Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: HP Omen 16 wf0xxx

Mest til prisen

HP Omen 16 er lige så god som konkurrenterne på de fleste punkter. Den koster bare mindre.

Skrevet af / 21/12/2023 - 09:02
HP Omen 16 wf0xxx
John Alex Hvidlykke

Fra HP har vi fået Omen 16 ind til test. En 16-tommers gaming-laptop i klassisk, slankt design.

Med kun 2,4 cm i højden og en vægt på 2,4 kg er den stort set i ultrabook-klassen. At det kan lade sig gøre at lave en så let gaming-maskine, er imponerende.

(Foto: HP)

En del af forklaringen er plastic. Alle PC’er i testen har plastickabinet, og det er i orden til prisen. Men Omen 16 har det mest bøjelige af alle. Man kan uden at bruge kræfter vride kabinettet flere centimeter – imens det knirker og knager, og lyset i tastaturet går ud.

Skærmen har QHD-opløsning (2.560 x 1.440 pixels). Og selv om prisen er lav, er opdateringshastigheden 240 Hz. Man får virkelig meget hardware for pengene.

Det eneste sted, der er sparet på indmaden, er på lagerpladsen, hvor Omen 16 som den eneste maskine i testen kun har 512 GB SSD. Det betyder, at du kun kan have tre-fire store spil installeret ad gangen.

Der er ikke noget numerisk tastatur, selvom kabinettet er bredt nok til det. I stedet har HP givet ekstra god plads til piletasterne. Det er ikke så dumt endda, da de separate taltaster alligevel mest bruges til kontorarbejde, og mange spillere foretrækker ”tenkeyless”-tastaturer – uden netop separate numeriske taster.

(Foto: HP)

Tastaturet har RGB-bagbelysning, men kun i tre zoner. Og da tasterne har sorte kanter, er lysshowet svært at få øje på, med mindre det er helt mørkt i lokalet. Tasterne er af temmelig tarvelig kvalitet, og de vipper lystigt, hvis man ikke trykker præcis på midten. Men de udfører opgaven.

Benchmarks

HP Omen 16 har en Intel Core i7-13700HX processor. Selv om den er en saftig topmodel i i7-serien med 16 kerner og 24 tråde, undrer det alligevel, at HP har fået så megen regnekraft ud af den. PCMark 10-kontortesten ender med en score på 8116, hvilket er langt over de andre deltagere – hvoraf flere har i9-processorer.

Læs også Pæn er den da HP Elite Dragonfly G3 er knivskarpt designet, men hvorfor skal den koste dobbelt så meget som tilsvarende PC’er?

Men da spil handler mere om 3D-grafik end om rå regnekraft, bliver resultatet i sidste ende næsten uafgjort.

Batteriet har langt fra superkræfter. To timer og atten minutter tog det at dræne det for strøm med vores batteristresstest, der simulerer kontorprogrammer med fuldt blus på skærmen. Men det er dog ikke meget ringere end konkurrenterne, der også lander på omkring to en halv time.

Med kun 2,4 cm i højden og en vægt på 2,4 kg er HP stort set i ultrabook-klassen.(Foto: HP)

Konklusion

HP Omen 16 er den billigste PC i testen. Men den tekniske ydelse er præcis lige så god som på de andre. Faktisk løber maskinen fra konkurrenterne på flere områder. Byggekvaliteten er ikke imponerende, og kaster du den i rygsækken hver dag, som var den en ultrabook-computer, får den sandsynligvis en kort karriere. Dette gælder i større eller mindre grad alle PC’erne. Men byggekvaliteten i Omen 16 er lidt tarveligere end de andres. Lagerpladsen er også skrabet. Men det ødelægger dog ikke indtrykket af en PC, der giver meget valuta for pengene.

Karakter
HP Omen 16 wf0xxx
Premium

Home mener

Prisen er virkelig fin. Samme 3D-ydelse som de dyrere konkurrenter – i nogle tilfælde endda lidt bedre. 512 gigabyte lagerplads er for lidt. Byggekvaliteten er virkelig ikke overbevisende. Kun tre zoners RGB-lys, og det er ikke særlig synligt.

Også i denne test:

5 Gaming laptops

Lenovo Legion 5 Pro 16 IRX8 (82WK00ELMX)

Stærkeste processor

Lenovo Legion 5 er en stærk maskine i en slank krop.

Stærk Intel Core i9-processor. Hurtig og højt opløst skærm. Let og kompakt nok til daglig brug.
Den store matematiske regnekraft påvirker desværre ikke 3D-grafikken nævneværdigt.
Læs hele testen

MSI Katana 15 B13VGK

Farvestrålende

MSI Katana 15 er slank som et samuraisværd med indbygget lysshow.

Intel Core i9-processor. Kompakt nok til hverdagsbrug.
Skærmen har kun 165 Hz opdateringsfrekvens.
Læs hele testen

Acer Nitro 17 AN17-41

Lidt mere PC for pengene

Acer Nitro 17 er ikke bare stor, men også god.

Stor 17,3” skærm giver den mest indlevende oplevelse. Alle maskinerne er hurtige – men denne er en smule hurtigere, hvor det gælder. USB 4.0-port. God ergonomi.
For stor og tung til at have med til hverdag. Kun 165 Hz opdateringshastighed på skærmen.
Læs hele testen

Erazer Deputy P50 MD62519

Sort vicesheriff

Erazer Deputy P50 er på papiret den svageste i testen, men det kan ikke ses på resultatet.

Lidt billigere end de fleste i testen. Hurtig skærm.
Kun GeForce RTX 4060 grafikkort – men hastighedsforskellen er i praksis lille.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top