Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sound Society-messen er tilbage

Efter to års tvungen coronapause er hi-fi-messerne tilbage. Første weekend i marts åbner high end-messen i Aarhus dørene igen.

Skrevet af / 22/02/2023 - 09:26
Sound Society-messen er tilbage

Corona ramte messerne hårdt i hele verden. Også i lille Danmark, hvor det er er tre år siden, vi sidst kunne gå til hi-fi-messe. Men nu er tiden endelig kommet. I den første weekend i marts slår Sound Society-messen dørene op. Ligesom tidligere foregår det på Hotel Royal i Aarhus centrum, hvor i alt 37 suiter fordelt på alle hotellets etager er proppet med lydudstyr fra en lang række af producenter og forretninger.

Læs også Messebilleder Sound Society 2020 Flere udstillere, flere besøgende - og masser af musik weekenden igennem i Aarhus.

Messen har åbent d. 4. og 5. marts, begge dage fra 11:00 til 17:00. Vi vil naturligvis være til stede på messen for at se og ikke mindst lytte på alt det spændende grej. Det er fjerde gang, Sound Society afholdes, og ligesom sidst er det distributøren Bülow Steensen, der står bag.

Læs også Mere fra Sound Society 2020 Der var hi-fi, som man kunne ønske sig. Og så var der de anlæg, man kun kunne drømme om. Her kommer det rigtig dyre!

Listen af repræsenterede mærker er længere, end vi kan nævne her (og nogle forhandlere og distributører har ikke endnu afsløret, hvad de tager med). Men blandt de danske high end-mærker, som er bekæftet, er Gryphon, Børresen, Gato og Lyngdorf. Mest spændte er denne skribent dog nok på endelig at høre de enorme DALI Kore.

Sound Society

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Den bedste budget-streamer

Blændende highend-højttalere

Pladespiller helt i top

Scroll to Top