Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Bluesound Powernode (N330)

Forbedret kæmpedræber

Den lillebitte streaming-forstærker Powernode fra Bluesound er blevet endnu bedre og er afgjort den stærkeste i sin klasse.

Skrevet af / 26/04/2022 - 06:54
Bluesound Powernode (N330)
Geir Gråbein Nordby

Af ydre ligner den nye Powernode sin forgænger: En sort eller hvid plasticboks med afrundede hjørner og et kontrolpanel på toppen. Panelet er mere avanceret end før, da der nu er et touch-felt til styring af volumen samt fem forudindstillinger, som kan programmeres med internetradiostationer eller playlister.

Det ville have været prikken over i’et, hvis touch-panelet indeholdt et display, så man kunne se, hvad der gemte sig bag knapperne.

Ellers foregår det meste betjening via Bluesounds mobil-app, og brugervenligheden er på niveau med Sonos. Bluesound har også flere muligheder for højopløst lyd, hvis man er interesseret i det. Desuden kan Powernode styres med Google Assistant og Amazon Alexa.

Man kan købe en separat fjernbetjening, men hvis man slutter TV’et til via HDMI-stikket, kan man bruge TV’ets fjernbetjening til at justere lyden op og ned.

På bagsiden har Bluesound Powernode en USB-port og to kombinerede analoge/digitale indgange. Men helt ærligt, så kommer man langt med streaming-funktionerne plus TV’et via HDMI.

Hvis man vil have surround-sound, kan forstærkeren indgå i et multikanalsanlæg (op til 5.1 kanaler) sammen med f.eks. en Bluesound-soundbar eller separate højttalere. Har man en ældre Powernode, kan den også sættes op til at drive baghøjttalerne.

Bluesound POWERNODE WHT 2331
(Foto: Bluesound)

Lyden af Bluesound Powernode

Det er let at undervurdere Bluesound Powernode. Den lille madpakke af en forstærker vejer kun 1,8 kg og ligner et stykke legetøj. Men med et par fornuftige højttalere tilsluttet bliver det alvor.

Balancen i lydbilledet er udpræget ufarvet, men lyden er alt andet end flad og kedelig. Dybbassen er stabil og energisk, og der er godt med tryk i mellemtonen på violinerne i Mozarts klaverkoncert nr. 21. Opløsningen opad er også god, det her er kanongodt!

Popmusik har godt med tryk – hør bare basrytmerne på Ariana Grandes “Break Up With Your Girlfriend”. Det er heftigt, det er sejt, det er lækkert.

Powernode gengiver det rum, som optagelsen foregår i, godt, hvad enten der er tale om en live-optagelse eller lyd sat sammen i et studie. Det er meget gennemsigtigt, og man kan placere instrumenter og stemmer på scenen.

Når forstærkeren presses til det yderste, mister den evnen til at adskille de små detaljer, men så er den også milevidt forbi de andre i testen, hvad angår lydtryk. Og når den bliver forpustet, sker det på en civiliseret måde, uden at det lyder grimt.

bluesound powernode rear
HDMI-stikket med ARC gør det nemt at slutte Powernode (N330) til et TV. (Foto: Bluesound)

Konklusion

Bluesound Powernode (N330) er endnu bedre end forgængeren, og selv om prisen er steget, siden sidst vi testede den, skiller den sig så stærkt ud fra feltet, at det hurtigt er tilgivet.

Den er klart merprisen værd i forhold til Sonos Amp og dens ligemænd, og er den forstærker i prisklassen, som undertegnede ville vælge, hvis formatet skulle være lille. Måske under alle omstændigheder, for den står heller ikke tilbage for større forstærkere.

Da vi testede den alene sidste år, fik Powernode fem stjerner. Nu, efter at have sat den op mod resten af feltet, står det klart, at den skal have fuld score. Bedst i test!

Karakter
Bluesound Powernode (N330)
Premium

Lyd & Billede mener

Kraftigere end de andre i klassen, kan spille højt og kraftfuldt med glimrende lydkvalitet. Streaming i HD-kvalitet, understøtter højopløste MQA-filer. Har heller ikke uudtømmelige kræfter.

Også i denne test:

Seks streaming-forstærkere

NAD Amp1

Alt hvad du behøver

NAD Amp1 er lille af størrelse, men opvejer det med god og fyldig lyd.

Behagelig varm lyd med fin klangbund. Streaming med Chromecast er supernemt. Ekstra plus for pladespillerindgang!
Kunne have haft et strammere greb om højttalerne, især når man skruer lidt op.
Læs hele testen

Harman Kardon Citation Amp

Stor forstærker i lille pakke

Citation Amp kan streame næsten alt og det med bedre og større lyd end de fleste i klassen. Pas på, Sonos!

Kraftig og medrivende lyd. Nem i brug. Understøtter det meste, man har brug for.
En USB-DAC-indgang ville have gjort den til den perfekte desktop-forstærker.
Læs hele testen

Sonos Amp

Er blevet for dyr

Sonos Amp er kraftig nok til at drive ordentlige højttalere. Men prisen er steget for meget siden sidst.

Meget brugervenlig. HDMI-indgang. Kræfter nok til at drive seriøse højttalere.
Mangler lidt dynamik og rå kraft. Rumkorrektionen virker ikke med tredjepartshøjttalere. Er steget for meget i pris.
Læs hele testen

Cabasse Stream Amp

Stabil franskmand

Cabasse Stream Amp er ikke noget nyt produkt, men den klarer sig godt i den moderne streaming-verden.

Luftig og detaljeret lyd, stor og detaljeret dybbas. Bredt lydbillede.
Mangler lidt dynamik og kan lyde for pænt.
Læs hele testen

Marantz NR1200

Et væld af funktioner

Ingen i klassen har de samme tilslutningsmuligheder som Marantz NR1200. Den lyder også rigtig godt.

Masser af luft og detaljer. Rigeligt med tilslutninger, inklusive fem HDMI-indgange. God streaming-løsning med HEOS.
Vi savner lidt punch.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top