TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: 5 helt trådløse hørepropper

Premium-hørepropper til en spiselig pris

Hvis du skal have nye hørepropper, bør de være helt trådløse. Her vil vi finde de bedste af de billigste premium-hørepropper.

Af / 14/09/2021 - 23:50
5 helt trådløse hørepropper

Det er ikke mange år siden, vi så de første helt trådløse hørepropper – også kendt som true wireless. Nu er de overalt. Markedet er oversvømmet af de små plasticdimser, og netop som man troede, at udvalget måtte være stort nok, dukker der nye op.

Det er klart, at man ikke vil have en larmende ledning, hvis man kan blive fri, og samtidig fylder et par små hørepropper meget mindre end et par hovedtelefoner (ikke at markedet er mindre oversvømmet på den front).

Bedre batterilevetid

I forhold til semitrådløse hørepropper, der er forbundet med et kabel bag nakken, har de helt trådløse hørepropper tidligere haft meget dårligere batterilevetid. Det er blevet væsentlig bedre nu med spilletider på op til ni timer i propperne alene og flere genopladninger fra det bærbare etui.

Med andre ord er de helt trådløse hørepropper blevet meget mere funktionelle på det seneste, da man ikke behøver at tage dem ud af ørerne hele tiden for at lade dem op.

Støjreduktion og lydgennemslip

På det seneste har flere og flere hørepropper fået aktiv støjreduktion – og det modsatte, altså at de lukker lyd fra omgivelserne ind. Sidstnævnte er selvfølgelig godt at have, når man kører på el-løbehjul i trafikken, og andre gange vil man gerne dæmpe lavfrekvent støj, som propperne ikke kan håndtere på egen hånd, f.eks. larmen fra en flykabine.

Annonce

True wireless hørepropper i premium-klassen

I denne test ser vi på hørepropper til ca. 1.000-1.500 kroner. Det er et lidt lavere niveau end topmodellerne fra f.eks. Bang & Olufsen, Sony og Sennheiser, men samtidig et godt stykke over de billigste modeller, der koster fra 750 kroner og ned. Det er et rimeligt prisniveau, hvis man er kræsen med hensyn til lyd og funktionalitet.

I testen sammenligner vi Supra Nero-TX Pro, JBL Tour Pro+, Sennheiser CX True Wireless, Beats Studio Buds og OnePlus Buds Pro.

Sennheiser CX True Wireless

Flot lyd, men …

Forudsat at man kan finde nogle dutter, der passer ordentligt i ens ører, giver Sennheiser CX True Wireless herlig lyd.

Fabelagtig lyd, hvis man kan få optimal pasform.
Ikke aktiv støjreduktion eller lydgennemslip. Det maksimale lydniveau kunne godt være højere. Silikonedutterne gled ofte ud af vores ører, så vi måtte ty til alternative dutter.
Læs hele testen

JBL Tour Pro+

Mulighed for lyd i top

Hvis man er lidt fiks på fingrene og stoler på sine egne ører, kan man skrue sig frem til gylden lyd med JBL Tour Pro+.

Den fine EQ giver mulighed for topsej lyd. Støjreduktion og lydgennemslip er gode tilføjelser. Trådløs opladning.
Ukorrigeret er lyden lidt fesen i mellemtonen, og klangen generelt lidt hård og kras. Ikke den bedste talekvalitet.
Læs hele testen

Supra Nero-TX Pro

Kongen af bas

Supra har taget deres glimrende billige hørepropper og givet dem aktiv støjreduktion – og endnu længere batterilevetid. Prisen er så også højere.

Heftig bas, lang samlet batterilevetid plus velfungerende støjreduktion og lydgennemslip. Ultra kompakte!
Kan opleves som lidt hårde i øvre mellemtone, især på visse kvindestemmer. Låget sidder ikke fast på lade-etuiet.
Læs hele testen

OnePlus Buds Pro

Glimrende AirPods-kopi

Det er tydeligt, at OnePlus har brugt AirPods Pro som skabelon, men Buds Pro er så vellykkede, at de alligevel fortjener at blive betragtet som noget for sig.

Meget naturtro lyd på musik, god snert i klaver og flot klang på stemmer. Velfungerende støjreduktion og lydgennemslip. Okay betjening direkte på propperne og godt kvalitetsindtryk.
App’en har ingen EQ-funktion. Ingen multipunktstilslutning endnu.
Læs hele testen

Beats Studio Buds

Skuffende Beats

Vi har sjældent været så spændt på et par hørepropper til under 1.500 kroner. Og er sjældent blevet så skuffet.

Uproblematisk tilslutning. Støjreduktion og lydgennemslip, og de understøtter Spatial Audio. Bortkomne hørepropper kan findes ved hjælp af mobilen.
Spids lyd, ingen app med EQ-justering.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord

Yamaha falder igennem

Scroll to Top