Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Nokia QLED Smart TV 65″ (6500D)

QLED-TV med nordiske rødder

Finske Nokia er tilbage på TV-markedet med en ny serie af Android-TV’er. Sig goddag til QLED Smart TV 6500D!

Skrevet af / 02/11/2021 - 14:06
Nokia QLED Smart TV 65″ (6500D)
Audun Hage

Nokia gjorde for nylig comeback i TV-arenaen i samarbejde med det østrigske selskab StreamView. Mange husker sikkert deres billedrørs-TV’er fra 00’erne, men nu handler det om fladskærme med Android. Bliver det mon et behageligt gensyn?

Nokia 6500D har en fod, der kan dreje skærmen til venstre eller højre. Den slanke ramme og den centralt monterede fod giver et minimalistisk look, som passer selv til smalle TV-møbler.

Nokia QLED Smart TV 6500D

Nokia har angiveligt lagt vægt på at give TV’et et nordisk, minimalistisk designudtryk, der skal passe godt ind i enhver stue. Og skærmen ser da også pæn nok ud – efter at den er færdigmonteret, vel at mærke!

Vi oplevede, at processen tog usædvanlig lang tid, da brugsanvisningen er mangelfuld, og emballagen temmelig upraktisk. Du kan tage vores ord for gode varer, for vi har pakket en del TV’er ud i tidens løb. Den centralt monterede, drejelige fod virker også lidt usikker.

Brugermæssigt er vi i velkendt terræn med et Android-baseret menusystem, som selvfølgelig inkluderer en lang række apps og streaming-tjenester samt stemmestyring via Google Assistant. Vi bemærkede dog, at TV’et indlæser menuer og tjenester lidt langsommere end de hurtigste i testen.

På plussiden er fjernbetjeningen god: Den har fået Bluetooth i stedet for infrarød, så den skal ikke peges direkte mod TV’et for at få respons.

Nokia 6500D må nøjes med tre HDMI-indgange, hvoraf ingen understøtter de nyeste HDMI 2.1-funktioner fuldt ud. Heller ikke her er der understøttelse af de højeste videofrekvenser (4K 120 Hz). Det kan være en dealbreaker, hvis man har planer om at bruge TV’et med moderne videokonsoller som PS5 og Xbox Series X.

TV’et understøtter Dolby Digital 5.1 lydprocessering, men har derimod ikke indbygget understøttelse af Dolby Atmos. Så må man evt. koble en soundbar til via ARC-udgangen.

Nokia-6500D-user-interface-scaled Nokia-6500D-remote-scaled
<
>
Android-systemet betyder, at Nokia kan tilbyde et bredt udvalg af apps. Men vi synes, at menuerne her indlæser lidt langsommere end på de bedste i testen.

Lyd og billede

Billedgengivelsen fra Nokia er slet ikke værst. Her tager vi et mærkbart skridt op på kontrastskalaen i forhold til Hisense og LG. Vi bemærker, at filmscenerne får mere liv og dybde, og de mest finkornede detaljer kommer bedre frem. Farvegengivelsen i Film-indstillingen er flot og neutral.

Nokia understøtter også HDR-formatet Dolby Vision, som bidrager til, at kompatibelt videomateriale ser lækkert og kontrastfuldt ud, og tilpasser sig optimalt til materialet.

Nokia 6500D har et 4K LCD-panel med kantbelysning, suppleret med kvanteprikker (Quantum Dots) for at opnå et bredere farvespektrum. Deraf navnet QLED.

Lyden får ligeledes et godkendt-stempel. Nokia har udstyret TV’et med 2 x 12 watt til stereohøjttalere samt 12 watt til en ekstra bashøjttaler på bagsiden. Her er der mere fylde og klarhed i lyden, end vi får fra et par af de mere spage testdeltagere fra Hisense og Sony. Mellemtonen er mere tydelig, og det gør, at både musik og lydeffekter får en større og rigere klang.

“Her får man et skarpere og mere kontrastrigt billede end med mange af de andre testdeltagere,” kommenterer min kollega Geir Gråbein Nordby.

Karakter
Nokia QLED Smart TV 65″ (6500D)
Basic

Lyd & Billede mener

Nokias TV leverer et skarpt og farverigt billede med bedre kontrast end flere af konkurrenterne. Skærmen kan være en udfordring at montere, og Android-brugerfladen halter lidt bagefter i forhold til de hurtigste TV’er i testen.

Også i denne test:

65" 4K-TV’er til omkring 10.000 kroner

Hisense A7GQ (65A7GQ)

Smart nykommer

Kinesiske Hisense kan prale af en ny og spændende brugerflade, men kontrast og skarphed er ikke på niveau med de bedste i testen.

Hisense-skærmen har et frisk design og en ny brugerflade, der på sigt kan udfordre Android og andre systemer.
Billedet er ikke det skarpeste, vi har set, og TV’et mangler en række lokale apps og tjenester.
Læs hele testen

LG NANO88 (65NANO886PB)

Trives bedst i lyse omgivelser

LG-skærmen leverer masser af lysstyrke, men mangler detaljer i de mørke områder.

LG-skærmen har god lysstyrke, hvilket gør den velegnet til at se TV i lyse rum. Lav forsinkelse og understøttelse af 120 Hz gør, at den kan fungere godt til gaming.
Kontrast og sortniveau kunne være bedre, og TV’et har synlige glorier omkring lyse objekter.
Læs hele testen

Panasonic JX800E (TX-65JX800E)

Fint til prisen

Panasonic er kendt for at levere god billedkvalitet til fornuftige priser. JX800E er deres første Android-TV og leverer fin ydelse til prisen.

Panasonic-skærmen serverer et skarpt og detaljeret billede med naturlige farver. Android-brugerfladen sørger for et godt udvalg af apps.
Kontrast og sortniveau er ikke helt på højde med de bedste, og Panasonic må nøjes med tre HDMI-indgange uden de nyeste gaming-funktioner.
Læs hele testen

Philips The One 65” (65PUS8506/12)

Ambilight gør en forskel

Philips The One PUS8506 adskiller sig fra konkurrenterne ved sit farvestrålende omgivelseslys, som afgjort bidrager til at forstærke billedoplevelsen.

Philips-skærmen leverer flot billedkvalitet med glimrende kontrast, og det farvestrålende Ambilight-lys er med til at løfte oplevelsen.
Lyden er relativt tynd og kan have brug for assistance fra en soundbar.
Læs hele testen

Samsung AU8075 (UE65AU8075)

Fint billede til prisen

Samsung AU8075 har et slankt og fint design. Det er et prisgunstigt TV, men billedgengivelsen kan ikke matche producentens egne QLED-modeller.

Samsung-skærmen har et lækkert og placeringsvenligt design samt en fremragende brugerflade.
Billedet er ret gennemsnitligt og mangler lidt kontrast og nuancer i forhold til de bedste.
Læs hele testen

Sony X89J (KD-65X89J)

Flot farvegengivelse

Sony-skærmen har flere gode kvaliteter, men mangler lidt knald på kontrasten for at følge med de bedste.

Sony-skærmen byder på en flot, neutral farvegengivelse og rigeligt med tilslutningsmuligheder.
Kontrasten er lidt for lav til at hævde sig i forhold til de bedste TV’er i testen. Lydgengivelsen er også relativt tynd.
Læs hele testen

TCL QLED850 (65QLED850)

Stærkt på lyd og billede

TCL QLED850 kvitterer med glimrende billedkvalitet og lydgengivelse. Helt klart et af de allerbedste køb i prisklassen!

QLED850 har imponerende skarphed og kontrast. Bred formatunderstøttelse og gode tilslutningsmuligheder gør det til et fremragende allround-TV.
Betragtningsvinklen er noget begrænset, og billedet kan derfor opleves som lidt kontrastsvagt, når man sidder ude til siden. TV’et ser derfor bedst ud lige forfra.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stor test af billige 55-tommer TV'er

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Lyd & Billede
Scroll to Top