Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Erazer Deputy P50 MD62519

Sort vicesheriff

Erazer Deputy P50 er på papiret den svageste i testen, men det kan ikke ses på resultatet.

Skrevet af / 21/12/2023 - 09:00
Erazer Deputy P50 MD62519
John Alex Hvidlykke

Erazer er et undermærke under elektronikproducenten Medion, der oprindelig er tysk, men i dag har Lenovo som hovedaktionær. Og for at gøre forvirringen komplet, er Erazer netop nu i gang med at blive udskilt som et selvstændigt firma.

Erazer Deputy P50 er til gengæld meget mere ligetil: En firkantet, sort maskine med 16-tommers QHD-skærm i 16:9-format. Helt efter bogen. Kabinettet er af plastic, men det er konkurrenternes også. Og materialevalget er med til at begrænse vægten.

(Foto: Medion)

Den slanke maskine vejer kun 2,1 kg, og er dermed den letteste i testen. Tanken om en to-kilos gaming-computer med højtopløst 3D-grafik ville have været fuldkommen umulig for fem år siden. Men i dag er det helt dagligdags – endda i mellemprisklassen.

Tastaturet ser fornuftigt ud, og alle taster har den rigtige størrelse. Også på det numeriske tastatur. Men tasterne har den samme vaklende, viskelæderagtige kvalitet som på billige fjernbetjeninger. Tasterne er RGB-bagbelyste, men variationsmulighederne er få, og uden nogen form for effekter eller animationer.

Læs også Så hurtig er den første GeForce RTX 4090-PC Erazer Beast X40 fra tyske Medion er den hurtigste computer, vi har testet. Men det koster at være på toppen.

Skærmen er – som på alle i testen – i 2.560 pixel vandret opløsning. Erazer har valgt en skærm i 16:9-format, hvilket er et udmærket valg til gaming.

Som alle andre har Deputy P50 16 gigabyte RAM og 1 terabyte SSD-lager.

Benchmarks

Imens alle andre testdeltagere har Nvidia GeForce RTX 4070-grafikprocessor, må Erazer Deputy P50 nøjes med RTX 4060-grafik. CPU’en er også ”kun” Intel Core i7, men til gengæld den kraftigste i serien, i7-13700HX med 16 kerner og 24 tråde.

Man kan kun lige akkurat se forskellen i ydelse. Og kun på 3D-grafik. Geekbench-testen ender således med 12.968 (multi-core) og 2.264 (single-core). Hvilket er en lille smule bedre end MSI’s i9-bestykkede Katana!

ECOM_MEDION_ ERAZER_DEPUTY_P50_Top_keyboard_Red_KB (Red illumination)_master ECOM_MEDION_ ERAZER_DEPUTY_P50_Top_keyboard_INT_Blau (blaue Beleuchtung)_master ECOM_MEDION_ ERAZER_DEPUTY_P50_Top_keyboard_Green_KB (Green illumination)_master ECOM_MEDION_ ERAZER_DEPUTY_P50_Top_keyboard_Yellow_KB (Yellow illumination)_master
<
>
(Foto: Medion)

På 3DMark-grafiktestene ligger Deputy P50 i gennemsnit omkring fem procent lavere end de andre PC’er med RTX 4070-grafik. Det er næppe nok til at blive bemærket i praksis. Maskinen er også lidt billigere end de fleste, så man fristes til at sige, at regnestykket går op. Men HP Omen 16 er endnu billigere – uden kompromis på ydelsen.

Batteritiden er fuldkommen som hos de andre testdeltagere: Sølle to timer og 40 minutter. Og det er vel at mærke uden tung 3D-grafik.

Konklusion

Erazer Deputy P50 er den eneste PC i testen, der må nøjes med GeForce RTX 4060-grafikkort. Og godt nok er den billigere end de fleste andre, men den er stadig ikke testens billigste. Når det er sagt, må vi konstatere, at forskellen i 3D-ydelse er så lille, at det ikke vil blive bemærket i kampens hede. Så det kan godt være, at Erazer har taget en kniv med til en pistolkamp, men de har valgt den skarpeste kniv i skuffen.

Karakter
Erazer Deputy P50 MD62519
Premium

Home mener

Lidt billigere end de fleste i testen. Hurtig skærm. Kun GeForce RTX 4060 grafikkort – men hastighedsforskellen er i praksis lille.

Også i denne test:

5 Gaming laptops

Lenovo Legion 5 Pro 16 IRX8 (82WK00ELMX)

Stærkeste processor

Lenovo Legion 5 er en stærk maskine i en slank krop.

Stærk Intel Core i9-processor. Hurtig og højt opløst skærm. Let og kompakt nok til daglig brug.
Den store matematiske regnekraft påvirker desværre ikke 3D-grafikken nævneværdigt.
Læs hele testen

HP Omen 16 wf0xxx

Mest til prisen

HP Omen 16 er lige så god som konkurrenterne på de fleste punkter. Den koster bare mindre.

Prisen er virkelig fin. Samme 3D-ydelse som de dyrere konkurrenter – i nogle tilfælde endda lidt bedre.
512 gigabyte lagerplads er for lidt. Byggekvaliteten er virkelig ikke overbevisende. Kun tre zoners RGB-lys, og det er ikke særlig synligt.
Læs hele testen

MSI Katana 15 B13VGK

Farvestrålende

MSI Katana 15 er slank som et samuraisværd med indbygget lysshow.

Intel Core i9-processor. Kompakt nok til hverdagsbrug.
Skærmen har kun 165 Hz opdateringsfrekvens.
Læs hele testen

Acer Nitro 17 AN17-41

Lidt mere PC for pengene

Acer Nitro 17 er ikke bare stor, men også god.

Stor 17,3” skærm giver den mest indlevende oplevelse. Alle maskinerne er hurtige – men denne er en smule hurtigere, hvor det gælder. USB 4.0-port. God ergonomi.
For stor og tung til at have med til hverdag. Kun 165 Hz opdateringshastighed på skærmen.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top