TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Panasonic LZ2000E (TX-77LZ2000E)

Et drømme-TV for filmentusiaster

Panasonics bedste OLED-TV er tilbage i fuld vigør, og nu kan den endelig leveres i stort format! LZ2000E giver en simpelthen strålende billedoplevelse.

Af / 03/10/2022 - 16:58
Panasonic LZ2000E (TX-77LZ2000E)

Lyd & Billede mener

  • Panasonic LZ2000 formidler film og serier med en suveræn skarphed og farvepræcision. Derudover leverer den fremragende lyd fra de indbyggede højttalere.
  • Panasonics brugergrænseflade mangler en del populære apps.

Vi tester mange spændende tv-skærme i løbet af et år, men når vi får en ny flagskibsmodel fra Panasonic på testbænken, kan det ikke undgås, at pulsen stiger lidt ekstra! Topmodellerne i 2000-serien har leveret noget nær den fedeste billedkvalitet, vi har set fra OLED-TV gennem årene, og Panasonic fortsætter med at imponere. 

Nu er 2022-modellen her, og Panasonic har opgraderet og finpudset flagskibsmodellen på flere områder. Den japanske producent har indtil videre valgt at holde sig fra den nye QD-OLED-teknologi – her satses i stedet på et topspecificeret OLED-billedpanel fra LG Display. Billedbehandlingen varetages af Panasonic selv, og LZ2000E er desuden forsynet med et raffineret lydsystem fra Technics. Med understøttelse af både Dolby Vision HDR-video og Dolby Atmos-surroundlyd kan dette være et drømme-tv for film- og serieseere. Ikke mindst fordi den nu også fås i 77 tommer! 

TX 77LZ2000E B W2004 C2004 TH 77LZ2000K Z H W RM slant KV wo props scaled
Panasonic-skærmen har en stramt og diskret design med lige linjer, og med en flot udførelse i sort børstet metal. (Foto: Panasonic)
Læs også Knivskarp 8K OLED fra LG Med samtlige de kvaliteter, vi kender fra OLED, kombineret med knivskarp 8K-opløsning, er denne topmodel fra LG noget af det sejeste, vi har set!

Panasonic LZ2000E

Topmodellen fra Panasonic var tidligere kun tilgængelig i lidt konservative skærmstørrelser på 55 og 65 tommer. Men i år har japanerne hørt vore bønner og tilføjet en 77-tommer til sortimentet. Du kan sikkert gætte, hvilken model vi bestilte til test! 

Alle de tre skærmstørrelser bruger den seneste version af Panasonics såkaldte Master OLED Pro billedpaneler. Disse er af den nyeste EX-type fra LG Display og er for at opnå højere lysstyrke forsynet med et køleelement på bagsiden. Nyt på årets model er også en opdateret HCX Pro AI videoprocessor og en overflod af nye gaming-finesser, som mange har ventet på. 

Når det gælder udseende er Panasonic-skærmen en rigtig gigant, og 77-tommeren leveres i en af de største TV-emballager, vi har set! 

Annonce

77-tommeren har en ganske massiv fremtoning, ikke mindst på grund af det kraftige højttalersystem, det er udstyret med. Udover en ca. syv centimeter høj indbygget ‘soundbar’ under skærmen sidder der ekstra surround- og bashøjttalere på bagsiden. Disse fylder meget og medfører, at den ellers slanke OLED-skærm vil rage noget ud fra væggen ved vægmontering.  

Ellers står TV-en stabilt på den medfølgende fod, men det skal nævnes, at 77-tommeren ikke kan ikke drejes, som de mindre modeller kan. Vi bemærkede også, at vores testeksemplar stod en anelse fremadlænet, men dette kan have noget at gøre med monteringen.  

TX-77LZ2000E_B_W2004_C2004_front_KV_logo_USP TX-77LZ2000E-B-W2004-C2004-TH-77LZ2000K-Z-H-W-left-slant-KV TX-77LZ2000E-B-W2004-C2004-left-side TX-77LZ2000E-B-W2004-C2004-back
<
>
Panasonic TX-77LZ2000E. (Foto: Panasonic)

Brugervenlighed og finesser

Panasonic har en anden brugergrænseflade end konkurrenterne. Mens eksempelvis Sony og Philips satser på Android og Google TV, er LZ2000E udstyret med producentens egen MyHomeScreen.  

Det indebærer måske et lidt andet layout på hovedmenuen, end man er vant til. Men generelt synes vi, at startskærmen ser overskuelig ud, og at de forskellige indstillinger er, hvor vi er vant til at finde dem. Man kan foretage hurtige valg, uden at menuen dækker hele skærmen. 

