TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sony WH-1000XM5 hovedtelefoner i Smoky Pink

I samarbejde med sangerinden Zara Larsson tilbyder Sony nu en helt ny farve i sortimentet.

Af / 06/10/2024 - 08:00
Sony WH-1000XM5 hovedtelefoner i Smoky Pink

Sony WH-1000XM5 er et sæt hovedtelefoner, du ser på mange ører rundt omkring i busser, tog og fly. Sony-hørebøfferne er anerkendt som nogle af de bedste støjreducerende hovedtelefoner på markedet lige nu – måske de allerbedste. Et sådant produkt skal selvfølgelig malkes for alt, hvad det er værd, og det er ikke ualmindeligt, at populære bestsellere som dette får en lille finpudsning – selv om det denne gang kun drejer sig om en ny farve.

Læs også Endelig kan du gøre dette med Sony-flagskibet WH-1000XM5 Sony WH-1000XM5 er blevet opdateret med nye funktioner, heriblandt LDAC og multipunkt - samtidig!
SONY PINK6064 scaled
Zara Larsson med Sony WH-1000XM5 Smoky Pink. (Foto: Sony)

Sony WH-1000XM5 i rosafarvet ‘Smoky Pink’

Hidtil har WH-1000XM5 været tilgængelig i farverne Midnight Blue, Sort og Platinum Silver, så det mangler da bare, at der også skal være en rosa nuance, som Sony nu lancerer med stor fanfare.

Den nye udgave Smoky Pink præsenteres i samarbejde med den svenske popstjerne Zara Larsson, og formålet er “at forbinde musikere og Sonys kunder for at skabe autentiske musikoplevelser, understøttet af Sonys førende lydprodukter og tjenester. Sony har lavet en serie små film med sangerinden, hvor hun viser, “hvordan farver matcher vores humør, og hvordan musik kan bruges som udtryksform og til at komplementere personlig stil.”

Det er store ord, men vi gætter på, at mange musikelskere er glade for, at der nu er et rosafarvet alternativ i Sony-porteføljen.

Smoky Pink-versionen af WH1000XM5 er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris på 2.390 kroner. Også de trådløse WF-1000XM5-hørepropper fås nu i pink, her er prisen 1.999 kroner.

Annonce
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Høreprop-flagskib fra Huawei

Prisbillige hovedtelefoner til kræsne ører

Philips tænker på de yngste

Denne lille sag lover at løfte lyden

Xiaomi-hørepropper: Højteknologi til latterligt lav pris

Trådløs luksus fra T+A

Magneter der sparer på strømmen

Technics lover endnu bedre lyd med ny topmodel

Hovedtelefoner med egen lydsender

Sådan vil Belkin gøre branchen grønnere

Styr uden om billigt skidt til jul!

LG og will.i.am går nye veje sammen