TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Polar Vantage M2

Det trofaste

Blandt Polars storsællerter finder vi Polar Vantage M2 – hvordan klarer det sig i sammenligning med de andre bestsellere?

Af / 30/12/2021 - 12:36
Polar Vantage M2

Home mener

  • Pænt og anvendeligt træningsur, som du kan have på døgnet rundt. Polar-app’en er meget let at forstå og bruge.
  • Mangler touch-skærm, og skærmen er desuden lidt mørk i visse tilstande. Bluetooth-tilslutningen lader noget tilbage at ønske, da den er lidt ustabil indenfor, hvor tykke vægge kan være i vejen.

‎Eftersom jeg har brugt ure fra Polar tidligere, gav jeg min mobil og Polar Vantage M2 til en person, der er ny på området. Min hjælper havde slet ingen problemer med at forstå, hvad man skulle gøre, og gennemførte hele processen med oprejst pande. Præcis som det skal være at installere et ur – ekstrapoint for det!

Uret er flot og stilrent, og stikker ikke for meget ud. Mit testeksemplar er ganske vist i guld og champagne (som efter min mening er lidt sjovt i denne sammenhæng), men det findes selvfølgelig i mere neutrale (kedelige?!) varianter.

 

Polar Vantage M2 i guld och Champagne
Polar Vantage M2. Guld og champagne går man aldrig fejl af. Til tørvetrillerne findes der selvfølgelig mere kedelige farver. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Her er ingen ekstra finesser i form af touch-skærm, så du må ganske enkelt lære at navigere med de fem sideknapper, hvoraf den ene er beregnet til at gøre skærmen lysere, hvilket desværre er nødvendigt.

Skærmen er bevægelsesstyret, og til min store glæde fungerer denne funktion betydelig bedre end på Ignite 2, som jeg tidligere har testet. Jeg tænker dog, at skærmen både skal tændes OG blive lysere, når jeg bøjer armen, men desværre bliver den bare en tand lysere. Man kan åbenbart ikke få alt …

Annonce

Det er et ur med utrolig mange funktioner, som jeg hverken kan remse op her eller for den sags skyld teste. App’en, Polar Flow, er let at forstå og meget overskuelig.

Uanset om du har behov for at fordybe dig i små detaljer om træning, puls, tempo, energikilder, søvn, åndedræt, stress og restitution eller bare vil have lidt styr på, om du rører dig tilstrækkeligt, vil jeg vove at påstå, at du finder det meste her. Jo, hvis du træner på eliteniveau, er der formentlig noget, du vil savne, men eftersom jeg ikke gør dét, har jeg umiddelbart svært ved at sige, præcis hvad det skulle være.

Enkelt og overskueligt i træningstilstand. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Et spark bagi

Noget, jeg selv synes er lidt sjovt, er funktionen Fitspark, der fungerer som træningsguide (simpelthen et spark bagi) baseret på, hvordan din trænings- og restitutionsstatistik har været de seneste dage. Funktionen sørger for, at træningen bliver alsidig, og giver sågar forslag til bevægelser/øvelser, hvis du mangler inspiration.

Jeg mindes, at jeg var lidt utilfreds med vibrationsindikeringen under træningspas, da jeg testede Polar Ignite 2, men det er heldigvis ikke noget problem med Vantage M2.

Det med vandtæthed, og hvad de forskellige symboler egentlig betyder, er jo en udfordring i sig selv. Efter lidt Google-søgninger tolker jeg det sådan, at vandresistent WR30 bør betyde, at uret tåler vandstænk. Producenten siger dog, at det absolut går an både at tage brusebad og svømme med det – så længe du ikke bruger knapperne imens. Jeg regner derfor med, at det stemmer, hvilket heldigvis betyder, at jeg kan holde mit ur rent og fri for sved. Thumbs up for det!

