Valget burde ikke være så svært længere, da hybridmaskinerne i dag har samme indmad som de almindelige laptops. De er lige så hurtige, har lige så meget lagerplads og er samtidig yderst transportable. Vi bringer her et udsnit af nogle af de hotteste maskiner på markedet netop nu.
Kvaliteten på 2-i-1-maskinerne er øget gevaldigt over de sidste par år, og med lanceringen af Windows 8 og særlig Windows 10 er det nu en helt naturlig ting at slå over på tablet-mode og bladre rundt med fingrene. Du får – som navnet antyder – to produkter i ét og kan både bruge maskinen som almindelig bærbar og som tablet til afslapning i sofaen.
360-maskine eller tablet med keyboard?
Før du kaster dig ud i valget af din næste hybridmaskine, skal du dog afgøre med dig selv, om du helst vil have en maskine med 360 graders drejbar skærm, eller om du er mere interesseret i en af de særlige tablets med aftageligt tastatur. Fordi priserne på sidstnævnte er faldet, kan de nu med fordel tages med i vurderingen, når man står over for køb af en ny 2-i-1-maskine.
Der følger dog et ikke uvæsentligt kompromis med, da tablets ikke har nær så mange ind- og udgange som en almindelig bærbar, ligesom de løse tastaturer ofte er ganske flade og dermed ikke nær så behagelige at skrive på over længere tid. Omvendt har de rene tablets den fordel, at der ofte følger en digital pen med, så du kan skrive og tegne direkte på skærmen.
Hvad er bedst for netop dig?
I sidste ende handler det meget om, hvordan og til hvad du skal bruge maskinen. Skal den være lille og let og dermed nem at transportere, eller er det vigtigt, at den kan køre tunge grafikprogrammer og jonglere med regneark? Dit brugsmønster sætter rammerne, og der er meget at vælge imellem. Vi har så til gengæld forsøgt at præsentere et bredt udvalgt af maskiner, der alle kan fås i omegnen af 10.000 kroner.
Du får meget for pengene, uanset hvad du vælger, men valget er i sidste ende op til dig.
TESTKRITERIER
Vi har samlet vores tests af de seneste modeller fra de store producenter. Maskinerne er bedømt ud fra design og byggekvalitet, hvordan de er i brug, samt hvilke særlige funktioner de har. Skærmene er sammenlignet side om side, ligesom højtalerne er testet med samme kilder.
Ydelsen er målt med forskellige benchmark-programmer. Der tages dog højde for forskellige typer processorer, hvilket bl.a. afspejler sig i priserne. Det dyreste er ikke nødvendigvis det bedste. Hver maskine har fået én samlet karakter.
Vi tester:
Acer Switch Alpha 12 9.700 kroner
ASUS ZenBook Flip UX360UA 10.995 kroner
HP Elite x2 1012 G1 12.799 kroner
Lenovo Yoga 900s 12.000 kroner
Microsoft Surface Pro 4 12.745 kroner
ASUS ZenBook Flip UX360UA
Kraftkarl med tablet-funktionalitet
Skæringen fra ASUS er både smuk og hurtig og kan spille højt.
Acer Switch Alpha 12
Billig, men god kopi
Acer går Microsoft i bedene og slipper ganske godt fra det.
Microsoft Surface Pro 4
Lidt for dyr og lidt for lækker
Microsoft Surface Pro 4 er et produkt, der emmer af kvalitet.
Lenovo Yoga 900s
Møglækker hybrid
Lenovo har forstået at lave en tynd og lækker hybrid, der kører langt på literen.
HP Elite x2 1012 G1
Robust business-blærbar
HP’s arbejdshest holder strøm længe og klarer sågar en tur på gulvet.
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer