Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Stortest: 65″ 4K-TV’er til omkring 10.000 kroner

Storskærme på budget

65 tommer er hurtigt ved at blive den mest populære skærmstørrelse. Vi har testet de bedste til omkring 10.000 kroner!

Skrevet af / 02/11/2021 - 14:18
65″ 4K-TV’er til omkring 10.000 kroner
Geir Nordby & Audun Hage

Produkter i denne test

Nu, hvor vi går imod vinter og mørkere tider, er det igen blevet højsæson for at bænke sig foran TV’et med film- og serieunderholdning. Så kan det hurtigt vise sig, at den nuværende TV-skærm er ved at være lidt forældet!

Hvis man vil følge med i udviklingen, få adgang til de nyeste streaming-tjenester og se moderne film og serier for, hvad de er værd, så kan det betale sig at opgradere til et større TV med bedre billedkvalitet.

65 tommer eller større?

55 tommer er de seneste år blevet betragtet som standardstørrelsen, men er nu ved at blive indhentet af 65 tommers TV’er i salgsstatistikkerne. Og tendensen går klart i retning af de større skærme: Skal man først købe et nyt TV, der skal holde nogle år, kan det betale sig at gå en størrelse op – mindst!

Udviklingen på TV-markedet står aldrig stille, og nu begynder selv de ret store og gode TV-skærme at komme ned i et mere attraktivt prisleje. For omkring 10.000 kroner kan man sikre sig en topmoderne storskærm med fremragende billedkvalitet. Men så gælder det om at vælge den rigtige!

Testen

Vi har samlet en gruppe TV’er fra de mest velestimerede TV-producenter plus nogle, der er nye på det nordiske marked. Kravene er 65 tommer, 4K-opløsning, HDR (High Dynamic Range) og en brugerflade med understøttelse af de nyeste streaming-tjenester. Hvilket netop er, hvad de fleste TV-købere leder efter i dag!

Læs også Soundbars til den mørke tid Med en af disse soundbars er du sikret bedre film- og TV-oplevelser i efterårsmørket.

Det har vi lagt vægt på

Vi stiller som sædvanlig de højeste krav til lyd og billede, men brugervenligheden er også i fokus, med vægt på menusystem og fjernbetjening. Nutidens TV’er har en række kilder (TV-bokse, strømforsyninger osv.) at forholde sig til, og derfor er det essentielt med en effektiv brugerflade.

Gode tilslutningsmuligheder er også en klar fordel, så man kan koble de videokilder til, man vil. Populære moderne spilkonsoller som PlayStation 5 og Xbox Series X/S stiller også krav til TV’ets gaming-mæssige egenskaber: For at fungere optimalt skal det kunne klare varierende billedfrekvenser (60-120 Hz) og ikke mindst have lav forsinkelse (input-lag), så det kan følge med i de hurtigste spil.

Produkter i denne test

LG NANO88 (65NANO886PB)

Trives bedst i lyse omgivelser

LG-skærmen leverer masser af lysstyrke, men mangler detaljer i de mørke områder.

LG-skærmen har god lysstyrke, hvilket gør den velegnet til at se TV i lyse rum. Lav forsinkelse og understøttelse af 120 Hz gør, at den kan fungere godt til gaming.
Kontrast og sortniveau kunne være bedre, og TV’et har synlige glorier omkring lyse objekter.
Læs hele testen

TCL QLED850 (65QLED850)

Stærkt på lyd og billede

TCL QLED850 kvitterer med glimrende billedkvalitet og lydgengivelse. Helt klart et af de allerbedste køb i prisklassen!

QLED850 har imponerende skarphed og kontrast. Bred formatunderstøttelse og gode tilslutningsmuligheder gør det til et fremragende allround-TV.
Betragtningsvinklen er noget begrænset, og billedet kan derfor opleves som lidt kontrastsvagt, når man sidder ude til siden. TV’et ser derfor bedst ud lige forfra.
Læs hele testen

Samsung AU8075 (UE65AU8075)

Fint billede til prisen

Samsung AU8075 har et slankt og fint design. Det er et prisgunstigt TV, men billedgengivelsen kan ikke matche producentens egne QLED-modeller.

Samsung-skærmen har et lækkert og placeringsvenligt design samt en fremragende brugerflade.
Billedet er ret gennemsnitligt og mangler lidt kontrast og nuancer i forhold til de bedste.
Læs hele testen

Panasonic JX800E (TX-65JX800E)

Fint til prisen

Panasonic er kendt for at levere god billedkvalitet til fornuftige priser. JX800E er deres første Android-TV og leverer fin ydelse til prisen.

Panasonic-skærmen serverer et skarpt og detaljeret billede med naturlige farver. Android-brugerfladen sørger for et godt udvalg af apps.
Kontrast og sortniveau er ikke helt på højde med de bedste, og Panasonic må nøjes med tre HDMI-indgange uden de nyeste gaming-funktioner.
Læs hele testen

Philips The One 65” (65PUS8506/12)

Ambilight gør en forskel

Philips The One PUS8506 adskiller sig fra konkurrenterne ved sit farvestrålende omgivelseslys, som afgjort bidrager til at forstærke billedoplevelsen.

Philips-skærmen leverer flot billedkvalitet med glimrende kontrast, og det farvestrålende Ambilight-lys er med til at løfte oplevelsen.
Lyden er relativt tynd og kan have brug for assistance fra en soundbar.
Læs hele testen

Nokia QLED Smart TV 65″ (6500D)

QLED-TV med nordiske rødder

Finske Nokia er tilbage på TV-markedet med en ny serie af Android-TV’er. Sig goddag til QLED Smart TV 6500D!

Nokias TV leverer et skarpt og farverigt billede med bedre kontrast end flere af konkurrenterne.
Skærmen kan være en udfordring at montere, og Android-brugerfladen halter lidt bagefter i forhold til de hurtigste TV’er i testen.
Læs hele testen

Sony X89J (KD-65X89J)

Flot farvegengivelse

Sony-skærmen har flere gode kvaliteter, men mangler lidt knald på kontrasten for at følge med de bedste.

Sony-skærmen byder på en flot, neutral farvegengivelse og rigeligt med tilslutningsmuligheder.
Kontrasten er lidt for lav til at hævde sig i forhold til de bedste TV’er i testen. Lydgengivelsen er også relativt tynd.
Læs hele testen

Hisense A7GQ (65A7GQ)

Smart nykommer

Kinesiske Hisense kan prale af en ny og spændende brugerflade, men kontrast og skarphed er ikke på niveau med de bedste i testen.

Hisense-skærmen har et frisk design og en ny brugerflade, der på sigt kan udfordre Android og andre systemer.
Billedet er ikke det skarpeste, vi har set, og TV’et mangler en række lokale apps og tjenester.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Samsung TQ98Q80C: King size TV!

Scroll to Top