Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Garmin Vivosmart 5

Op ad bakke

Garmin er altid Garmin. Men ikke alt, hvad der glimrer, er guld.

Skrevet af / 12/05/2023 - 09:05
Garmin Vivosmart 5
Åsa Warme Hallén

Garmin har (mindst) ét ur til enhver aktivitet og udøver, og i det righoldige udvalg finder jeg også træningsarmbåndet Garmin Vivosmart 5. Udseendemæssigt ligner det et hvilket som helst andet armbånd med en oval skærm og en sort silikonerem. Armbåndet er udskifteligt (str. S/M), hvilket er fint, hvis man har lyst til lidt forandring.    

Garmin Vivosmart 5
Garmin Vivosmart 5 har touchskærm og en knap nederst på skærmen. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Armbåndet skiller sig lidt ud fra mængden ved, at ydersiden af remmen er let nopret, og at der er en knap i bunden af skærmen. Ellers er der ved første øjekast ingen overraskelser. 

Garmin Connect er en brugervenlig og overskuelig app, hvor du kan aflæse alt og lidt til.  (Skærmbillede fra app)

Trofast app

Garmins app hedder praktisk nok Garmin Connect, og det er her, jeg får svar på alle livets spørgsmål. I hvert fald når det gælder om, hvor mange skridt jeg har taget, hvor længe jeg har sovet, mit stressniveau, min puls og en masse andre mere eller mindre interessante ting. Garmin er god til søjler og grafer, og hvis du har mod på det, kan du grave så meget ned i dem, som du vil. Brugervenligt og logisk.  

Det meste med Garmin Vivosmart 5 foregår i app’en, det er her, du tilpasser det meste af indholdet og det er også her, du logger din egen, eller din partners, menstruationscyklus.  

Efter moden overvejelse besluttede jeg mig for at gå ind under konditionsalder og se, hvor gammel (ung), Garmin mener, at jeg er. Jeg må indrømme, at der faldt en sten fra mit hjerte, da armbåndet trak tre år fra min faktiske alder og også fortalte mig, at jeg kan blive endnu yngre, hvis jeg ønsker det (skærmbillede fra app)

Hvis du tør, kan du bruge Garmin Vivosmart 5 til at finde din metaboliske alder, eller konditionsalder, som det hedder i app’en. Det er et estimat af, hvor veltrænet du er i forhold til din faktiske alder. 

Brugen af Garmin Vivosmart 5

Overraskelserne dukker op, når jeg begynder at bruge armbåndet. Selve skærmoverfladen er ikke så lille, men sært nok udnytter Garmin ikke hele skærmen.  Og som den eneste ting, der er plads til… Og som den eneste i testen er den ikke i farver. Kombineret med det faktum, at den kun har syv dages batterilevetid, sætter det lidt spørgsmålstegn ved, hvad jeg egentlig betaler for… Men det viser sig måske.   

Ja, det irriterer mig lidt, at det ikke er en farveskærm. Og det irriterer mig nok endnu mere, at de ikke har valgt at udnytte hele overfladen. Men på den positive side kan lysstyrken ændres automatisk efter de aktuelle lysforhold (en indstilling du foretager på armbåndet), og at skærmen også er tydelig ved udendørs brug. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Det tager lidt tid at finde ud af at kombinere touchskærmen og knappen til at manøvrere mellem menuerne, men efter en dags brug fungerer det ret godt.   

Sömn Sömn 2
<
>
I Garmin-app'en kan jeg se mit søvnmønster og min søvnkvalitet. Hvis jeg ønsker det, kan jeg få endnu flere oplysninger om pointfaktorerne ved at gå ind på hver enkelt. (Skærmbillede fra app)

Direkte på håndleddet kan jeg se og måle skridt, puls, stressniveau og kalorier. Det er slet ikke noget problem at sove med Garmin Vivosmart 5, jeg lægger ikke engang mærke til, at jeg har det på. Når jeg vågner, kan jeg få en lille morgenrapport, der fortæller mig, hvordan jeg har sovet, hvordan det ser ud med mit mål for det daglige antal skridt de seneste par dage og meget mere. Alt præsenteret klart og tydeligt. Jeg kan få notifikationer fra min mobiltelefon direkte til armbåndet, og når jeg parrer det med min Samsung-mobiltelefon (Android), kan jeg også sende forudindstillede svarbeskeder.   

Når jeg starter min spinning-session, søger uret febrilsk efter et GPS-signal, fordi jeg har valgt cykling, som normalt foregår udendørs. Jeg kan nemt afvise søgningen, og træningspasset begynder at blive logget. I app’en kan jeg derefter aflæse, hvordan mit træningspas er gået (Skærmbillede fra app)

Der er ikke så mange sportstilstande at vælge imellem. På armbåndet kan du vise 10 forskellige og i app’en kan du finde en håndfuld flere, som du kan tilføje og fjerne efter eget ønske. De er ikke så specifikke som på mange af de andre deltagere i testen, men nøjes med f.eks. kondition og andre ting. I første omgang synes jeg, at jeg savner indendørs cykling (udendørs er muligt), men på den anden side er det det samme, selv om GPS’en undrer sig over, hvad der sker.   

Point for at jeg slap for at vente i en evighed på, at armbånd og mobiltelefon skulle samarbejde om at registrere min gåtur. Til gengæld er jeg lidt i tvivl om ruten. Hvis jeg kigger på kortet i Garmin-app’en, ser det ud som om, jeg har løbet fra ø til ø og svømmet på kryds og tværs mellem øerne, hvilket bestemt ikke er tilfældet. For at være helt ærlig har jeg ikke gravet i, hvor det egentlige problem ligger. (Skærmbillede fra app)

Ved udendørs træning bliver GPS-signalet fundet næsten med det samme, og det er jeg især glad for. Ikke alle deltagere i denne test kan prale med det … Det kræver dog, at jeg har min mobiltelefon med mig, for det er telefonens GPS, armbåndet trækker på. Skærmen kan indstilles til otte forskellige lystilstande. Fra automatisk, hvor den tilpasser sig omgivelserne, til at jeg kan vælge et tal mellem 1 og 7. Personligt foretrækker jeg automatisk, og med den indstilling føler jeg, at skærmen er tydelig både indendørs og udendørs – hurra!

Læs også Let at holde af Garmin er ikke nybegyndere udi træningsure. Findes der én grund til, at netop dette ur er klassens bestseller?

Aktivitetsarmbåndet fungerer som fjernbetjening, hvis jeg afspiller musik fra min mobiltelefon, og hvis jeg i forvirringen har forlagt telefonen, kan jeg trykke på armbåndets knap, så giver telefonen en høj ping-lyd, og blitzen begynder at blinke. 

God sundhed med Body Battery

Garmin benytter sig af noget, de kalder for Body Battery til at give dig som bruger en indikation af, om det er tid til at sætte gang i træningen eller geare ned for at bibeholde eller opnå et godt helbred.  En kombination af pulsvariation, stress og aktivitet giver et løbende overblik over dit energiniveau over hele dagen.

Body Battery 1 Body Battery 2
<
>
Body Battery bør være på sit højeste, når du vågner op efter en god nats søvn. Er den ikke det, bør du nok tænke over, hvordan det egentlig står til med din søvn. Også det kan du holde øje med i app'en. Sidst på en god og sund dag er der en god balance mellem opladet og drænet, og på søjlerne kan jeg nemt se, at jeg har fået både hvile og motion. (Skærmbillede fra app)

 

Til at begynde med føles det klart, som om tallene er grebet ud af luften, men jo mere du lærer din krop at kende og hvordan den reagerer på aktivitet og hvile, desto mere logisk bliver fremgangsmåden. Har du et lavt tal på opladet, men højt på drænet, er det sandsynligvis restituering, kroppen trænger mest til. Hvis det derimod er omvendt, at du scorer højt på ladet, mens drænet scorer lavt, er det bare om at ignorere dovenskaben og sætte i gang.   

Konklusion

Med et Garmin-produkt ved du, hvad du får. De er sikre, stabile og brugervenlige, og det er tydeligt, at de har været med i et stykke tid. Garmin Connect-app’en er et højdepunkt, ingen tvivl om det. Garmin Vivosmart 5 er et rigtig godt aktivitetsarmbånd, men i dette startfelt har jeg svært ved at retfærdiggøre et køb. Prisen i forhold til batterilevetiden sammen med størrelsen på skærmen, som heller ikke er i farver, betyder, at det er en hård tur op ad bakke for dette træningsarmbånd. Desværre. 

Karakter
Garmin Vivosmart 5
Premium

Home mener

App’en er svær at slå. Automatisk justering af lyset på skærmen. Prisen. Lille sort/hvid skærm.

Også i denne test:

5 træningsarmbånd

Amazfit Band 7

Masser af det hele

Det bliver spændende at se, om testens billigste deltager formår at give de andre deltagere kamp til stregen, eller om det kun er batteritiden, der er overlegen.

Batteritiden. Prisen.
Svært at finde GPS-signalet. Lidt sart skærm.
Læs hele testen

Huawei Band 7

Svær at slå

Et træningsarmbånd med en stor og tydelig skærm, god batteritid, og som ikke vælter budgettet. Er det for godt til at være sandt?

Prisen. Batteritiden. Og et dejlig skarpt skærmbillede, der fylder hele skærmen.
At Huawei har sit eget operativsystem kan gøre brugen unødigt besværlig.
Læs hele testen

Fitbit Inspire 3

Vil have mere ud af sine brugere

Dette er testens næstdyreste træningsarmbånd, og mærket har eksisteret siden 2007. Fitbit er med andre ord ingen nybegynder. Spørgsmålet er, om de mange års erfaring er nok i denne sammenhæng.

Smidigt og pænt.
Lille skærm. Du skal have et abonnement for at få adgang til alle data. Ingen mulighed for at styre musikafspilning.
Læs hele testen

Xiaomi Smart Band 7

Ikke helt i mål

Lækkert og fleksibelt aktivitetsarmbånd med en skærm, der får smilet frem. Men hvordan er det at bruge?

Batteritiden. Farverigt display, som fylder hele skærmen.
Det er lidt tricky at finde ud af, hvilken app der skal bruges. Svært at finde GPS'en. Funktionen til afsendelse af forudindstillede beskeder virker ikke.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

God træningsmakker

Vild, vildere, Jabra?

Sjov løsning

Hold styr på dit helbred – det er nemmere end du tror

Fokus på bevægelse

Til den aktive

Overrasker

Når næsten helt frem

Et ur til træning

Smart-ur til kendere

Få gang i træningen

Til udendørstræning

Lyd & Billede
Scroll to Top