Oppo PM-3 er kompakte hovedtelefoner, delvis foldbare og sidder desuden godt på hovedet. Byggekvaliteten er fin, men selve ørekopperne kan let opleves som lidt for små og trange, hvis man har et over middel stort hoved.
Hovedtelefonerne kommer med to kabler, et almindeligt på 1,2 meter og et på 3 meter til hjemmebrug. Designet er stilrent, men måske ikke så spændende i sort, som vores testeksemplar var.
PM-3 har arvet mange af de tekniske løsninger fra topmodellen PM-1 og er en såkaldt planar-magnetisk løsning. Enheden er en tynd plade af en halvleder, der dækker hele ørekoppens størrelse og drives af en magnet på hver side. Andre magnetostat-hovedtelefoner er mere tungtdrevne, men disse klarer 102 dB i 26 ohm, hvilket er rart, når mobilen skal trække dem.
Lydkvalitet
På lydsiden er Oppo afbalancerede og helt uden problematiske frekvenser, der overskygger andre. Det gør, at akustiske instrumenter lyder troværdigt og sammenhængende, og musikken ånder, som den skal. Uanset om det er kvinde- eller mandevokaler, der er på menuen, får Oppo tonestrukturen frem og placerer dem i centrum af det hele.
Det Norske Solistkor skildres mere detaljeret og åbent end med Sony og uden nogen pukkel i basområdet, der fremhæver basserne for meget i forhold til barytonerne. På den anden side er Oppo ikke lige så luftige og nuancerede som Shure i overtoneområdet. Rummet bliver ikke så stort, og det kunne godt have åndet endnu mere.
Konklusion
Det største savn ved Oppo PM-3 er dynamikken. Der er ikke den samme gnist og snert i tonerne som på de bedste. På toppen af crescendo-partierne glider tonerne lidt mere ind i hinanden med Oppo end med både Audio-Technica og Shure.
Når det er sagt, så lyder Oppo meget ordentligt og træder aldrig ved siden af. Det meste musik lyder godt, også pop, rock og hiphop. Desuden har PM-3 den store fordel at være transportable, og har også kontrol/mikrofon på den korte ledning til håndfri mobilsamtaler og basal styring af musikken.