På app-fronten har Panasonic haft en tendens til at halte en smule efter konkurrenterne, men årets model er opdateret med viktige apps som Disney+ og Apple TV+. Derimod glimrer enkelte streaming-tjenester – deriblandt HBO Max –fortsat med deres fravær. Vil du have disse, må du tilslutte en Chromecast eller lignende. 

LZ2000E har også fået nogle vigtige opdateringer på gaming-fronten, herunder en separat spilmenu – Game Control Board – som samler de relevante indstillinger på ét sted. Desuden understøttes VRR og 4K/120 Hz – dog kun på to af de fire HDMI-indgange. Vi målte desuden forsinkelse (input lag) til cirka 14 millisekunder i spilmodus. 

Panasonic LZ2000E har i lighed med forgængerne bred understøttelse af forskellige HDR videoformater, deriblandt Dolby Vision IQ, Dolby Vision, Filmmaker Mode, HDR10+ Adaptive og HLG Photo (stillbilleder i HDR-kvalitet). Her er også understøttelse af 3D-lydformatet Dolby Atmos med digital lydprocessering og gengivelse via de indbyggede højttalere. 

LZ2000E har desuden fået en ny lyssensor: udover at måle lysstyrken i rummet, tager den højde for farvetemperaturen, som typisk vil variere i dagens løb. Videoprocessoren bruger denne information til at give et så farvekorrekt billede som mulig. I kombination med billedtilstanden Dolby Vision IQ sikrer det en optimal gengivelse af HDR-indhold.  

Panasonic LZ2000E remote scaled
LZ2000E bruger Panasonics nyeste premium-fjernbetjening. Den er lidt større og har flere knapper end de fleste, men giver til gengæld hurtig adgang til alle funktioner. Fjernbetjeningen bruger også Bluetooth, så man kan betjene den uden at sigte direkte på TV’et. (Foto: Audun Hage)
Panasonic LZ2000E MyHomeScreen scaled
LZ2000E bruger seneste version af Panasonics egen brugergrænseflade, MyHomeScreen. Den har et enkelt, overskueligt layout, men mangler et par af de seneste streamingtjenester. (Foto: Audun Hage)

Billedkvalitet

I dagens hårde TV-marked kan det være en udfordring at skille sig ud fra konkurrenterne. Mange producenter bruger nu OLED-paneler fra LG Display i sine topmodeller. Så hvordan markere sig i mængden? 

Svaret på det ligger nok i billedbehandlingen. En ting er jo selve billedpanelet, men noget andet er, hvordan det styres i selve ‘billedmotoren’! Og her er Panasonic erfaringsmæssigt blandt de bedste i klassen.  

LZ2000E er udstyret med en råstærk videoprocessor (HCX AI) samt en avanceret lyssensor, som arbejder sammen om at levere det optimale billede. Hertil kommer, at farvegengivelsen og gråskalaen er så godt justeret på forhånd, at der knapt nok er behov for Calman-kalibrering. Måleresultaterne er imponerende gode, lige ud af kassen. 

Panasonic-skærmen har for det første en super-korrekt og neutral farvegengivelse, som samtidig er livlig og nuanceret. Med de fleste TV-skærme må man finde sig i små ujævnheder i farvebalancen, som gør billedoplevelsen en smule mindre troværdig. Men på LZ2000E er der ikke antydningen af fargestik eller overdreven mætning noget sted. Farvechatteringerne er jævne og sømløse. Dette giver en realisme, som er til at tage og føle på!  

Sortniveauet er som på OLED-skærme flest: upåklagelig. Panasonic LZ2000E kan være fuldstændig mørk i de områder, hvor det er påkrævet. Men mindst lige så vigtigt er det, at den formår at bevare detaljeniveauet i de mørkegrå og næsten-sorte områder uden at drukne dem i såkaldt ‘black crush’. Alle billeddetaljer gengives med varsom og rolig hånd – endda bedre end det, vi har set fra LG’s egen topmodel, OLED G2. 

Kontrasten og lysstyrken er også i top. Vi målte LZ2000E til lige under 1000 nits lysstyrke i et 10% vindue, færdigkalibreret. Det giver en dejlig intensitet til de stærkeste HDR-effekter. Og selv ved fuld lysstyrke er der ingen tegn på midlertidig indbrænding. 

Derudover sørger den intelligente lyssensor (med Dolby Vision IQ og billedindstillingen Auto AI) for at hæve eller sænke lysstyrken i takt med lysforholdene i rummet. Panasonic-skærmen har også tilstrækkelig lysstyrke til at give en god billedoplevelse i oplyste rum. Selv om den naturligvis egner sig allerbedst til miljøer, hvor belysningen er noget dæmpet.  

Panasonic-skærmen har ikke helt den samme spektakulære farveintensitet, som kendetegner Sonys topmodel A95K eller Samsung S95B. Begge disse bruger det nye QD-OLED-panel fra Samsung Display, som har specielle egenskaber, når det gælder farverum og betragtningsvinkel. Men også nogle udfordringer i form af en lidt særegen pixelstruktur på nært hold. Og ingen af dem fås større end 65 tommer. 

Panasonic LZ2000E Dolby Vision EQ scaled
Panasonics billedmenu giver adgang til flere præcise billedindstillinger, deriblandt Dolby Vision IQ, som tager hensyn til lysforholdene i rummet for at give en optimal gengivelse. (Foto: Audun Hage)

En billedoplevelse, vi sent vil glemme

Med sin overlegne billedkvalitet er Panasonic-skærmen perfekt egnet til at ‘binge’ det bedste, som film- og serieverdenen kan byde på af underholdning. Vi startede seancen med sæson 2 af Netflix-serien Snabba Cash, som serveres i 4K og Dolby Vision HDR-format. 

Den svenske thriller byder på nogle spektakulære scener, og skarpheden i nærbillederne er noget af det vildeste, vi har set. HDR-effekterne er subtile, men lækre via Panasonic-skærmen. Såsom sollyset over vandet, når Leya bader med den slibrige forretningsmand, eller når geværmundingerne spyr ild under skudvekslingerne i Stockholms centrum. Billedkvaliteten er så præcis og nuanceret, at vi næsten får mistanke om, at producenterne har benyttet sig af OLED i mastering-processen. Måske endda en Panasonic-OLED? 

Panasonic LZ2000E Snabba Cash 8 Panasonic LZ2000E Snabba Cash 18 Panasonic LZ2000E Snabba Cash 12 Panasonic LZ2000E Snabba Cash 13 Panasonic LZ2000E Snabba Cash 14 Panasonic LZ2000E Snabba Cash 7 Panasonic LZ2000E Snabba Cash 19 Panasonic LZ2000E Snabba Cash 9
<
>
Panasonic LZ2000E har en meget naturlig billledgengivelse, og realismen bliver bare større, når den blæses op i stort format på denne 77-tommer. Her fra Snabba Cash sæson 2 på Netflix. (Foto: Audun Hage)

Lydkvalitet

Det er dog ikke kun på billedsiden, at LZ2000E imponerer: Panasonic-skærmen har også en lydgengivelse, der får os til at smile. 360 Soundscape Pro højttalersystemet (5.1.2 kanaler og 160 watt) er udviklet i samarbejde med Technics og består af en ‘soundbar’ på undersiden af skærmen, en bashøjttaler på bagsiden plus separate effekthøjttalere på toppen og i siderne. Der er også mulighed for at tilslutte en separat subwoofer (ekstraudstyr), hvis det ønskes. 

Lyden er stærk, klar og ren, og især stemmegengivelsen går tæt på og tydeligt igennem. Når banden af tungt bevæbnede stockholmske gangstere åbner ild i sæson 2 af Snabba Cash, lyder det både hårdt og engagerende. Panasonic-skærmen leverer et lydbillede, som er både bredt og detaljeret. Her er også en imponerende fyldig bas, som giver ekstra realisme til både musik og lydeffekter. Absolut blandt de bedste tv-lydsystemer, vi har hørt! 

Panasonic LZ2000E Technics speaker system scaled
LZ2000E er som tidligere årgange udstyret med et surround-lydsystem fra Technics. Her er både front-, højde- og sidekanaler, som tilsammen leverer et imponerende stort lydbillede. (Foto: Panasonic)

Konklusion

Topmodellen fra Panasonic har imponeret gennem flere generationer, og 2022-modellen LZ2000E er ingen undtagelse. Her får du alle de kvaliteter, der kendetegner et godt OLED-TV – bundløst sortniveau, god kontrast og nuanceret farvegengivelse. Forskellen er bare, at Panasonic klarer tingene endnu bedre end de fleste! Billedkvaliteten er ganske enkelt i referenceklassen, og især lysstyrken og farvegengivelsen er imponerende god. 

Selv om vi har gode erfaringer med 55- og 65-tommer-versionerne af Panasonic-skærmene fra tidligere test, er der ingen tvivl om, at 77-tommeren byder på det lille ekstra i forhold til billedoplevelsen. Endelig kan man nyde Panasonics fantastiske billedkvalitet i et (relativt) stort format! Vi er i hvert fald ikke i tvivl: Hvis du er kræsen, når det gælder billedkvalitet, og leder efter en rigtig opgradering, er det storebror her, du skal vælge. 

Karakter
Panasonic LZ2000E (TX-77LZ2000E)
High End
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen

Sonys bedste TV til dato?