TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Buds Pro 2: Endnu bedre hørepropper fra OnePlus

Forgængeren blev kåret til 'Bedst i test' hos os. Hvor meget bedre bliver de nye Buds Pro 2?

Buds Pro 2: Endnu bedre hørepropper fra OnePlus

OnePlus Buds Pro 2 erstatter de første Buds Pro, som vi syntes var klassens bedste hørepropper i sin prisklasse. For selv om de er OnePlus’ flagskib, kostede de kun halvdelen er Apples berømte AirPods Pro. Som OnePlus kopierer ganske skamløst, bare i sort og krom i stedet for hvid.

Udover lydkvaliteten var vi især glade for kvaliteten af støjreduktion og lydgennemslip, mens forskellige sove- og afslapningslyde fremstod mere som en gimmick. Vi savnede EQ-funktionen, selv om lyden var vældigt god alligevel.

OnePlus Buds Pro 2 Green
Lyden i OnePlus Buds Pro 2 er skabt i samarbejde med Dynaudio. (Foto: OnePlus)

Lyd fra Dynaudio

Med Buds Pro 2, som desuden er både vand- og støvtætte med IP55-godkendelse, har OnePlus satset endnu hårdere på lydkvalitet. De har her haft akustikere fra danske Dynaudio med på udviklingsholdet. Dynaudio fremstiller studiemonitorer og nogle af de mest vellydende højttalere på markedet, så vi har store forventninger til lydkvaliteten i de nye Buds Pro 2, som er på vej til test hos os.

OnePlus Buds Pro 2 drivers-scaled
Dobbelt-drivere – for dynamikkens skyld. (Foto: OnePlus)

To drivere

Det sidder to drivere i hver høreprop: en 11 mm bas og en 6 mm diskant. Dette for at opnå bedre dynamiske egenskaber med mere kontrol over lyden – og ikke mindst bassen. Målet er ifølge OnePlus at “opleve musikken som den var indspillet i studiet”.

I modsætning til forgængerne har hørepropperne fået fire forhåndsindstillede EQ-filtre, som er justeret i samarbejde med Dynaudio. Hvorvidt brugeren selv har mulighed for at foretage justeringer, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Annonce
Læs også TEST: OnePlus Buds Pro Det er tydeligt, at OnePlus har brugt AirPods Pro som skabelon, men Buds Pro er så vellykkede, at de alligevel fortjener at blive betragtet som noget for sig.

Lang batteritid

OnePlus lover “krystalklare samtaler” fra de indbyggede mikrofoner, og desuden en batteritid på i alt 39 timer, når man lægger batteritiden i selve propperne sammen med batteritiden i ladeetuiet. Med hurtigopladning får du op til 10 timers spilletid fra bare 10 minutters opladning! Trådløs opladning understøttes også.

Hørepropperne har desuden Multipoint, så der kan tilsluttes to Bluetooth-enheder samtidig. Tilslutningen sker hurtigt med Google Fast Pair, og lydforsinkelsen med Bluetooth 5.3 er på kun 54 millisekunder, hvilket gør lyden bedre synkroniseret, når du spiller spil.

Smart støjreduktion

Hørepropperne har såkaldt Smart Adaptive Noise Cancellation (ANC), som fjerner omgivende støj med op til 48 dB over et bredt frekvensområde (opp til 4 kHz, hvorpå propperne akustisk dæmper resten). Det betyder, at også menneskestemmer omkring dig bedre kan adskilles fra andre lyde. 

Men det betyder også, at indstillingen til lydgennemslip kan præstere en mere naturlig og højfrekvent lyd, end man er vant til. Smart nok, når du skal høre trafikken omkring dig, eller du vil deltage i en samtale med andre, uden at du behøver tage propperne ud.

OnePlus Buds Pro 2 lifestyle 3 scaled
Foto: OnePlus

Bluetooth med bedre lyd

For at få bedst mulig lyd over Bluetooth benytter OnePlus codec’en LHDC 4.0. Denne codec er udviklet af Huawei og konkurrerer med Sonys LDAC. Målet er at opnå CD-kvalitet med op til 960 kbps båndbredde. Højere opløsninger understøttes også, men frekvensregisteret over 20 kHz bliver ikke tabsfrit gengivet.

Som forgængeren har Buds Pro 2 indbygget høretest, som indstiller lyden efter brugerens hørelse. Som noget nyt foretager hørepropperne også en scanning af ørekanalen. 

Omsluttende lyd

OnePlus Buds Pro 2 understøtter Googles 3D-lyd, som er inkluderet i Android 13. Rumlig lyd er optimeret specielt til Buds Pro 2 og skal simulere den omsluttende surroundlyd, du får i biografsalen. Du får også udbytte af multikanals-lydspor på streamingtjenesterne YouTube og Disney+.

Når hørepropperne parres med mobiltelefonen OnePlus 11, drager de fordel af Dolby Atmos samt Dolby Head Tracking, som gør, at lydbilledet holder sig på é sted, selv om du bevæger hovedet. Også stereo-lydkilder ‘mikses’ til 3D-lyd. Hvis du ønsker det.

OnePlus Buds Pro 2 lifestyle 7 scaled
Foto: OnePlus

Tofarvede

OnePlus Buds Pro 2 er tofarvede, med mat og metallisk materiale, og vi loves “en overlegen taktil oplevelse”. Med andre ord at berøringsfunktionen på mikrofonstilkene skal fungere virkelig godt.

Du kan vælge mellem farverne Arbor Green, som matcher den grønne farve på OnePlus Pad og OnePlus 11, og Obsidian Black, som selvsagt er sort.

OnePlus Buds Pro 2 colors 2
Foto: OnePlus

Om pris og tilgængelighed

OnePlus Buds Pro 2 koster 1.399 kroner og kan købes nu.

Mere info: oneplus.com

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie

Høreprop-monster fra FiiO har hele 26 drivere i alt

Xiaomis nye hørepropper bruger Wi-Fi til bedre lyd

Grado med nyt flagskib i massiv valnød

Bedre bruskledende hovedtelefoner fra Audio-Technica

Endelig: Beats med en heftig opgradering

Høreprop-flagskib fra Huawei

Prisbillige hovedtelefoner til kræsne ører

Philips tænker på de yngste

Denne lille sag lover at løfte lyden