TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: OnePlus Buds Pro

Glimrende AirPods-kopi

Det er tydeligt, at OnePlus har brugt AirPods Pro som skabelon, men Buds Pro er så vellykkede, at de alligevel fortjener at blive betragtet som noget for sig.

Af / 14/09/2021 - 23:50
OnePlus Buds Pro

Lyd & Billede mener

  • Meget naturtro lyd på musik, god snert i klaver og flot klang på stemmer. Velfungerende støjreduktion og lydgennemslip. Okay betjening direkte på propperne og godt kvalitetsindtryk.
  • App’en har ingen EQ-funktion. Ingen multipunktstilslutning endnu.

Apple-brugere vil nikke genkendende (eller måske hånligt), når de ser, hvad der ligger i etuiet her. OnePlus Buds Pro er nogle af de mere skamløse kinesiske AirPods Pro-kopier, selv om de ikke er hvide, men sorte med spejlblanke mikrofonstænger. Og det skal siges, at de giver en god kvalitetsfølelse med deres bløde former og fine ergonomi.

Ligesom forbilledet har Buds Pro både aktiv støjreduktion og lydgennemslip, som kan aktiveres ved at klemme på en af mikrofonstængerne.

Højopløst lyd understøttes med LHDC-codec’en, som har ca. 900 kbit/s båndbredde og understøtter op til 24 bit/96 kHz lyd.

OnePlus Buds Pro
(Foto: OnePlus)

App

OnePlus har lavet en app, der hedder HeyMelody, som man faktisk ikke kan finde i app-butikken ved at søge på OnePlus. Man skal altså vide, præcis hvad den hedder, for at finde den.

Med app’en kan man opdatere hørepropperne og bestemme, hvordan man vil styre dem med touch-funktionalitet. Man kan også aktivere og deaktivere støjreduktion og lydgennemslip i app’en. Desuden er der et par forskellige grader af støjreduktionen, og man kan også vælge Smart, så propperne selv bestemmer niveauet ud fra omgivelserne.

Annonce

Nogen EQ-funktion er der ikke, men til gengæld har app’en en indbygget høretest, så lyden justeres i forhold til ens hørelse. Endelig kan man vælge forskellige Zen-indstillinger, når man vil slappe af, såsom meditationsmusik, skovlyde, bølgeskvulp, lejrbål osv. En gimmick, som nogle sikkert vil sætte pris på.

OnePlus Buds Pro lades op med USB-C eller trådløst ved at placere etuiet på en Qi-oplader.

OnePlus Buds Pro Case
Etuiet til Buds Pro kan oplades trådløst eller med USB-C. (Foto: OnePlus)

OnePlus Buds Pro i praksis

Jeg er altid lidt skeptisk over for AirPods-kopier. Men i dette tilfælde er det uberettiget. For lyden fra OnePlus Buds Pro er virkelig god. Bedre end originalen, vil jeg faktisk vove at påstå.

Selv fra iPhone, som kun understøtter AAC og ikke den mere højopløste LHDC-codec, er lyden meget klar og neutral. Billie Eilishs stemme lyder klart og naturtro, og selv om bassen ikke slår lige så hårdt og fyldigt som med Supra Nero-XT Pro og til dels JBL Tour Pro+, lyder OnePlus mere korrekt.

Guitaren på Lordes “Solar Power” har en mere naturlig klang end med nogen af de andre i testen. Og de har fyldigere bas og højere lyd end Sennheiser CX True Wireless.

OnePlus Buds Pro(white)-L&B scaled
(Foto: OnePlus)

Klassisk musik lyder fornemt, og flygeltangenterne danser af sted, samtidig med at violinerne på luftig vis breder sig udad og fylder lydbilledet ud. Kontrabasserne kunne nok have været mere monstrøse, men det naturtro lydbillede er virkelig guf for ørerne.

Jeg har ikke selv en Android-mobil, der er ny nok til at tjekke LHDC-codec’en ud, men med erfaringerne fra Sonys konkurrerende LDAC i rygsækken forventer jeg endnu et tand mere luft og opløsning dér.

Støjreduktionen fungerer fint, men får også musikken til at lyde lidt mindre dynamisk og flyde mere ud. Men et fint kompromis i situationer, hvor det er nødvendigt.

Ved mobilsamtaler vil modtageren høre dig lidt spidst, men ikke ubehageligt – og stemmen kommer tydeligt igennem. Der er også lidt luft i konsonanterne her.

OnePlus Buds Pro(2)-L&B scaled
(Foto: OnePlus)

Konklusion

OnePlus Buds Pro er et par virkelig gode hørepropper, som lyder neutralt og troværdigt på det meste musik. Hvis man vil have det kraftigste bastryk, skal man nok lede andre steder, men hvis man er ude efter et par musikalske hørepropper med klar lyd, uden at det bliver hårdt, er man kommet det rigtige sted.

App’en er også funktionel, men den mangler EQ. Ikke at det betyder så meget med denne lyd.

Karakter
OnePlus Buds Pro
Premium

Også i denne test:

Beats Studio Buds

Skuffende Beats

Vi har sjældent været så spændt på et par hørepropper til under 1.500 kroner. Og er sjældent blevet så skuffet.

Uproblematisk tilslutning. Støjreduktion og lydgennemslip, og de understøtter Spatial Audio. Bortkomne hørepropper kan findes ved hjælp af mobilen.
Spids lyd, ingen app med EQ-justering.
Læs hele testen

Sennheiser CX True Wireless

Flot lyd, men …

Forudsat at man kan finde nogle dutter, der passer ordentligt i ens ører, giver Sennheiser CX True Wireless herlig lyd.

Fabelagtig lyd, hvis man kan få optimal pasform.
Ikke aktiv støjreduktion eller lydgennemslip. Det maksimale lydniveau kunne godt være højere. Silikonedutterne gled ofte ud af vores ører, så vi måtte ty til alternative dutter.
Læs hele testen

JBL Tour Pro+

Mulighed for lyd i top

Hvis man er lidt fiks på fingrene og stoler på sine egne ører, kan man skrue sig frem til gylden lyd med JBL Tour Pro+.

Den fine EQ giver mulighed for topsej lyd. Støjreduktion og lydgennemslip er gode tilføjelser. Trådløs opladning.
Ukorrigeret er lyden lidt fesen i mellemtonen, og klangen generelt lidt hård og kras. Ikke den bedste talekvalitet.
Læs hele testen

Supra Nero-TX Pro

Kongen af bas

Supra har taget deres glimrende billige hørepropper og givet dem aktiv støjreduktion – og endnu længere batterilevetid. Prisen er så også højere.

Heftig bas, lang samlet batterilevetid plus velfungerende støjreduktion og lydgennemslip. Ultra kompakte!
Kan opleves som lidt hårde i øvre mellemtone, især på visse kvindestemmer. Låget sidder ikke fast på lade-etuiet.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord