TEST: Denon DCD-1700NE

Mens de analoge vinylplader bliver stadig mere populære år for år, er det gået den anden vej med CD-mediet. Siden toppen i år 2000 er salget faldet med omkring 95 procent. Skulle du have lyst til at udvide musikudvalget, kan du ofte afhente hele CD-samlinger gratis i dit nabolag. Hvilket er heldigt, eftersom det er stort set umuligt at finde en butik, der sælger nye CD’er.

Dermed lyder det som vanvid at sende en ny og ambitiøs CD-spiller på markedet. Men efter flere års pause sender alle de store hi-fi-producenter nu nye modeller ud. Vi har testet flere inden for det seneste år.

Denon DCD-1700NE ligner på betryggende vis den klassiske stereokomponent, den er. Den solide aluminiumsforplade matcher Denons andre hi-fi-komponenter. Og den er næsten magen til den dobbelt så dyre DCD-A110, som vi testede i 2020.

Slægtskabet til jubilæumsmodellen er ikke kun overfladisk. DCD-1700NE har flere af de samme kredsløbsløsninger som DVD-A110. Og de samme begrænsninger.

Kan den ikke andet?

Til en pris på 11.000 kroner er Denon DCD-1700NE ikke uopnåelig for de fleste, men stadig så smerteligt dyr, at man spørger ”kan den ikke andet?”

Ja og nej. DCD-1700NE kan både afspille CD’er og de højtopløste, men sjældne SACD-skiver. Og den kan også afspille musikfiler fra CD- og DVD-medier. Men ikke andet end det.

Der er ingen netværksfunktioner eller streaming. Og den har heller ingen digitalindgange eller USB-porte. På bagsiden af det store kabinet er der kun et sæt RCA-bøsninger til analog lyd, samt optisk og koaksial digitaludgang. Desuden et sæt minijackbøsninger til fjernstyring.

Skrabede funktioner

Displayet i DCD-1700NE er klart og let at aflæse. Men det giver ikke megen information, da CD-tekst ikke understøttes. Det er længe siden, jeg har set en afspiller, der ikke var i stand til at vise titler på numre.

Knappen Pure Direct slår digitaludgangen fra for at begrænse risikoen for støj i de analoge kredsløb. Dermed slukkes displayet også.

Der følger en fjernbetjening med DCD-1700NE. Men selv om den er stor og omfattende, mangler flere vigtige funktioner. Man kan således kun åbne CD-skuffen fra en knap på forpladen, men ikke med fjernbetjeningen.

Frem- og tilbagespoling i numre er en funktion, som CD-afspillere har haft siden forhistorisk tid i 80’erne. Men det gælder ikke DCD-1700NE. Man kan kun springe til næste eller forrige nummer. Denon understreger, at CD-løbeværket er Denons eget. Måske det eneste på markedet, hvor spolefunktionen ikke er implementeret?

Samme DAC-chip som storebror

Digitalkonverteren i DCD-1700NE er bygget over Burr-Brown PCM1795. Det er en meget anerkendt DAC-chip med hele 32-bit opløsning, der med 15 år på bagen er blevet en klassiker. Samme kreds bruges i den luksuriøse DCD-A110, men der bruges dog dobbelt så mange af dem for at tvinge støjgulvet endnu længere ned.

Lydkvaliteten

Opsætning og ibrugtagning er simpel. Den består alene i at sætte strøm til, forbinde RCA-udgangene med forstærkeren og lægge en CD i skuffen – der åbner demonstrativt langsomt.

Og så med ét, når musikken begynder at flyde, forsvinder enhver frustration over manglende netværksfunktioner, informationstomt display og den rodede fjernbetjening.

For den lyder satans godt. Der er en umiddelbar varme og nærhed over DCD-1700NE’s måde at spille musik på, som det er svært at lade være med at holde af.

Jeg lægger ud med testklassikeren I’m Confessin’ fra Jazz at the Pawnshop. Nummeret er ældgammelt, og jeg kender det til hudløshed. Men det er i dag lidt sjovere og hyggeligere at være med på en lytter i den svenske jazzklub.

Koret fra titelnummeret på Philips Glass’ Koyaanisquatsi kender jeg også til hudløshed. Og så måske ikke alligevel. For stemmerne virker lidt mere nærværende og fysiske, end jeg er vant til.

Nu skal det ikke være pling-plong-musik det hele, og Rise of the Triads med Code Elektro sætter rummet i bevægelse og afslører, at DCD-1700NE har en glimrende dynamik. Men der er ikke tid til at danse i arbejdstiden …

Gengivelsen af den akustiske scene på en koncertsalsoptagelse som Telarc-udgaven af Johann Strauss’ Banditen-Galopp med Cincinnati Pops er ikke den dybeste eller mest præcise, jeg har oplevet. Men det er klart blandt de bedste, jeg har hørt i prisklassen. Og Denon’en strør et charmerende drys af varme over det hele.

Konkurrenter

Selv om rygterne om CD-afspillerens død var overdrevne, og der så små er begyndt at dukke nye modeller op, er udvalget af konkurrenter ikke kæmpestort, En interessant konkurrent kommer fra søsterfirmaet Marantz, der også er en (næsten) ren CD-afspiller uden digitalindgange og streaming – men dog med afspilning af musikfiler fra USB-lager. Marantz CD-60 udmærker sig ved en meget åben og klar, men også lidt køligere lyd. Hvad der er bedst, bliver en smagssag.

Konklusion

Denon DCD-1700NE er en udfordrende og tankevækkende gæst på testbænken. Udfordrende, fordi det virker gammeldags og besværligt at fumle med fysiske CD-skiver. Og tankevækkende, fordi den spiller så forbistret godt og charmerende.

Lydmæssigt er den tæt på at nå Denons jubilæusmafspiller – men til den halve pris. Så selv om prisen er solid, får man relativt meget for pengene.

Når det er sagt, så føles det som et spild, at den gode digitalkonverter i DCD-1700NE ikke får lov til at komme andre digitale kilder til gavn via en eller flere digitalindgange på bagsiden og måske en mulighed for at afspille digitale musikfiler på andre lagermedier end CD og DVD.