TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: DreameBot D10 Plus

Fuldt tilstrækkelig

En selvtømmende støvsuger med moppefunktion til en fornuftig pris – det ser ud til, at efteråret er reddet.

Af / 13/09/2022 - 17:45
DreameBot D10 Plus

Home mener

  • Brugervenlig, fleksibel og støjsvag
  • Moppefunktionen er ikke ret effektiv

Sommeren er ovre, og det er tid til at vende tilbage til hverdagens rutiner. Og det er faktisk helt rart at få styr på mad, søvn og motion. Men så var der lige det der med rengøringen… Sommer og ferietid betyder ofte, at vi bruger meget mere tid udenfor og glemmer det derinde, så nullermændene får lov at vokse sig store og stærke. 

Personligt finder jeg tilfredsstillelse i give lejligheden en omgang støvsugning og gulvvask, så det hele skinner. Men den følelse varer som regel kun den første uge efter ferien. Jeg har jo til min store glæde – og til tider fortvivlelse – haft lejlighed til at teste en række robotstøvsugere med varierende resultater. 

Nu er det tanken, at alle sommerens nullermænd og kedelige, matte gulve skal genvinde deres fordums glans takket være DreameBot D10 Plus. En robotstøvsuger, der tømmer sig selv og ifølge den poppede video på hjemmesiden kan leve sit eget liv i hele 45 dage. 

Miljo
Farven betyder ingen rolle for selve rengøringens kvalitet, men en selvtømmende robotstøvsuger fylder i landskabet, og i vores hjem går den hvide lidt mere i ét med tapetet. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Så kører vi!

Jeg åbner kassen og finder lade-/tømmestationen, selve støvsugeren og en boks med diverse tilbehør såsom en quick start guide (på engelsk), en instruktionsbog (som stadig ikke indeholder nogen af de nordiske sprog) en ekstra støvsugerpose, rensebørsten til at fæstne på undersiden af støvsugeren samt en moppedel. 

Jeg har tidligere testet DreameBot Z10 Pro, og det meste af det føles til at begynde med meget velkendt, bortset fra at D10 Plus er hvid. 

Annonce

Jeg kan huske, at jeg havde lidt problemer med at parre Z10 Pro med Mi Home-app’en i min sidste test, men denne gang var der faktisk ingen problemer – det var bare om at følge instruktionerne i hurtigstartguiden. 

Den nye rengøringshjælp får navnet Hedvig. 

Stadlage-1 Stadlage-2
<
>
Når det er tid til at gøre rent, kan jeg vælge mellem Room, All eller Zone. Room er et specifikt rum. All er selvfølgelig alle rum på rengøringskortet, og Zone bruger du, hvis du vil have din robot til at rense en bestemt overflade i et rum. (Skærmbillede fra app)

Vi bor i en vind og skæv gammel lejlighed med højdeforskelle mellem nogle rum, så det er ikke bare om at give den gas og køre. Ligesom i tidligere tests bruger jeg to rum som testrum. Det er en stue med spisestuemøbler, en sofa, et gulvtæppe og lidt nips samt vores soveværelse. Det samlede areal af de to rum er lige under 50 kvadratmeter, og de er adskilt af et dørtrin. For at Hedvig kan forstå, hvad der forventes af hende, skal hun læse området. 

Jeg afgrænser hende fra de andre rum ved at lukke døre, når der er nogen, eller sætte yogamåtter (eller hvad der nu er ved hånden) i døråbninger. Så starter jeg ‘mappingen’. Hun forsvinder lige så hurtigt som en månedsløn, og kommer lidt efter tilbage igen og fortæller, at hun er klar. Supernemt! 

I den meget informative og brugervenlige MiHome-app er det derefter nemt at foretage de afgrænsninger, jeg vil have, så jeg slipper for at lægge forhindringer ud hver gang. Det er jeg især begejstret for.

No go. No mopp
Det går nemt at afgrænse områder. Røde linjer afgrænser de rum, jeg ikke vil have Hedvig ind i, og det rosafarvede rektangel markerer et gulvtæppe, som helst ikke skal udsættes for den våde gulvmoppe. (Skærmbillede fra app)

Hvis der er et sted, jeg ikke vil have Hedvig til at gøre rent, tilføjer jeg bare en no-go zone. Og når jeg alligevel er i gang, lægger jeg også en no-moppe-zone ind, så gulvtæppet overlever, når det er tid til at gulvvask. Utrolig smart funktion, især hvis man planlægger, at der skal gøres rent på tidspunkter, hvor man ikke er hjemme. 

Sidste vinter testede jeg Roborock E5, som – selv om den også både kunne støvsuge og vaske gulv – slet ikke havde disse muligheder for afgrænsning eller zoneinddeling. Prisen for Roborock er også kun godt halvdelen af prisen for den nye DreameBot, men personligt sparer jeg gerne sammen et par ekstra måneder på at få adgang til den funktion. Har du en bolig helt uden dørtrin (eller gulvtæpper, hvis du vil vaske gulv), går det selvfølgelig uden. Men ellers bliver der en pokkers masse ekstra arbejde. 

Tid til at støvsuge …

Som vejledningen foreskriver, rydder jeg gulvet for ledninger, kattelegetøj, bortløbne sokker og andet, der af uforklarlige årsager er havnet på gulvet, inden jeg går i gang. 

Runt piff o fiff
Hedvig bevæger sig smidigt rundt mellem krukker og andet, jeg har valgt at stille på gulvet. Det hænder, at hun rører ved noget, men det sker yderst forsigtigt, og hun skubber ikke til noget, så det flytter sig. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Hedvig starter og trisser af sted. Langsomt, men sikkert, manøvrerer hun sig gennem rummene. Først gør hun rent langs væggene, og så kører hun roligt frem og tilbage, frem og tilbage, indtil hun tydeligt melder ud, at hun er færdig, og at hun har tænkt sig at vende tilbage til ladestationen. 

Matta
DreameBot D10 Plus har ingen problemer med gulvtæppet. Mange robotstøvsugere, jeg har testet, registrerer, at de befinder sig på et tæppe, og øger derefter sugestyrken. Det gjorde Hedvig ikke i første omgang, men efter lidt søgen fandt jeg funktionen i app’en under Device Settings. Hatten af for det! (Foto: Åsa Warme Hallén)

Jeg har selvfølgelig forberedt mig med nullermænd, krummer og andet snavs for at se, hvor godt hun klarer sin opgave. Og jeg må sige, at Hedvig består prøven med glans. Selv støjniveauet er godkendt, fordi det faktisk er muligt at være i samme rum under rengøringen, uden at man bliver vanvittig. DreameBot D10 Plus kommer ikke allerlængst ind i hjørnerne eller rengør støvede fodlister, men det er heller ikke noget, jeg forventer. 

Stadkarta
På 47 minutter har Hedvig gjort rent på 48 kvm. Som det kan ses på kortet, er det foregået struktureret. (Skærmbillede fra app).

… og moppe gulv

For at få moppet gulvene skal man fylde den medfølgende vandbeholder med vand. Derefter gøres moppen våd, vrides og gøres fast til vandtanken. Hele herligheden sættes fast på undersiden af støvsugeren. Derefter skal man bare trykke på start. Hedvig bevæger sig hen over gulvet på samme strukturerede måde som før og efterlader et fugtigt spor efter sig. 

 

Moppa Stadkarta fardigmoppad 1
<
>
Når Hedvig er færdig med gulvvasken, får jeg et ping fra mobilen om, at det er tid til at fjerne vandbeholderen og skylle gulvmoppen. (Skærmbillede fra app)
Kaffe 1 Kaffe 2 Rodvin 1 Rodvin 2
<
>
Gulvvaskefunktionen lader en del tilbage at ønske. Den klarer fint støvpartikler, men pletter er ikke dens yndlingsdisciplin. Her har jeg testet med to ca. 15 minutter gamle kaffe- og rødvinspletter. Resultatet taler sit tydelige sprog. Og bare rolig – ingen dyr rødvin kom til skade under testen! (Foto: Åsa Warme Hallén)
Læs også Guds gave til hjemmet? I 2015 blev robotstøvsugeren årets julegave, og fra at være et produkt, der primært tiltrak teknologientusiaster, er robotstøvsugeren blevet en del af mange hjem.

Lad dig ikke narre

På papiret lyder en robotstøvsuger som løsningen på alle dine bekymringer. Men lad dig ikke narre! For at alt skal fungere gnidningsløst, skal der faktisk en del vedligeholdelse til. Især hvis du har kæledyr med lang pels, eller hvis nogen i husstanden har langt hår og/eller fælder meget. 

Undersida 1 Undersida 2 Undersida 3
<
>
På undersiden finder du selve rengøringsbørsten og sidebørsten. Begge vil med stor sandsynlighed have brug for din kærlighed oftere end hver 45. dag. I børsterne sætter sig nemlig hår og andet snavs, som skal fjernes for at opnå det bedste resultat. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Robotstøvsugeren skal også tørres af med jævne mellemrum, for at sensorerne kan fungere. 

Under locket
Under låget på lade/tømningsstationen finder du støvsugerposen, som ifølge producenten skal kunne rumme 45 dages opsuget snavs. Så længe har jeg ikke haft Hedvig i gang, men jeg vil mene, at det nok kommer an på, hvor ofte du støvsuger, og hvor meget skidt, der slæbes ind. En børnefamilie på fire personer og en hund skal helt sikkert tømme posen oftere end en single-husholdning. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Og så er der jo lige det, at den ikke kan komme ind alle steder. Så for at få det rigtig skinnende rent, skal du bruge et supplement i form af en støvsuger med lidt andre evner. Og jeg er ked af at sige det, men du kan ikke smide gulvspanden ud, bare fordi du investerer i en robotstøvsuger. Med mindre du altså vælger f.eks. Ecovacs Deebot X1 Omni, som har to bevægelige mopper på undersiden, og som triller tilbage for at skifte vandet, når det er snavset. Men så taler vi også om helt andre penge.

Under sang
Det jeg holder mest af ved robotstøvsugeren er, at den holder det pænt rent og hygiejnisk under sengen, uden at jeg skal sno mig og kravle rundt for at få alle nullermændene ud. Hurra! (Foto: Åsa Warme Hallén)
Læs også God og billig Testens billigste deltager både støvsuger og vasker dine gulve. Spørgsmålet er bare, hvor godt den gør det.

Konklusion

DreameBot D10 Plus holder, hvad den lover, til en rigtig god pris i denne sammenhæng. Sugestyrken er absolut godkendt, selv på tæpper. Hvis du sænker dine forventninger til moppefunktionen og kun ser den som et værktøj til yderligere at opfriske dine gulve fra støv – ikke snavs eller pletter, vil du sandsynligvis være meget tilfreds. 

For cirka 1.000 kroner mere kan du få DreameBot Z10 Pro, og bruger du cirka 1.500 kroner mere, kan du komme hjem med TCL Sweeva 6500 – men ingen af disse slår Hedvig, så du kan helt sikkert bruge de penge på noget sjovere. 

Karakter
DreameBot D10 Plus
Premium

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten

Juletræskæde til hele året

Skarp og praktisk videodørklokke

Nem rengøring

Disko i køleskabet

Mytedræber i vaskerummet

Når små forhindringer bliver for store