TEST: Ooni Volt 12

Ooni Volt 12 ligner på overfladen en praktisk helårspizzaovn, du kan bruge både ude og inde. I virkeligheden er den et temperamentsfuldt værktøj på topniveau, som er svær at leve med, medmindre man er pizzafanatiker. Men hvis du er, så er den hver eneste øre værd.

Volt 12 er den første elektriske pizzaovn fra Ooni, som de senere år har fået stor international succes med deres gas-, kul- og træfyrede udendørs pizzaovne. Volt 12 kan både bruges ude og inde, selv om den helst ikke skal stå ude hele vinteren. Den koster det dobbelt af en lignende udendørsovn fra Ooni, og så må du selv tænke dig til de charmerende flammer.

Men hvis du forestiller dig en glorificeret pizzasten, kan du godt tro om igen. Det er som at sammenligne en gokart med en racerbil.

Kvaliteten er i top

Ooni Volt 12 oser af kvalitet. Konstruktionen er stor og kan ikke gemmes af vejen, så den er ikke at sammenligne med en lille kombiovn.

Ovnen betjenes ved hjælp af tre drejehjul, som klikker behageligt. Det første hjul er en timer, der tilføjer 30 sekunder pr. klik; timeren bipper, når tiden er gået. Hjulet i midten vælger temperaturen, og det sidste hjul styrer varmens fordeling mellem varmeelementerne i toppen og bunden af ovnen. Det er simpelt på den gode måde. Der er ingen app eller forstyrrende elementer. Inde i ovnen finder du Oonis 33,7 x 33,7 cm store bagesten, som oplyses af en rødlig lampe, der kaster et næsten guddommeligt lys over din aftensmad.

Når det gælder muskler lover Ooni, at pizzaovnen på 20 minutter når hele vejen op til 450 grader, og at en pizza kan laves på 90 sekunder. Selv om det teknisk set er 50 grader koldere og ca. 30 sekunder langsommere end deres træfyrede ovne, vil jeg beskrive den performance som mere end rigeligt.

Det burde være umuligt

En af de fundamentale love i madlavning er, at din mad ikke bliver bedre end de ingredienser, der bruges. Men Volt 12 er ligeglad med love. Den formår at forvandle dine elendige rester af skinkepålæg, dåsetomater og købedej til et festfyrværkeri af smag.

Da den blev testet med hjemmelavet dej og kvalitetsingredienser, var resultatet naturligvis langt bedre, men det var chokerende at opleve, hvor god kvalitet Volt 12 leverer selv under de sværeste vilkår.

At have en 450 grader varm ovn er en gamechanger og kan ikke sammenlignes med noget andet. Maden reagerer helt anderledes end ved lavere temperaturer. Alting er sødere, sprødere og friskere. Intet får lov at være slattent eller udkogt efter en tur i Volt 12! Det er svært at gå tilbage til den klassiske pizzasten i ovnen, når man først har oplevet Volt 12.

Det justerbare varmeelement i toppen er særligt brugbart, når det gælder hvid pizza. I mit tilfælde med mascarpone, kartofler, røget salt og estragon. Kartoflerne skal have længere tid end dejen for ikke at blive underbagte, hvilket er et problem, når man laver hvid pizza. Med en bagetid på kun 120 sekunder frygtede jeg at sætte tænderne i hårde, rå kartofler. For at undgå dette skruede jeg helt op for topvarmen. Det resultererede i en af mit livs bedste pizzaer, og ikke mindst cremede, færdigbagte kartofler med sprød kant. Noget jeg ikke tidligere har mestret derhjemme.

En elektrisk ovn gør det nemmere at eksperimentere med temperaturen end i en træfyret ovn. Selv om der mangler ildens charme, føles Ooni Volt 12 ikke som et kompromis, men snarere som et mere præcist værktøj. Det betyder ikke, at maskinen er nem at bruge fra starten, men at det er nemt at ændre og forbedre sin teknik.

Respekter varmen!

Bare fordi pizzaovnen kan blive 450 grader og lave pizza på 90 sekunder, betyder det nemlig ikke, at du kan. Jeg kunne i hvert fald ikke til at starte med. Mine første pizzaer blev helt forkullede på mindre end 1 minut, hvilket vidner om råstyrken i Ooni Volt 12. Man er nødt til at prøve sig frem, så ingredienserne får den tid, de skal have, uden at bunden brænder på. Til calzone anbefaler jeg 350 grader og 180 sekunder.

Vær især opmærksom på, at ovnens temperatur ikke altid er den samme som selve stenens temperatur. Ofte bliver den første pizza skøn, og den næste fuldstændig brændt og uspiselig.

Udfordringen er, at stenen forsætter med at varme op, mens du spiser din første pizza. Selv om ovnen når 450 grader på 20 minutter, gør stenen det ikke. Men det gør den, hvis du lader den stå på fuldt blus. Man er nødt til at teste forskellige temperaturer og opvarmningstider for at få ensartede og forudsigelige resultater. Så undgår du brændt pizza.

Rengøring er til gengæld nemt. Der er ikke noget, der hedder fastbrændt sovs i en 450 grader varm ovn. Det hedder aske, og det kan nemt fjernes med en lille børste.

Besværlig inde

Et af de bedste argumenter for at købe Volt 12 er, at den kan bruges både ude og inde. Men dens hybride natur er også den største ulempe. Først og fremmest er den stor og har en speciel form. Den er smuk på sin egen måde, men det er svært at forestille sig et køkken, hvor der er en naturlig plads til den. Den bliver også ret varm ovenpå, så jeg ville ikke være tryg ved at bygge den ind i et skab.

Finder du plads i køkkenet, må du leve med, at der en gang i mellem går ild inden i den! Det er ikke farligt (tror jeg), men en smule angstprovokerende. Desuden er den glad for at teste din røgalarm, hvilken er trættende i længden.

Besværlig ude

Udenfor kan Volt 12 ikke hamle op med de billigere og mere charmerende udendørsovne. Først og fremmest vejer den 17,8 kilo. Den kan godt tåle dansk sommervejr og fås med en beskyttende frakke, men hvis du håber at flytte den ud hver gang solen skinner, bliver du hurtigt træt i armene.

Den næste udfordring er ledningen. Den er alt for kort (under halvanden meter), især udenfor, hvor der er længere mellem stikkontakterne. Så husk en lang forlængerledning.

Var jeg pizzanørd nok til at betale for Volt 12, ville jeg bruge den inde, og så supplere med en dedikeret udendørs pizzaovn for et par tusinde kroner, så jeg kunne nyde flammerne, stemningen og den let brændte smag. For mit vedkommende er det den bedste grund til at lave pizza udenfor.

Konklusion

Ooni Volt 12 overbeviser dig hurtigt om, hvor meget bedre den er end de klassiske pizzasten. Det er en kompromisløs pizzaoplevelse, der både udfordrer dig som kok og giver dig mad på et niveau, der hurtigt overgår byens bedste pizzeria. Den er smuk på sin egen måde og fremstillet af gode materialer. Ulemperne ved en ovn, der både kan bruges ude og inde er, at den ikke er perfekt til nogen af delene. Udenfor er den alt for dyr og ikke så hyggelig som en træfyret ovn, og indenfor fylder den for meget, er for varm til at bygge ind i et skab og mangler en udsugning. Som pizzaovn er den hver eneste øre værd, men du må leve med besværet, der følger med.