Kinesiske HiFiMan er et forholdsvis nyt mærke, men har alligevel formået at udmærke sig blandt verdens hovedtelefonproducenter. De skiller sig ud ved at benytte magnetostatiske drivere, der ligesom de elektrostatiske drivere bruger en tynd, vibrerende film som membran, i modsætning til stempelbevægelsen på en dynamisk membran.
Transientresponsen på magnetostater er ikke helt i samme liga som på elektrostater, men skulle stadig være overlegen i forhold til dynamiske drivere. Fordelen er, at en magnetostat ikke behøver at være tilsluttet strøm for at fungere.
HE-400i er åbne hovedtelefoner med store 50 mm magnetostat-drivere. De sidder som en drøm på ørerne, og så gør det ikke så meget, at hovedbøjlen er lige og kantet, hvor undertegnede foretrækker buede hovedbøjler, som er mere diskrete.
En elektrisk modstand på 35 ohm burde være en nem belastning for mobile enheder, men den lave følsomhed på 93 dB gør, at hovedtelefonerne i realiteten er testens mest tungtdrevne, hvilket igen gør, at man må skrue højere op for afspilleren. Det betyder, at man er afhængig af en pænt kraftig forstærker for at få det fulde udbytte af dem.
Lydkvalitet
Men det er hurtigt tilgivet, for sikke en lydkvalitet! Det melankolske country-nummer “Vinyl and a Heartache” med Darling West har aldrig lydt så godt. Alle instrumenter skinner, og Mari Krekens stemme ligeså. Detaljerne strømmer ud, mens hovedtelefoner gengiver klangen fra indspilningsrummet med en varme, som ingen af de andre hovedtelefoner kan matche.
HE-400i balancerer dynamik og fylde på mesterlig vis, og især i overtonerne er der sådan en opløsning, at vi slet ikke har lyst til at stoppe musikken.
Det er let at tro, at et par hovedtelefoner som disse lyder for forsigtig, når der er hiphop på menuen. Men sæt nogle heftige rytmer fra 1990’erne på og gør klar til at groove. For det første er lyden så detaljeret, at det er let at høre teksten, samtidig med at stemmerne aldrig bliver hårde og krasse. Og for det andet er bassen tung nok til virkelig at få rytmerne frem.
Dynamikken er ganske vist ikke helt så udadreagerende som på Beyerdynamic T90 eller Audio-Technica ATH-A1000Z, og der er ikke helt samme attack i klavertangenter og guitarer. Men HE-400i har mere fylde og frodigere bas, og får mere af rummet omkring musikerne frem.
Konklusion
HiFiMan HE-400i er et par fantastiske hovedtelefoner. Med magnetostatiske drivere gengiver de musikken fjerlet, samtidig med at de får fylden i undertonerne med. Klangen fra indspilningsrummet breder sig rundt om musikken, og uanset hvad man sætter på, lyder det bare lækkert og forførende.
Hovedtelefonerne balancerer på udsøgt vis dynamik og varme, og der er masser af luft omkring tonerne, som aldrig bliver skarpe. De har brug for en god forstærker, men for pokker, hvor er de det værd!
Også i denne test:
Shure SRH1540
Næsten magisk
Man går ikke galt i byen med Shure, og SRH1540 lyder varmere, end vi er vant til fra den kant.
Audio-Technica ATH-A1000Z
En strøm af detaljer
Disse lukkede hovedtelefoner lyder så luftigt og detaljeret, at man skulle tro, de var åbne.
AudioQuest NightHawk
Fyldige rytmer
NightHawk gengiver musikken næsten lige så mørkt, som navnet antyder, med en frodig bas og desværre lidt for lidt overtoner.
Sennheiser HD 630VB
Et moderne twist
Disse hovedtelefoner fra Sennheiser er virkelig et frisk pust. Variabel basrespons og herlig pasform er guf for folk på farten.
Beyerdynamic T90
Detaljer i toppen
Måske det mest neutrale, dynamiske og åbne lydbillede, vi har hørt til under 5.000 kroner.
Sonus faber Pryma
Luksus om ørerne
De ligner en million og lyder næsten lige så godt.
Onkyo A800
Storslået lydoplevelse
Onkyo overrasker med en fyldig basgengivelse fra åbne ørekopper, samtidig med at musikken lever og ånder.
Sony MDR-Z7
Fyldig og lækker musik
Sonys hovedtelefoner fanger os med deres dejlig fyldige bas kombineret med et stort lydbillede. Men de passer ikke til alle.
Oppo PM-3
Letdrevne og bærbare
Oppos billigste hovedtelefoner balancerer god lyd med testens mest transportable udførelse.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer