Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Skullcandy Active: Trådløse hørepropper til aktiv brug

Skullcandy Active Collection er skabt til folk, som søger hørepropperne til hård og aktiv brug: Push Active, Push ANC Active og Ses ANC Active.

Skrevet af / 05/07/2024 - 15:38
Skullcandy Active: Trådløse hørepropper til aktiv brug

De tre modeller Push Play Active, Push ANC Active og Sesh ANC Active henvender sig alle til motionister, hardcore atleter, eller til dig, der bare gerne vil have et par hørepropper, som du ved kan holde til lidt af hvert.

Skullcandy Push ANC Active
Push ANC Active. Foto: Skullcandy

Topmodellen Push ANC Active kan præstere en batteritid på op til 37 timer med ANC slået til (7 timer i propperne, resten i etuiet), justerbar aktiv støjreduktion med fire mikrofoner og en IP67-klassificering for vand- og støvtæthed. Den understøtter også trådløs opladning og tilbyder personlig lydtilpasning via en dedikeret app.

Skullcandy Sesh ANC Active
Sesh ANC Active. Foto: Skullcandy

Mellemklassemodellen Sesh ANC Active har mange af de samme funktioner, heriblandt ANC og IP67-klassificering, men med en lidt kortere batterilevetid på op til 28 timer med ANC tændt (7 timer i propperne).

Skullcandy Push Play Active
Push Play Active. Foto: Skullcandy

Er du på udkig efter en enklere model, tilbyder Push Play Active en solid batterilevetid på 34 timer, heraf hele 10 timer i hørepropperne, en IP55-klassificering mod sved og vand og justerbar omgivelseslyd (Stay Aware), så du kan høre dine omgivelser, når det er nødvendigt.

Alle modeller kan hurtigoplades i 10 minutter til to timers spilletid. De understøtter også multipunkts-parring for nem tilslutning til flere enheder.

Læs også Skiller sig ud Skullcandy Grind True Wireless er skabt til folk som ønsker at skille sig ud fra mængden. Især hvis du vælger 420 Haze-edition – en ægte marihuana-hyldest …
Skullcandy Push Play Active - Nora Vasconcellos
Skateboarder Nora Vasconcellos. Foto: Skullcandy

Push Play Active, Push ANC Active og Sesh ANC Active: Priser og tilgængelighed

Skullcandy Active Collection er tilgængelig nu på skullcandy.eu og hos udvalgte forhandlere. Priserne er 100 euro for Push ANC Active, 80 euro for og 60 euro for Sesh ANC Active.

Mere info: skullcandy.eu

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dyson lancerer sine første hovedtelefoner

Hårdføre hørepropper

Disse spiller i 100 timer

Creatives nyeste har et partytrick

Åbne hørepropper fra Beyerdynamic

Det kribler i fingrene efter disse

Vi er de bedste - siger Huawei

Uhørt lang batteritid til prisen!

Jabras bedste hørepropper bliver endnu bedre

Head-fi: Tjek disse hovedtelefoner!

Nye produkter - og nye rygter - fra Creative

Hovedtelefoner vil revolutionere måden du lytter på

Scroll to Top