Funktionen Fitspark
Jeg skal vist satse på intervaltræning i dag. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Kort rækkevidde

Koblet sammen med mobilen fungerer uret som et hvilket som helst smart-ur, og hvis du vil, kan du få diverse notifikationer direkte på håndleddet. I mit faste job kan jeg ikke altid have mobilen på mig, så jeg må stole på, at Bluetooth-forbindelsen videresender SMS’er fra mobilen til uret med de sikkerhedskoder, jeg behøver for at komme ind i bestemte systemer.

Det er min oplevelse, at rækkevidden mellem mobilen og uret er en anelse kort, hvilket for mit vedkommende er irriterende upraktisk.

Konklusion

Polar Vantage M2 er – sammen med Polar flow-app’en – en anvendelig, nydelig og meget brugervenlig træningsmakker, uden at man skal have den store tegnebog op af lommen. Touch-skærm mangler ganske vist, men når du har fundet dig til rette, glider navigeringen let – det er jo trods alt en vanesag.

Jeg oplevede Bluetooth-forbindelsen som noget ustabil, og den koblede ofte til/fra, når jeg befandt mig indenfor og et stykke væk fra mobilen.

Karakter
Polar Vantage M2
Basic

Også i denne test:

Garmin Forerunner 55

Letvægteren

“Se dig selv som en løber,” skriver Garmin og forsøger her at give dig så meget hjælp, de kan. Løbe må du dog selv gøre.

Lille og let træningsur. Den tilhørende app Garmin Connect er overskuelig og enkel. God batteritid i hverdagstilstand.
Mangler touch-skærm. Kan, trods prisskiltet, opleves lidt som en budgetmodel med en anelse irriterende lav opløsning.
Læs hele testen

Suunto 9 Peak

Det kostbare

Finske Suunto 9 Peak er testens næsttyndeste, men dyreste ur, hvor man efter sigende har taget hensyn til alt. Kan det nu også passe?

Tilstrækkeligt stilrent til at kunne passe til et hvilket som helst sæt pænt tøj. Vældig god skærm selv i sollys og god batteritid.
Prisen er efter min mening i overkanten, og visse indstillinger er unødig komplicerede. “Farveskærmen” er ikke noget at prale af.
Læs hele testen

Huawei Watch 3 Pro

Sværvægteren

Et smart træningsur med sit eget styresystem. Meget interessant – eller …?

Tydelig og informativ skærm i træningstilstand. God stemmefeedback. Takket være eSIM kan man “tale i telefon”.
Irriterende udfordrende at sætte op og komme i gang med. Lidt tungt og klodset design, og batteritiden kunne absolut have været bedre. En pay-løsning står også på ønskelisten.
Læs hele testen

Samsung Galaxy Watch Active 2

Det sunde

Hvad har det tyndeste og billigste ur i testen egentlig at byde på?

Billigt. Lysstærkt og brugervenligt. Pay-funktionen og eSIM er et stort plus for dig, som ikke kun vil bruge uret til træning.
Lidt ringe batterilevetid, og bevægelsesfunktionen fungerer kun, når den selv vil. Upraktisk med læderrem på et træningsur.
Læs hele testen

Garmin Venu 2

Det trygge valg

Garmin er ikke nybegyndere udi træningsure. Findes der én grund til, at netop dette ur er klassens bestseller?

Farvestrålende og overskuelig skærm, som fungerer godt selv i sollys. God batteritid, og Garmin Pay er en håndtérbar og anvendelig funktion.
Indstillingerne på uret og mobilen stemmer ikke altid overens, selv om du er påpasselig med at synkronisere. Det kan fikses, men kan virke forvirrende. Det tager lidt lang tid at finde GPS-signalet.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?

Massiv opgradering af Pixel Watch

Fremragende software i OK mobil

Pixel 8 ½ Pro XL

Her får du mest tablet for pengene

Et robust Wear-OS ur med lang batterilevetid

Flagskibsambitioner til fornuftig pris