TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

High End 2022: DALI Kore

Magen til DALI-højttalere har vi aldrig hørt.

forfatter
Publiceret 19/05/2022 - 16:21

DALI plejer at lave snusfornuftige produkter. Den slags, som de fleste af os kan betale, sætte op og nyde. De har også højttalere i højere prisklasser til dem, der vil have mere af det hele, men ingen af dem ligner disse. Elle rettere, der er visse ligheder.

F.eks. bruger DALI den samme rødbrune træfiber i mellemtone- og basmembranerne, men ellers adskiller flagskibet Kore sig radikalt fra alt, hvad DALI tidligere har lavet.

Som DALI-chef Lars Worre siger: “Kore repræsenterer en designmæssig, ingeniørmæssig, produktionsmæssig og musikalsk genfødsel.”

5C7B7CFA 72E4 4BA2 AC8D 37DADEE909BA 2048x1152 1
Lars Worre og DALI Kore. (Foto: Lasse Svendsen)

De enorme højttalere er resultatet af flere års udvikling, hvor målet efterhånden blev at se, hvor langt DALI kunne strække deres grundprincipper uden at gå på kompromis med nogen af dem.

Læs også High End-messen i München åbner i denne uge Den største og vigtigste messe for alle hi-fi-interesserede finder sted den 19.-22. maj. Lyd & Billede er selvfølgelig på plads!
HighEnd 2019 welcome

I firmaets white paper om Kore, der er tyk som en bog, står der meget om baggrunden for, udviklingen af og målene med højttalerne, som kort fortalt handler om at videreføre DALI’s principper i en højttaler, der kan gå højere, dybere og bredere, og med meget lavere forvrængning end før.

Derfor er alle enhederne også nye. Fra de to 11,5 tommers basenheder over den 7 tommer store mellemtone-enhed (med DALI’s SMC-teknologi) til den velkendte hybriddiskant. Som kombinerer en 35 mm dome-membran – uden oliekøling – med en 10 x 55 mm bånddiskant.

362E1EF9 CD04 4B6D 9D28 C94B402C75A5 2048x1152 1
(Foto: Lasse Svendsen)

Et nyt delefilter med det, Worre kalder soft crossover – hvor flankerne i delefilteret er bløde – er ligesom enhederne specialfremstillet med udvalgte komponenter. Det samme er kabinettet, der er lavet i Danmark, i ét stykke og med to identiske 72 liters kamre indeni. En for hver basenhed, som ender i to basrefleksporte på bagsiden.

Læs også High End 2022: Nye forstærkere og CD-afspiller(!) fra Denon Integreret forstærker med HEOS og en CD-afspiller afsløret ved München-messens åbning.
39 Denon PMA 1700NE In Situ Silver 005

De 140 kilo tunge højttalere, der måler 167,5 x 44,3 x 59,3 cm, er tunet, så de nemt kan placeres i rummet, uden at man skal bruge dagevis på at finde den optimale placering, og lyden er forbandet god.

Mildest talt. Techno af danske Hedegaard væltede ud af højttalerne som en lavine i fart og nærmest chokerede publikum under demonstrationen.

40BD6BC0 8966 4C6D A5E2 877496189783 2048x1152 1
DALI Kores hybriddiskant. (Foto: Lasse Svendsen)

Ældre jazzindspilninger og til og med Neil Young lød usædvanlig åbent, frit og naturligt på Kore-højttalerne, der lader til at have generøse mængder af dynamik og bas. Frekvensområdet er opgivet til 26 Hz – 34 kHz, hvilket lyder meget troværdigt.

DALI Kore kommer til salg til efteråret og er prissat til 40.000 euro. Pr. styk.

0FEC64FD 64A6 4088 B44B 7F6870449D83 989x556 1 6249C084 537F 44C9 A125 9FE07D9B0E2E 989x556 1 04F074B4 B764 47A4 AF4A FDB3CB7D62D6 989x1758 1 686085A9 D382 4356 B2B6 568F2FAD133E 989x556 1 187A0375 0CCE 4AD0 A464 57D8C6C5F6F1 989x556 1
<
>
(Foto: Lasse Svendsen)
Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+. Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

3 kommentarer til “High End 2022: DALI Kore”

Skriv en kommentar

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
lbpluss
Slår Sonos på hjemmebane Audio Pro A15 er en stærk lille multirums-bordhøjttaler, som du kan tage med dig ud i haven i tørvejr.
lbpluss
Fyldig lyd og fuld streaming Gulvhøjttalerne Audio Pro A38 er et indretningsvenligt alt-i-et stereoanlæg med musikstreaming, multirum og TV-tilslutning.
lbpluss
Musik under bruseren Ikea Vappeby er en lille Bluetooth-højttaler, der tåler at komme med i bad.
lbpluss
Ikoniske B&O-højttalere klar til fremtiden Ny generation af Beosound hjemmehøjttalere.
lbpluss
Næste generation smarthøjttalere fra Sonos Rygterne var sande: De nye Sonos-højttalere kommer 28. marts, og vi har hørt dem.
Følg Lyd & Billede