Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: LG OLED C1 (OLED65C1)

Kampens bedste spiller

OLED-skærme har traditionelt været en favorit til film og serier, men testens topscorer, LG C1, fungerer også fremragende til sport!

Skrevet af / 09/06/2021 - 15:15
LG OLED C1 (OLED65C1)
Audun Hage

Årets nye C1-serie fra LG er en erstatning for den meget populære CX-serie fra 2020. Designmæssigt er den næsten nøjagtig magen til forgængeren, men LG har spenderet nogle opgraderinger på indersiden med et opdateret OLED-panel og en ny videoprocessor. Nyt i år er også, at man kan få den i flere skærmstørrelser, fra 48 og op til 83 tommer!

lg2 lg3 lg4
<
>
OLED-skærmen adskiller sig fra LCD-skærmene i testen på flere måder, bl.a. hvad udseendet angår. Med en hvid farve på bagsiden og et ultratyndt billedpanel (kun 4 mm) ser det meget minimalistisk og moderne ud. (Foto: LG)

Brugervenlighed og funktioner

Årets LG-modeller har fået en ny version af operativsystemet WebOS (6.0), inklusive en ny fjernbetjening. Hovedmenuen har fået en kraftig ansigtsløftning og ser meget anderledes ud end tidligere versioner. Men er stadig hurtig og intuitiv i brug.

LG har længe været en stjernespiller, når det gælder  tilslutningsmuligheder, og C1 fornægter sig heller ikke her: Med fire fuldt kompatible HDMI 2.1-indgange er det klar til at blive parret med højopløste spilkonsoller som PS5 og Xbox Series X.

Med understøttelse af 4K-opløsning og 120 fps plus en særlig Game Optimizer-menu er der taget godt hånd om gaming-fansene. Men her og nu er vi mest interesseret i sport!

(Foto: Audun Hage)

Billedkvalitet

OLED-TV’er er i forvejen kendt for at levere god billedkvalitet – især til film, serier og anden aftenunderholdning, hvor den gode kontrast og ditto sortniveau skaber en særegen dybdefølelse. Men hvor godt fungerer det egentlig til sport? Aldeles glimrende, viser det sig!

For det første byder LG C1 på alle de typiske fordele, vi er vant til fra OLED: Lysfordelingen og paneluniformiteten er meget homogen, og uden separat bagbelysning er der selvfølgelig ikke mange generende skyggeeffekter, som man af og til kan opleve med LCD. LG-skærmen formår at gengive fodboldbanen uden påfaldende ujævnheder i strukturen. Det resulterer i et meget rent og skarpt billede.

Desuden er betragtningsvinklen fremragende, idet man kan se på TV’et fra siden, uden at farvegengivelsen ændrer karakter. Det er selvfølgelig en fordel til sportsudsendelser, hvor hele familien eller vennegruppen kan være samlet foran skærmen.

OLED65C1 har også en velfungerende billedindstilling til sport, som giver et kraftigt boost til kontrast, farver og lysstyrke. Denne indstilling har ikke det mest farvekorrekte billede, vi har set, men er meget livlig og engagerende. Til film og serier foretrækker vi selvfølgelig den mere sobre biografindstilling.

LG-skærmen imponerer desuden med meget glatte bevægelser; her ser det ud til, at LG har opnået forbedringer på billedprocesseringen i forhold til forrige generation. Den formår at følge med selv de hurtigste kontraer, uden at billedet bryder op eller bliver utydeligt. Kombineret med den nævnte kontrast og skarphed opnår man et skræmmende livagtigt billede – næsten som at få en bid af stadion hjem i stuen!

(Foto: Audun Hage)

Fremragende lysstyrke

OLED-skærmene er kendt for at have lidt lavere lysstyrke end LCD, hvilket har gjort dem bedst egnet til TV-kiggeri om aftenen. Når det er sagt, så oplevede vi i praksis, at det nye LG C1 har rigelig lysstyrke – nok til at fungere godt i ganske lyse omgivelser.

Det er ikke lige så intenst som Samsungs nye Mini-LED-TV, men så længe man tager sine forholdsregler med solafskærmning, placering i forhold til vinduer og lignende, vil man få en glimrende billedoplevelse.

Skærmen er meget tæt på bordoverfladen. (Foto: LG)

Lydkvalitet

I forhold til den potente billedkvalitet har LG-skærmen en ret tynd og spids lydkarakter. Stemmer kommer klart og tydeligt frem, men kan også let lyde lidt anstrengende, især hvis man er fristet til at skrue op for lyden. Her synes vi f.eks., at konkurrenten fra Samsung har en mere fyldig og behagelig klangbalance.

LG OLED C1 fortjener helt klart at blive parret med en soundbar for at matche den flotte billedkvalitet. Skærmen står imidlertid så tæt på bordoverfladen, at en soundbar let vil kunne skygge for dele af billedet. I sådanne tilfælde bør man sørge for at vægmontere TV’et eller alternativt placere soundbaren nedenunder på en hylde.

(Foto: Audun Hage)

Konklusion

Denne OLED-skærm fra LG koster noget mere end konkurrenterne i testen, men hvis du er ekstra kræsen med billedkvaliteten, kan det være værd at ofre de ekstra penge.

LG C1 kombinerer et bredt spektrum af billedmæssige færdigheder, som gør det til et strålende TV til både sport, film og gaming. Vi er især imponeret over de glatte bevægelser og den overraskende gode lysstyrke, som gør det til et fremragende TV at se fodbold på, gerne efterfulgt af en god actionfilm!

Karakter
LG OLED C1 (OLED65C1)
Premium

Lyd & Billede mener

LG OLED C1 serverer sport og anden underholdning med glimrende kontrast og dybdefølelse. Det mørke sortniveau betyder, at det også egner sig fortrinligt til at se film om aftenen. C1 koster lidt mere end konkurrenterne i testen og må klare sig med noget lavere lysstyrke end Mini-LED-skærmen fra Samsung.

Også i denne test:

Storskærm til Tokyo 2020

Sony X90J (XR-65X90J)

Glimrende til sport og spil

Denne Sony-skærm har fremragende billedprocessering, der hjælper den med at levere flotte præstationer både på og uden for banen.

Sony-skærmen serverer skarpe og glatte billeder med glimrende lysstyrke. Plus for hurtig og brugervenlig Google TV.
Kontrasten er ikke på niveau med de allerbedste, og lyden kunne godt have været kraftigere.
Læs hele testen

Samsung QN85A (QE65QN85A)

Mini-LED scorer!

Med kraftig lysstyrke, glimrende kontrast og glatte bevægelser fungerer Samsung QN85A fremragende til både sport og anden underholdning.

QN85A scorer højt på både billedkvalitet, brugervenlighed og lyd. Et fremragende TV til al slags brug.
Samsung-skærmen må klare sig uden understøttelse af HDR-formatet Dolby Vision.
Læs hele testen

Panasonic JX800E (TX-65JX800E)

Panasonics første Android-TV

Panasonic er kendt for at levere god billedkvalitet til fornuftige priser. Nu lancerer de deres første TV med Android!

Panasonic-skærmen serverer et skarpt og detaljeret billede med naturlige farver. Android-brugerfladen sørger for et godt udvalg af apps.
Kontrast og sortniveau er på det jævne, og Panasonic må nøjes med tre HDMI-indgange.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Samsung TQ98Q80C: King size TV!

Scroll to Top