Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Lenovo Legion 5 Pro 16 IRX8 (82WK00ELMX)

Stærkeste processor

Lenovo Legion 5 er en stærk maskine i en slank krop.

Skrevet af / 21/12/2023 - 09:04
Lenovo Legion 5 Pro 16 IRX8 (82WK00ELMX)
John Alex Hvidlykke

Lenovo er ikke for ingen ting den største PC-producent i verden. Og selv om firmaet er mest kendt for firkantede, praktiske kontorbærbare, er Lenovos Legion-serie af gaming laptops blevet populære.

Lenovo Legion 5 Pro er en slank 16-tommers bærbar med skærm i 16:10-format.

(Foto: Lenovo)

Og takket være det højere 16:10-format, er der god plads nedenfor tastaturet. Bredden er mere begrænset, men der er stadig blevet plads til et smalt numerisk tastatur.

Tasterne har en afrundet form, der ser ganske fiks ud; kvaliteten er dog aldeles gennemsnitlig. Tastaturet er diskret RGB-bagbelyst i fire zoner.

Til gaming er skærmens og grafikkortets kvalitet i praksis vigtigere, da man altid kan tilføje et eksternt gaming-tastatur. Og skærmen er både højtopløst og hurtig: 2.560 x 1.600 pixel og 240 Hz opdateringshastighed. Grafikprocessoren er, som på de fleste i testen, Nvidia GeForce RTX 4070 med 8 GB RAM.

Læs også Laptopbrugere bliver afhængige Lenovo ThinkVision M15 optager næsten ingen plads eller giver øget vægt i computertasken, og den giver en ny dimension til arbejdet.

Der er 1 terabyte SSD-lagring og 16 gigabyte DDR5-RAM, hvilket er helt efter bogen i prisklassen.

Benchmarks

Lenovo Legion 5 Pro har testens hurtigste processor: En fuldfed Intel Core i9-13900HX med 24 kerner og 32 tråde. Det giver en mærkbar fordel i regnetunge opgaver som Geekbench-testen, hvor Legion 5 Pro med en multicore-score på 15.623 er halv gang hurtigere end testens langsomste, der er Acer Nitro 17 (der får 9.475 i Geekbench multi-core).

(Foto: Lenovo)

Når så stort et forspring ikke automatisk udløser en vinderplads, skyldes det, at gaming handler om andet om mere end at lægge tal sammen. I spil er 3D-grafik afgørende. Og her betyder grafikprocessoren næsten alt. Legion 5 Pro er lidt hurtigere i nogle 3D-test, mens den i andre er lidt langsommere. Så den hurtige processor kæmper en forgæves kamp for at trække niveauet op.

Konklusion

Lenovo Legion 5 Pro er en ganske kraftig gaming-bærbar med alle de mest fornuftige løsninger. Processoren er den kraftigste i feltet og skærmen ligeledes i top. At den samtidig er så slank og let, at den næsten kan bruges som hverdags-laptop til studier eller arbejde, er også en fordel. Tastaturet er gennemsnitligt, men ikke værre end på lignende maskiner.

(Foto: Lenovo)
Karakter
Lenovo Legion 5 Pro 16 IRX8 (82WK00ELMX)
Premium

Home mener

Stærk Intel Core i9-processor. Hurtig og højt opløst skærm. Let og kompakt nok til daglig brug. Den store matematiske regnekraft påvirker desværre ikke 3D-grafikken nævneværdigt.

Også i denne test:

5 Gaming laptops

HP Omen 16 wf0xxx

Mest til prisen

HP Omen 16 er lige så god som konkurrenterne på de fleste punkter. Den koster bare mindre.

Prisen er virkelig fin. Samme 3D-ydelse som de dyrere konkurrenter – i nogle tilfælde endda lidt bedre.
512 gigabyte lagerplads er for lidt. Byggekvaliteten er virkelig ikke overbevisende. Kun tre zoners RGB-lys, og det er ikke særlig synligt.
Læs hele testen

MSI Katana 15 B13VGK

Farvestrålende

MSI Katana 15 er slank som et samuraisværd med indbygget lysshow.

Intel Core i9-processor. Kompakt nok til hverdagsbrug.
Skærmen har kun 165 Hz opdateringsfrekvens.
Læs hele testen

Acer Nitro 17 AN17-41

Lidt mere PC for pengene

Acer Nitro 17 er ikke bare stor, men også god.

Stor 17,3” skærm giver den mest indlevende oplevelse. Alle maskinerne er hurtige – men denne er en smule hurtigere, hvor det gælder. USB 4.0-port. God ergonomi.
For stor og tung til at have med til hverdag. Kun 165 Hz opdateringshastighed på skærmen.
Læs hele testen

Erazer Deputy P50 MD62519

Sort vicesheriff

Erazer Deputy P50 er på papiret den svageste i testen, men det kan ikke ses på resultatet.

Lidt billigere end de fleste i testen. Hurtig skærm.
Kun GeForce RTX 4060 grafikkort – men hastighedsforskellen er i praksis lille.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top