi velkommen, og via det kan man også styre lyden fra tv’ets fjernbetjening.

Hvis du vil have ægte surround-sound, anbefaler vi et par Play:1 som trådløse baghøjttalere. Hvad angår bas, så ville vi – medmindre Sonos planlægger en billigere subwoofer med tiden – tage til takke med Beams basgengivelse.

Karakter
Sonos Beam
Basic
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar