Acer Aspire Timeline Ultra M3

En besynderlig skabning

Det er næsten ikke til at forstå, at Acer vover at kalde denne slæbbare computer en ultrabook.
Lyd & Billede mener
Lydsvag harddisk Indbygget dvd-drev
Alt for stor og tung Ringe opløsning trods stor skærm
Specifikationer
  • Microsoft Windows 7 Home Premium
  • Intel Core i5 1,6 GHz Sandy Bridge, 6 GB ram, 100 GB HDD, DVDRAM, HDMI, LAN, USB (2 x 2.0, 1 x 3.0), SD-kort, webcam 1,3 MP
  • 15,6" LED-skærm, 1366 x 768 pixel
  • Op til 8 timers batterilevetid
  • 19,7 x 376,4 x 253 mm, 2,03 kg
forfatter

Acers “ultrabook” er klart den billigste i denne test, men får alligevel ikke vores anbefaling som bedste køb. I forhold til ydelse klarer den sig pænt i testen med en Geekbench-score på 5.906, hvilket placerer den i samme liga som Dell XPS og MacBook Air. Problemet er bare, at denne maskine i vores øjne absolut er både for stor og for tung til at kunne hamle op med konkurrenterne. Skærmen er på hele 15,6 tommer, men har alligevel en maksimal opløsning på sølle 1366 x 768 pixel. Det er helt absurd.

Faktisk er Acer Aspire Timeline Ultra M3 så stor, at der både er plads til fuldt tastatur inklusive numeriske taster og indbygget dvd-drev, og med en kampvægt på godt 2 kilo vejer den næsten dobbelt så meget som de letteste af konkurrenterne.

Nok er prisen den billigste i denne test, men kvaliteten er også derefter. Designet er kedeligt, og computeren er fremstillet af hård sort plastic. Tastaturet har ingen bagbelysning, og tasterne er gummiagtige med alt for kort vandring. Der er heller ikke brugt mange penge på lagring. Maskinen på nøjes med en harddisk på 100 gigabyte, som dog heldigvis er lydsvag, så man slipper for at høre på en irriterende blæser.

Kort og godt er denne computer alt for stor, selv om Acer skam i ramme alvor kalder den en ultrabook. Vi mener, at der er tale om en kedelig mellemvare, som forhåbentlig snart bliver udskiftet med en mere spændende model.

Også i denne test:

HP Envy 14 Spectre

Hele pakken

Med denne ultrabook får man hele pakken. Design, ydelse, skærm og lyd spiller sammen, og det hele går op i en højere enhed.

Lækre materialer og design SSD Flot skærm og god lyd Brugervenligt tastatur 14" skærm
Lidt for lav ydelse

Asus Zenbook UX32VD

Monsterydelse

Den nyeste ultrabook fra Asus er som en computerversion af et bonsaitræ. Ydelsen er som på en kæmpe computer, men i denne udgave fylder den ingenting.

Monsterydelse Højeste skærmopløsning Fremragende indbyggede højttalere
Lidt for billigt tastatur

Apple MacBook Air 13"

Referencemodellen

Det er næppe et tilfælde, at Apples “ultrabook” hedder Air til efternavn. Fra yderst til inderst er den designet med skyen i tankerne.

256 GB SSD “cloud computer” Mesterligt design
Kun Wi-Fi Sidste års model

Dell XPS 13

Ikke ringe

Dell er mere kendt for effektiv supply chain end for gode computere, men den nye XPS 13 ultrabook kan de nu godt være bekendt.

SSD
Ingen indgang til SD-kort Tasterne har kort vandring

Samsung Series 9

Sådan ser “ultra” ud

Den tyndeste og letteste ultrabook i testen er også den bedste. Ingen over og ingen ved siden af Samsung Series 9.

Tynd og let Overlegent design Høj ydelse Brugervenlig software
SSD er kun 128 GB Tasternes vandring er lidt for kort

Toshiba Portege Z830-10Q

Dyr, men dårlig

Testens dyreste ultrabook er langtfra den bedste. Nærmest tværtimod.

SSD Fingeraftrykslæser
Mat og kedelig skærm Kantet design Lille touchpad og skrøbeligt tastatur Ringe ydelse
Har du dette produkt?
Giv din karakter.
0 / 6

Your page rank:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Læs også: