TEST: Yamaha A-S701

De nyere Yamaha-forstærkere har overbevist os gang på gang. Der må være sket noget i direktionslokalet på øverste etage, som har ført til denne endeløse række af pragtfulde produkter, der spiller så godt som denne. 

Den integrerede forstærker er sådan en, vi normalt ikke ville have lagt mærke til. Trods sit stilfulde retrodesign er den i fare for at forsvinde i mængden af integrerede forstærkere. Tro mig, den fortjener en meget bedre skæbne. 

Derfor er vi glade for, at den dukkede op i udkanten af synsfeltet, for med erfaringen fra Yamahas dyrere forstærkere og receivere kunne også A-S701 have fået drysset lidt stjernestøv over sig. Ligesom receiverne R-N2000A og R-N600A. 

Den integrerede A-S701 har ingen netværkstilslutninger, men den har to indgange til digitale lydkilder og en 24-bit / 192 kHz digital konverter fra Texas Instruments ombord. Den optiske kan f.eks. bruges til TV-lyd. De fleste TV’er har en optisk digital udgang, som kan bruges.   

Den har i alt seks analoge indgange, heriblandt en pladespillerindgang til MM-pickupper med 3,0 mV indgangsfølsomhed, egnet til 47 kΩ belastning. 

Der er også en subwooferudgang her, som deler 100 Hz til en subwoofer, og et USB-stik til strøm til eksterne enheder. Som Yamahas lille YBA-11 Bluetooth-modtager.   

Forstærkeren ligger midt i feltet mellem Yamahas billigste og dyreste integrerede. Meget af teknologien under låget er hentet fra de dyrere A-S1200/2200 og vores reference, A-S3200. Det lover rigtig godt, og det kan mærkes på lyden, skal det vise sig.

ToP-ART og dyre dele

Ligesom de andre integrerede forstærkere fra Yamaha har også denne Yamahas ToP-ART-filosofi (Total Purity Audio Reproduction). Det går ud på at holde forvrængning og støj på et minimum med symmetriske kredsløb, en kraftig strømforsyning og virkelig gode komponenter. Forstærkeren har desuden en massiv transformer, der forsyner to 12.000 uF-kondensatorer, og komponentvalget ser ud til at være af en helt anden kvalitet, end man finder i en billig forstærker.

Den vejer over 11 kg, hvilket til dels skyldes, at forstærkeren er bygget på en platform med flere lag, ART (Anti-Resolution and Tough), som dæmper resonanser bedre end en koldvalset stålplade med fire fødder under. 

Yamaha opgiver effekten i RMS, 2 x 100 watt nominel effekt i 8 ohm, og den dynamiske effekt er så høj som 140 watt i 8 ohm og 290 watt i 2 ohm. Jeg iler med at oplyse, at der er en impedansomskifter på bagsiden, som man kan sætte til Low eller High, afhængigt af hvor mange par der er tilsluttet, og hvilken nominel modstand de er specificeret med. 

CD Direct Amplification og Pure Direct

Mange Yamaha-forstærkere har en knap, der frakobler tone- og balancekontrollen for en mere direkte, kortere signalvej med mindre støj. Det har A-S701 også, og Pure Direct-knappen er placeret på fronten. Men der er en knap mere her, CD Direct Amplification, som sænker støjen fra 99 til 104 dB eller mere.  

Forskellen mellem Pure Direct og CD Direct Amplification er, at førstnævnte kan bruges på alle indgange og kun deaktiverer kontrollerne på fronten. Mens CD Direct Amplification også slukker for strømmen til alle kredsløb i forstærkeren, som ikke bruges på CD-indgangen. Det skal ifølge Yamaha give både mindre støj og lavere forvrængning og skabe en roligere, mere sort baggrund, som musikkens farver kan sprede sig fra. 

Kraftfuld og varm klang   

Der er ikke den store forskel på, om Pure Direct er slået til eller fra, men der er nogle subtile forbedringer, når CD Direct Amplification er valgt.  

Det bemærkede jeg ved den måde, forstærkeren behandlede Keith Jarretts Bemsha Swing fra livealbummet The Cure på. Det er ikke så mærkbart, før man skruer lidt op for lyden, men så kan man høre, at nuancerne i for eksempel bækkenslag er mere klart fokuserede, og den skarphed, der kan forekomme i diskanten, er væk.  

Jeg havde ingen forventninger om, at den ville kunne drive et par McIntosh ML1, en trykkammerhøjttaler med lav følsomhed, som fnyser af små forstærkere. Men hvad skete der? Forstærkeren er tydeligvis ret potent, for den tog kontrol over højttalerne og leverede bas med overbevisende autoritet. Jack DeJohnettes trommesolo på førnævnte skæring fra albummet blev gengivet med den yderste præcision og mægtig dynamisk kontrast. 

Selv de små Audiovector R1 Arreté leverede en fyldig og dyb bas, når de var forbundet med Yamaha-forstærkeren. Det er noget, en Sonos Amp aldrig ville kunne opnå.

Forstærkeren havde også overbevisende kontrol over Sades The Moon And The Sky og den mere hårdtslående titelnummer Soldier of Love. Disse skæringer kan lyde hårdt og skarpt i ørerne, når man presser en forstærker, men Yamaha-forstærkeren styrede flowet i sangenes rytme med sikker hånd, uden at det blødte fra ørerne. 

Forstærkeren opfanger nuancerne på Esperanza Spaldings Ponta De Areia og skaber et funklende fyrværkeri af nuancer og klangfarver. Vokalerne er behageligt gengivet med en naturlige og smukt varme, og slagtøjet gengives med en dynamik og præcision, som man ikke får fra f.eks. en Rega Brio på 50 watt. 

Thomas Dybdahls One Day You’ll Dance For Me, New York City, begynder stille og smukt, og der skabes en varm glødende atmosfære i rummet, mens musikken strømmer ud af højttalerne. Introduktionen af slagtøj giver musikken et fundament at stå på. På If We Want It, It’s Right tegnes lydbilledet op med perfektion, båret af et hammondorgels klangfulde klagesang, og musikken sætter følelserne i bevægelse på en måde, som kun et velafbalanceret system kan klare. Et anlæg, der altid er afhængigt af en forstærker, der aldrig begår fejl og lader musikken komme helt og fuldt igennem. 

Konklusion

Yamaha-forstærkeren er et fantastisk godt køb blandt de integrerede forstærkere i denne klasse. Den er praktisk med to digitale indgange og kunne godt have haft en HDMI-indgang, men pyt med det. I det mindste har den en god pladespillerindgang, og endnu vigtigere, en fantastisk vellykket lyd. Ikke nok med det, den er tydeligvis kraftig nok til at drive virkelig tungtdrevne højttalere, og den ser ud til at være bygget til at holde. Lige nu kan vi ikke komme i tanke om et bedre køb end Yamaha A-S701.